Det ser mørkere og mørkere ud for regeringens håb om ændringer af EU's familiesammenføringsregler.

»Det vil ligefrem være farligt at genåbne debatten om direktivet«, siger EU’s justitskommissær, Jacqes Barrot, som mener, at en ændring af direktivet ville være et tilbageskridt for »unionsborgernes formidable frihedsret«.

Kommissionens modstand mod en ændring af direktivet kommer ikke uventet, da en rapport, som offentliggøres i dag, blev lækket til medierne tidligere på ugen.

Den konkluderede også, at direktivet ikke skal ændres.

Danskere og irere får ingen ændring
Derimod åbner kommissæren for at indføre nogle retningslinjer, som kan komme kritiske medlemslande i møde.

»Derfor må vi forsøge at forklare især vores danske og irske venner, at vi ikke vil ændre direktivet, men derimod udstikke retningslinjer om Metockdommen«, siger Jacqes Barrot.

»For eksempel bør vi præcisere om man skal begrænse udvisning til kun at gælde grov kriminalitet, eller om det også skal ske ved flere lovovertrædelser, for eksempel gadeuorden«, siger han.

De omtalte retningslinjer forventes at være på plads i løbet af næste år.

DF og regering vil ændre direktiv
Regeringen og især integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) lovede efter den såkaldte Metock-dom at forsøge at få ændret EU's opholdirektiv.

Det var først og fremmest Dansk Folkeparti, som stillede krav om ændringer i de overordnede EU-regler for familiesammenføring.

Årsagen var, at den såkaldte Metock-dom fra EF-domstolen fortolker opholdsdirektivet sådan, at alle som danner par med en EU-borger har ret til at opholde sig i EU, også selv om vedkommende oprindeligt var i unionen ulovligt.

Ladeport og vildledning
Diskussionen om direktivet kom efter afsløringen af Udlændingeservices årelange vildledning af par, som ønskede familiesammenføring efter EU-retten.

Vildledningen har senere høstet kritik hos Ombudsmanden.

Da Udlændingeservice- og Integrationsministeriet var under størst pres, åbnede Birthe Rønn Hornbech en front mod selve den bagvedliggende jura, som ifølge partifæller repræsenterede en 'ladeport' ind i EU.

Regeringen og Dansk Folkeparti strammede samtidig på nogle andre områder af udlændingepolitikken og synkroniserede EU-familiesammenføringsreglerne med resten af EU.

Flere søger familiesammenføring
Sidstnævnte justering - som gav danske borgere rettigheder andre EU-borgere har haft i årevis - betyder at andre end pensionister og folk med arbejde nu også kan få familiesammenføring.

Det gælder også for eksempel studerende, som typisk har været hæmmet af den danske 24-års regel og har været tvunget til at tilbringe måneder og år i Sverige og andre nabolande.

Indtil videre lader det til, at mediernes fokus på EU-reglerne for familiesammenføring - reglerne står over de mere restriktive danske - har resulteret i flere EU-familiesammenføringer.

De forudgående seks år er uddelt i alt 319 tilladelser til familiesammenføring efter EU-retten, men efter sommerens debat er der givet 77 tilladelser og kun et enkelt afslag på godt fire måneder, erfarede Berlingske for et par dage siden.