Der er intet til hinder for, at politibetjente går ind i en kirke.

Det fastslår kirkehistoriker og kirkeretsekspert Per Ingesman fra Teologisk Fakultet på Aarhus Universitet.

»Det er ikke er fredhelligt sted. Det begreb findes ikke i dansk ret«, fastslår han over for politiken.dk.

LÆS OGSÅPræsten: En sørgelig dag for Danmark

»Det er et offentligt sted. Intet hindrer politiet i at have adgang til de steder. Kirker har ingen retlig beskyttelse«, forklarer Per Ingesman.

Opfattelse et levn fra middelalderen
Opfattelsen af kirker som fredhellige steder, der er ukrænkelige og ansvarsfri bygger på den særstilling, som den katolske kirke havde i samfundet før reformationen.

LÆS ARTIKELSøren Krarup: Kirken er ikke hellig

»I middelalderen var kirkens fredhellighed retligt garanteret. Det var et af kirkens privilegier, at hære ikke kunne trænge ind i kirkerne«, siger kirkeretsforskeren.

Få fortilfælde
Det er uhyre sjældent, at danske kirker bliver valpladser for stridigheder.

TVBrorsons Kirke ryddet ved voldsom politiaktion

Det er sket før. I nyere tid er den mest berømte sag slagsmålet ved Hjardemål Kirke i Thy i 1970, hvor hippier fra det, der i dag kendes som Frøstruplejren, besatte kirketårnet i protest mod det borgerlige Danmark.

Det tog de lokale dem ilde op og satte sig for at kaste de langhårede hippier på porten. Det fik politiet til at gribe ind for at hindre et bråvallaslag ved den lille landsbykirke, hvor betjentene reddede kirkebesætterne fra at få klø.

Palæstinensersærloven
I 1991-92 opholdt en gruppe palæstinensere sig i Blågårds Kirke på Nørrebro for derigennem at sikre sig asyl.

Det lykkedes, da socialdemokraterne, de radikale og SF sikrede i alt 321 statsløse palæstinensere ophold i Danmark gennem en særlov.

Ved den aktion blev politiet ikke sat ind for at rydde kirken.