Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 7. jan. 2004 KL. 16.17

Kostpyramider skal testes

Troen på den velkendte danske kostpyramide med brød i bunden og kød i toppen er begyndt at vakle efter at ny amerikansk forskning viser, at store mængder kulhydrater ikke er af det gode. Derfor indleder Landbohøjskolen et forsøg, der skal teste de to kostpyramider.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
Det hele fra bunden, meget fra midten og lidt fra toppen. Sådan har kostrådene lydt siden 1970'erne, hvor kostpyramiden har været en del af børnelærdommen i skolerne.

Men nu er troen på kostpyramiden begyndt at vakle. Den nyeste amerikanske forskning viser, at store mængder kulhydrater i form af ris, brød og pasta ikke er så godt som tidligere antaget. De nye råd lyder, at kostpyramiden skal vendes på hovedet, så brød og mejeriprodukter bliver en mindre del af den daglige kost.

Forsøg med overvægtige
Institut for Human Ernæring ved Landbohøjskolen vil derfor iværksætte et forsøg med 150 overvægtige danskere, der skal finde ud af, hvilke kostråd, der er de bedste.

Lederen af projektet, Thomas Meinert Larsen, understreger, at der ikke er tale om den meget omtalte Dr.Arkins kur, hvor man skal undgå alle kulhydrater og leve af kød og fedtstoffer.

»Den nye teori vil vil afprøve, bygger på nogle videnskabelige observationer, som vi nu vil afprøve i et kontrolleret forsøg«, siger Thomas Meinert Larsen til Ritzau.

Finde frem til de bedste kostråd
Deltagerne i forsøget skal hente alle deres fødevarer i en særlig butik på Landbohøjskolen. Forsøgspersonerne vil blive kontrolleret i om de overholder kostplanen.

»Vores mål er at finde frem til den kost, som er bedst til at fastholde et vægttab hos personer, der har tabt sig. Samtidig er det vigtigt, at kosten nedsætter personernes risiko for livstilssygdomme«, siger Thomas Meinert Larsen.

nyheder@pol.dk