Datatilsynet går nu ind i sagen om politiets video fra Brorsons Kirke på Nørrebro i København.

Tilsynet har sendt et brev til Københavns Politi og bedt om en redegørelse.

Det oplyser kontorchef Lena Andersen fra Datatilsynet til politiken.dk

»Vi har bedt om oplysninger for at finde ud af, om persondataloven er opfyldt. Vi har spurgt til den videregivelse af politiets video, som er sket«, siger Lena Andersen til politiken.dk.

Nu skal tilsynet have svar
Kontorchefen kan endnu ikke sige noget om, hvorvidt Københavns Politi rent faktisk har overtrådt loven.

»Vi skal først finde ud af, hvad der er op og ned i den her sag. Har man været uden for rammerne i persondataloven? Det kan jeg ikke sige noget om nu. Det er derfor, vi skal have svar«, siger Lena Andersen.

Politiets video viser etatens rømning af kirken.

SE VIDEO: Politiet frigiver nye billeder fra Brorsons Kirke

Undervejs i videoen er der tydelige optagelser af irakere, som flokkes omkring kirkens alter i kirkerummet.

Optagelserne viser blandt andet en sekvens, hvor en iraker, udelukkende iklædt underbukser, er kravlet op i kirkens orgel, imens han angiveligt truer med at tage livet af sig selv.

Ingen af irakerne er sløret på optagelserne.

Det er, fordi de ikke er sløret
Ifølge Lena Andersen er et billede af en person og personens handlinger på en optagelse en oplysning, som er beskyttet af persondataloven.

Havde politiets video udelukkende indeholdt optagelser af bygninger, ville Datatilsynet ikke være gået ind i sagen.

»Det er, fordi der er personer, der kan genkendes på billederne, at det har betydning«, siger Lena Andersen.

»Hvis du ser optagelserne af personerne, vil du kunne se, at de ikke er sløret. Hvis de var fuldstændig anonymiseret, ville det muligvis kunne være fuldstændig ude af persondatabegrebet«.

Det er de så ikke i det her tilfælde?

»Det er derfor, vi interesserer os for sagen. Hvad der så bliver konklusionen, må vi jo finde ud af, når vi får svaret fra Københavns Politi«.

Men det kunne være en overtrædelse af persondataloven?

»Det er en mulighed, at man er gået for vidt. Det kan også være, at politiet kan henvise til anden lovgivning som hjemmel for det her. Det har vi også spurgt til«, siger Lene Andersen.

Fokus er først og fremmest videregivelsen
Datatilsynet har spurgt politiet om, hvorfor etaten overhovedet har foretaget optagelserne. Men fokus ligger først og fremmest på videregivelsen.

LÆS ARTIKEL:Politiformand: Videosagen er krampagtig

Hvornår og til hvem politiet har udleveret optagelserne? Hvad er formålet?, spørger tilsynet.

LÆS ARTIKEL:Politikere er trætte af politiets rod

Datatilsynet har også spurgt, om politiet har lavet aftale med de involverede, om optagelserne skulle offentliggøres? Samt hvilken lovhjemmel eller paragraf politiet mener, at de har haft til offentliggørelsen.

»Vi har også spurgt generelt, om det er en almindelig praksis, at man udleverer videooptagelser til medierne, og i givet fald inden for hvilke rammer det sker«, siger Lene Andersen.

Det kan ende med en indberetning
Datatilsynet har myndighed til at afgøre sagen.

En sanktion til en offentlig myndighed vil typisk være, at der bliver udtalt kritik.

I værste fald kan der blive tale om en indberetning til en overordnet myndighed.

LÆS ARTIKEL:Politiet ændrer forklaring for femte gang

Ekspert i mediejura Oluf Jørgensen har tidligere kritiseret, at politiet har offentliggjort billeder af personer, som måske står over for en anholdelse.

Politiet har nu fire uger til at svare Datatilsynet.

Medier har en fritagelse for persondataloven. Her gælder medieansvarslovgivningen.