Det skal koste omtrent det samme at udeblive fra undersøgelse eller behandling på sygehuset som at parkere bilen forkert. Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) sender i løbet af få dage et lovforslag i høring, som åbner for at give en bøde »op til niveauet for en parkeringsbøde« til glemsomme eller sløsede patienter. Forslaget er en konkretisering af regeringens store politiske idekatalog 'Noget for noget', som blev fremlagt mandag. Amterne siger nej til bøder Lovforslaget er en forsøgsparagraf, hvor bødemodellerne skal godkendes i ministeriet. Forslaget er inspireret af et par amter, som tidligere har luftet ønsker i den retning. Et af dem er Københavns Amt, men her afviser formand for sundhedsudvalget Leif Flemming Jensen (S) at indføre betaling for at blive væk. Ønsket om bøder er alene formuleret af de borgerlige partier i amtet, siger udvalgsformanden. »Problemet har ikke så stort et omfang, at det kan svare sig at indføre et stort og bureaukratisk system, der idømmer folk bøder. I stedet har vi indført procedurer, hvor vi enten sender en sms eller ringer til folk, en uge før de skal ind«, siger Leif Flemming Jensen. I Amtsrådsforeningen er administrerende direktør Otto Larsen ikke begejstret for ideen. »Det er besværligt, og på længere sigt kan det måske betyde, at også sygehuset kan idømmes en bøde, når det af en eller anden grund må udskyde en behandling«, siger han. Ingen gensidighed i forslaget Det har ikke været muligt at få en kommentar fra sundhedsministeren, men i ministeriet gøres det klart, at der i det konkrete lovforslag alene er tale om at idømme borgeren en bøde. Hvis sygehuset svigter en aftale med en patient, er der ikke penge at hente på den konto. Netop gensidigheden optager også regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, hvor formand Pia Kjærsgaard slår fast, at et bødesystem skal gå begge veje: »Det offentlige har også en forpligtelse til at leve op til borgernes forventninger, siger hun.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
uden for citat
Analyse
Urokkelige Leo udstiller Trump
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Marcus Rubin
Leder af Marcus Rubin
Debatindlæg af Johannes Baun, Morten Hørning Jensen og Søren Holst
Serie
Først da Kåre Quist blev rigtig voksen, forstod han, at hans barndom måske »ikke var helt almindelig«
Lyt til artiklenLæst op af Camilla Stockmann
00:00


























