Politiinspektør Christen Østergaard, Rigspolitiets udlændingeafdeling. Hvorfor vil de irakiske myndigheder ikke tage imod de afviste irakiske asylansøgere, som det ellers var aftalt?

»Ifølge den aftale, den danske regering har indgået med Irak, skal de inden 30 dage svare tilbage, om de vil hjemtage de flygtninge, vi vil udsende. Nu er der så opstået det problem, at nogle af dem tilsyneladende har falske dokumenter. Det betyder ikke, at de ikke er irakiske statsborgere. Irakerne siger bare, at deres dokumenter er falske. Så på den baggrund vil vi nu undersøge, hvem de er«.

Hvad er det for falske dokumenter?

»Dokumenterne er bare ikke gode nok til, at de irakiske myndigheder ud fra dokumentet kan sige, at det er vores statsborgere, og dem vil vi gerne tage. Så har de på det forelagte grundlagt sagt nej til at tage imod dem. Nu vil de gerne have noget yderligere dokumentation, og så ser vi, om vi kan fremskaffe det«.

LÆS MERE Irak afviser hver anden asylansøger

Irakisk delegation til Danmark
Hvordan gør I det?

»Det er helt traditionel efterforskning. Når vi har fået at vide, at de har et falsk pas, så får vi fat i vedkommende. Vi bliver nødt til at frihedsberøve dem. Og så starter vi derfra. Her har vi så forskellige muligheder, og det er da heller ikke nogen hemmelighed, at der kommer en delegation op fra Irak på et tidspunkt for at snakke med de afviste irakere. Så er det selvfølgelig også nødvendigt, at vi har adgang til dem, og derfor skal vi også have frihedsberøvet nogle af dem«.

Men hvad så, hvis Abdullah bliver ved med at sige, at han hedder Abdullah, og irakerne siger, at det gør han ikke?

»Jamen der er jo forskellige muligheder. Fingeraftryk, foto og så videre. Så prøver vi at lave nogle yderligere undersøgelser i det land, som han siger, at han kommer fra. Det gør vi jo altid«

Så du er optimistisk?

»Jeg er hverken optimistisk eller det modsatte. Det er, som det plejer være. At i nogle af sagerne går det let, mens der er andre sager, vi skal bokse lidt mere med«.

LÆS OGSÅ Politiet har hentet seks irakere

»Vi skal have fat i dem«
Hvor lang tid kan der så gå, før de kan sendes hjem?

»Jamen, vi skal først have dem fanget. Vi har dem jo ikke. De er jo ikke frihedsberøvet. Vi skal ud at have fat i dem og sige, du har sagt, at du hedder sådan, men der er noget, der ikke stemmer. Worst case kommer de fra et helt andet land, og så skal vi i hvert fald ikke sende dem til Irak«.

Det lyder, som om det kan tage rigtig lang tid?

»Jo, for til trods for, at der har været meget mediedækning, og der har været meget vejledning om, at der altså ikke er mere at spille om, så er de jo ikke mødt op. Vi så helst, at irakerne selv kom og pakkede deres bagage, så de kunne komme hjem på en ordentlig og værdig måde. Det ønsker de ikke. Så bliver vi nødt til at lede efter dem«.

Spørgsmål om proportioner
52 lyder som mange sager?

»Jamen, det er det da også. Men du skal regne med, at da de kom til Danmark, var der en anden regering dernede. Så når irakerne nu siger, at det er et falsk pas, så er det måske ikke helt nødvendigvis et falsk pas«.

Hvad sker der, hvis der ikke kommer nogen afklaring for den enkelte?

»Ja, det er en uheldig situation, for så havner han eller hun i lidt af et ingenmandsland«.

Skal vedkommende så stadig frihedsberøves?

»Der er jo et proportionalitetsprincip, og hvis vi kan se, at der ikke er nogen udsigt til, at de kan sendes hjem, og alle muligheder er udtømte, så sender vi deres sag til udlændingemyndighederne, som så må vurdere, om de skal have ophold, eller vi skal blive ved med at undersøge dem«.