Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 1. nov. 2003 KL. 13.22

Bedemand skal hjælpe politiet efter gravskænderi

Bandidosrockeren Niels Petter Danevold, som i maj blev begravet på Assistens Kirkegård på Nørrebro i København, har fået sit gravsted skændet. Nu vil politiet kontakte bedemanden.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
Københavns Politi vil på mandag kontakte bedemanden, der begravede den Bandidosrocker, som fredag fik sin gravfred krænket på Assistens Kirkegård på Nørrebro.

Politiet formoder, at gravskænderne var ude efter den afdøde Niels Petter Danevolds vest med rygmærke og vil høre bedemanden, om rockeren blev begravet med vesten på. Den var ikke i graven.

»Jeg tror, de var ude efter vesten. Den er nok et symbol for de mennesker«, siger Leif Berg, den centrale vagtleder for kriminalpolitiet i København.

Hjalp politiet
Den nu afdøde Bandidosrocker, hjalp politiet med at få dømt rockerne Jacob Daniel Winefeld og Robin Nielsen for bankrøveri og drab.

De to dømte rockere var også fra Bandidos og blev den 2. oktober dømt for røveri mod Nordea i Ålsgårde og det efterfølgende drab på Michael Pichard uden for banken.

Niels Petter Danevold blev begravet i maj, men inden han døde, nåede han under sagens efterforskning at tale en halv snes gange i telefon med en politimand, der lod båndoptageren køre under sine samtaler med rockeren.

Danevold døde i foråret af kræft, inden straffesagen mod de to rockere begyndte, men hans oplysninger i sagen var med til at fælde Jacob Daniel Winefeld og Robin Nielsen, der hver fik 16 års fængsel.

/ritzau/