Dødsulykkerne med fyrværkeri nytårsnat bør føre til, at myndighederne forbyder salg af særligt kraftigt fyrværkeri i Danmark. Det mener lederen af Fyrværkerikampagnen i Danmark, Niels Jørgen Søndergaard, ifølge Københavns Radio. To døde af fyrværkeri To mænd omkom nytårsnat i forbindelse med affyring af fyrværkeri. Den ene døde, da han blev ramt af sin egen lovlige raket fra Silvan. Den anden mistede livet, da et ulovligt batteri eksploderede foran ham. »Vi har generelt sagt at det store flotte fyrværkeri har givet færre af de små ulykker, men hvis det nu betyder, at vi i stedet ser alvorlige dødsulykker må lovgivningen overvejes på ny«, siger Niels Jørgen Søndergaard. En tredje mand er fortsat i livsfare, efter at en kraftig bombe eksploderede foran ham. Europarekord i salg af fyrværkeri Niels Jørgen Søndergaard mener også, at man bør overveje, om det skal være lovligt at købe fyrværkeri året rundt. »I Danmark sælges der fyrværkeri fra november til januar og vi har europarekord i fyrværkerisalg per indbygger. Måske er tiden inde til at se samlet på hele den danske lovgivning«, siger Niels Jørgen Søndergaard.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























