Langt flere går til psykolog.

Sidste år blev omkring 50.000 danskere henvist til psykolog af deres læge. Det er en stigning på 16 procent i forhold til forrige år.

Stigningen skyldes, at de 18 til 37-årige med lette til moderate depressioner nu kan få økonomisk tilskud til psykologbehandlingen.

Men det reelle tal for hvor mange, der bruger en psykolog, er langt større, fordi langt de fleste betaler deres samtaler med psykologen selv.

Bland dig udenom mine børn
De tre hyppigste grunde til, at vi opsøger en psykolog er vores arbejde, familien og depressioner.

Det fastslår Dansk Psykolog Forening i en ny undersøgelse. Foreningen har ladet 53 privatpraktiserende psykologer fordelt over hele landet registrere samtlige af deres klienters årsager til behovet for hjælp.

I familien er det konflikter om 'dine og mine' børn, knas i parforholdet, ensomhed og jalousi, som folk har svært ved at finde en løsning på.

Chefer magter ikke forandring
Det, der skaber frustrationer og magtesløshed i arbejdslivet er stress, mobning, udbrændthed og chefer, som ikke fungerer særlig godt som ledere.

»Mange steder fungerer ledelsesniveauet ikke særlig godt. Cheferne magter ikke den forandring, der er sket i deres rolle. Eller også har de ikke forstået, at de skal være coach for deres medarbejdere og ikke lede i gammeldags forstand med blot at prioritere og uddelegere arbejdsopgaver«, siger Roal Ulrichsen, formand for Dansk Psykolog Forening.

Formanden fremhæver også, at vi som menige medarbejdere i høj grad leder os selv i dag:

»Mange er ikke gode nok til at sætte grænserne for, hvor arbejdet slutter. Arbejdet bliver taget med hjem. Det er blevet et personligt projekt, hvor vi hele tiden investerer lidt mere af os selv. Og vi sætter ambitionsniveauet for os selv højere end chefen gør«, påpeger Roal Ulrichsen.

Kvinderne er mere modige
Det er kvinderne, som går mest til psykolog. I undersøgelsen står de for 72 procent af konsultationerne. Årsagerne er, at kvinderne er hurtigere parat til at tage hånd om følelsesmæssige problemer og konflikter, mener Roal Ulrichsen:

»Kvinder er ikke bedre til at føle end mændene, men de er bedre til at sætte ord på - og de er ikke bange for at sætte sig selv i spil«.

En lille del af kvinderne søgte hjælp til nogle problemer, som mændene ikke henvendte sig med. De kønsspecifikke kvindeproblemer var incest, spiseforstyrrelse og selvskade for eksempel cutting, hvor man skærer i sig selv for at dulme en følelsesmæssig smerte.

Vrede, misbrug og sex
Mændene havde det modvendt svært med at tackle deres aggressioner, misbrug og sexologiske problemer.

Begge køn har haft behov for at tale om eksistentielle problemer - som følelsen af meningsløshed og tomhed.

Kun i Ribe var der flere mænd end kvinder til psykolog. Undersøgelsen dræber myten om, at mænd i storbyen arbejder med sig selv og deres moderne følelsesliv hos psykologen, mens fyren fra den lille flække aldrig kunne finde på det. Der er ingen klare forskelle på mændenes psykologbehov på landet og i byen.

Kun er det tydeligt at mændene i Vejle, Viborg og på Vestsjælland oftere er blandt klienterne end i resten af landet.

Vi vil have det godt
Langt de fleste, der opsøger en psykolog, er mellem 30 og 44 år.

Dem over 60 år udgjorde blot seks procent af klienterne.

»Vi vil ikke finde os i at have det dårlig. Mange - i sær de 30- 44-årige - går også til psykolog som et selvudviklingsprojekt«, siger Roal Ulrichsen.