Annonce
Annonce
Danmark 2. sep. 2009 KL. 17.17

Irakere får 2.000 kroner med i lommen

De er sendt til Bagdad med deres private ejendele og 400 dollar fra den danske stat. Simpelthen ikke godt nok, siger S.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Der bliver næppe råd til den store ankomstfest på destination Bagdad.

De tvangsudsendte irakiske asylansøgere er hver især udstyret med 400 dollar fra den danske stat, som skal dække deres videre færd ud i Irak.

Ud over kontanterne har irakerne kufferter med personlige ejendele, oplyser Kåre Traberg Smidt. Han er advokat for ni af de tvangsudsendte irakere.

»De har noget tøj med. Èn havde en IPod, én havde en bærbar computer, men ellers har de bare deres nærmeste ejendele med«, siger advokaten.

Kufferterne blev pakket
Irakernes bagage blev pakket sammen med Kriminalforsorgens personale i Ellebæk-fængslet, inden de 22 definitivt afviste asylansøgere blev kørt til lufthavnen i Odense.

Her afgik et chartret fly ud af Danmark klokken 7:30 i morges.

Kære asylansøger
Ifølge et brev fra Udlændingeservice til de afviste irakere under overskriften »Kære irakiske asylansøger«, er hver af de tvangsudsendte udstyret med 400 dollar.

Det svarer til 2.000 kroner.

Udlændingeservice skriver, at beløbet er til dækning af leveomkostninger »de første dage efter ankomsten til Irak og af rejseudgifter i Irak fra ankomstlufthavnen til opholdsstedet«.

Det er for dårligt
Det beløb er ikke tilfredsstillende, mener Socialdemokratiets integrationsordfører Henrik Dam Kristensen.

»Det er simpelthen ikke godt nok. Det er for dårligt, at man ikke også giver dem mulighed for at komme i gang derhjemme til at få bolig og uddannelse«, siger Henrik Dam Kristensen.

Da den danske regering indgik en aftale med styret i Irak om tilbagesendelse af afviste irakiske asylansøgere bortfaldt samtidig muligheden for, at irakerne kunne få et større startbeløb med sig, hvis de frivilligt rejste hjem.

»Først har vi ladet dem sidde uvirksomme i en lejr i årevis, og så sender vi dem hjem uden en krone på lommen«, siger Henrik Dam Kristensen.

Men K og V synes, det er helt i orden
Hos regeringspartierne V og K er der fuld tilfredshed med det beløb, som irakerne får med sig.

»Sådan er det her i livet, der må man tage ansvar for de valg, man træffer«, siger de konservatives retsordfører Tom Behnke.

Han henviser til, at irakerne kunne have fået et større beløb med sig, hvis de tidligere havde udnyttet den frivillige hjemrejseordning.

»Men de pågældende mennesker har formentlig noget netværk, familie, som de kan søge tilbage til. Så må de tage den derfra. Men det er rigtigt, at det havde været nemmere for dem og for deres børn, hvis de fra starten havde taget imod en frivillig hjemsendelse«, siger Tom Behnke.

Før var der penge
Venstres integrationsordfører, Karsten Lauritzen, bakker op.

»Det letteste er, når folk accepterer den afgørelse, flygtningenævnet har truffet og rejser frivilligt hjem. Hvis du rejser frivilligt hjem, får du nogle ekstra muligheder«, siger han.

Den frivillige ordning, som nu er standset, kunne have udløst 56.000 kroner inklusive iværksætterydelse til en voksen afvist asylansøger.

Annonce
Annonce
Annoncer
Danmark
26. maj. KL. 19.44
spionmistænkt. Journalisten Per Michaelsen (tv) sammen med journalist Mette Herborg i forbindelse med udgivelsen af deres fælles bog 'Stasi og Danmark', der udkom i 1996. I bogen bliver en stribe danskere - primært fra venstrefløjen - koblet sammen med Stasis agenter eller beskyldt for at have talt over sig i forhold til de Østtyske myndigheder. - Foto: Claus Lunde

Historiker: Hvis journalist var agent, er det historiens ironi

Historiker blev beskyldt for, at Stasi havde snøren ude efter ham i Per Michaelsens bog.

Internationalt
26. maj. KL. 18.53

FN gør status over artilleribombardement af syrisk by

Norsk general kalder angreb i Houla i Syrien for »en brutal tragedie«.

Politik
26. maj. KL. 15.35
Skattepolitik. Joachim B. Olesen glæder sig over, at hans markante holdninger i Carina-debatten nu bærer frugt. - Foto: Joachim adrian

Joachim B. Olsen: Det er et paradigmeskifte på venstrefløjen

Jubel hos Joachim B. Olsen over skatteministerens accept af Carina-effekten.

Annoncer
Annoncer

Det sker
25. maj. KL. 23.21

Popstjerne vil hverken fotograferes eller interviewes

ibyen anbefaler

restaurant & cafe