En folkekirkekristen dansker ville næppe gå til gudstjeneste i en ortodoks kristen kirke.

På samme måde er det ikke mange sunnimuslimer, der ønsker at gå i en shiamuslimsk moske. Derfor vil den ny moske, som Københavns Kommune har givet foreløbigt grønt lys til i byens Nordvestkvarter, være for mindretallet af muslimer.

Flertallet er sunnier
Moskeen opføres nemlig af en shiamuslimsk forening, mens flertallet af de danske muslimer er sunnimuslimer.

»Det har betydning, at det er shiamuslimer, der bygger moskeen, for så tilfredsstiller det ikke landets andre muslimer. Generelt kan en shiamuslim godt gå i en sunnimuslimsk moske, men ikke omvendt«, siger Lene Kühle, der som forsker ved Center for Samtidsreligion på Aarhus Universitet har kortlagt de muslimske miljøer i Danmark.

Hun anslår, at der er 2.000-10.000 praktiserende shiamuslimer i Danmark, mens der er over 150.000 sunnimuslimer.

»Det er en meget anderledes gudstjeneste, deres kalender er helt anderledes, og der er også andre fester, som er størst. Desuden er shia mere hierarkisk opbygget med ayatollaher, hvilket slet ikke kendes hos sunnimuslimerne«.

En moske for shia-muslimer
Talsmanden for Muslimernes Fællesråd deler hendes opfattelse.

»Moskeen vil være for en minoritet i minoriteten. Det vil i høj grad være de shiamuslimske muslimer, moskeen vil facilitere, og jeg tror ikke, at der vil ske en blanding af de forskellige retninger«, siger Zubair Butt Hussain, der er sunnimuslim.

Han byder alligevel moskeen velkommen.

»Jeg er utrolig glad på deres vegne. Det er et vigtigt statement for det offentlige Danmark og et tegn på, at Københavns Kommune ønsker dialogen«.

Også Islamisk Trossamfund, hvis medlemmer er sunnier, er begejstrede.

»Det er godt, at der efter 50 år med muslimer i landet nu kommer en moske. Det er en anerkendelse af muslimerne, og selv om bygninger ikke er nok, så er det et skridt på vejen«, siger talsmand Imran Shah, der tror, at hans medlemmer vil besøge moskeen, fordi den er et »Guds hus« og håber, at den kan bane vejen for sunnimuslimske moskeer.

Shiamuslimerne har generelt været mindre organiserede i Danmark end sunnimuslimerne. Dels er de færre, og dels har de været kortere tid i landet.

Moske til 50 millioner
»Shiamuslimerne har traditionelt været underdog blandt muslimerne, så nu overhaler de sunnierne indenom. Og måske hjælper de indirekte sunnierne, for de tager stormen – det er altid svært at være de første«, siger Lene Kühle.

Det springende punkt i bygningen af moskeen er at få rejst de nødvendige private midler til bygningen, som er anslået til at koste 40-50 millioner kroner.

Lene Kühle siger, at muslimer tidligere i en forbløffende fart har rejst private midler hos herboende muslimer til indretning af moskeer. Hun synes dog, at 40-50 millioner kroner lyder af mange penge, og moskeen kan derfor blive tvunget til at søge penge i udlandet.

Hverken Islamisk Trossamfund eller Muslimernes Fællesråd har midler, der kan redde moskeøkonomien. Deres egne lokaler er ofte nedslidte, og der er mange andre sager, der kræver penge, som Zubair Butt Hussain fra Muslimernes Fællesråd siger.

»For os ligger der i forvejen en stor opgave i at rejse penge til den fællesmoske, der er planlagt på Njalsgade på Amager, så pengene fra vores ’moskebøsse’, om jeg så må sige, er allerede båndlagt«.