På Rysensteen Gymnasium på Vesterbro valgte eleverne mandag at 'nedlægge arbejdet' for at skrive læserbreve og male bannere.

De unge er utilfredse med det, de kalder »regeringens systematiske nedskæringer på ungdomsuddannelserne«.

»Vi har spærret lærerne inde på lærerværelset som en symbolsk handling. Vi prøver at sende et skarpere signal ved at starte dagen før«, siger Andreas Eilenberger, der går i 1.g, til politiken.dk.

Rysensteen-eleverne tyvstartede den store landsdækkende demonstration, som en bred vifte af ungdomsorganisationer har sat i værk under overskriften 'Ud af krisen - Ind i fremtiden'.

SE HJEMMESIDEUd af krisen (eksternt link)

Demonstrationerne finder sted i flere større danske byer i morgen fra klokken 15.00, og arrangørerne forventer deltagelse fra mere end 25.000 gymnasie- og folkeskoleelever; universitets-, lærer-, pædagogstuderende og lærlinge.

»Vi synes ikke, det er okay, at der konsekvent har været nedskæringer siden 2001. Hvis politikerne vil blive ved med at kalde Danmark et innovationssamfund, skal man ikke skære mere ned«, siger Bjarke Dahl Mogensen, der er formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) og talsmand for demonstrationen, til politiken.dk.

Mere end 60 gymnasier lukkes
Allerede fra morgenstunden vil eleverne på mere end 60 gymnasier landet over udeblive fra undervisningen for at gøre sig klar til demonstrationerne.

På hjemmesiden for demonstrationen har arrangørerne lagt en guide ud til 'undervisningsnedlæggelse', der vejleder i alt fra, hvordan eleverne vedtager en nedlæggelse, til, hvordan de rydder op efter sig selv.

Besættelse koster fravær
På Rysensteen Gymnasium har skoleledelsen taget konsekvensen af, at den første tirsdag i oktober - som jo er Folketingets åbningsdag - ofte er magnet for elevaktioner. Derfor har de indført en såkaldt 'Demokratidag'.

»Vi har jo haft en demokratisk profil igennem flere år. Det er vigtigt at diskutere, hvilke demokratiske forpligtelser, man har i vores samfund«, siger rektor Gitte Transbøl til politiken.dk.

Elevernes 'besættelse' af skolen i dag er ikke planlagt.

»Jeg bakker bestemt op om deres demokratiske ret til en uddannelse, men derfor får de fravær alligevel. Det koster at nedlægge arbejdet. Det gør det også i det virkelige liv«, siger Gitte Transbøl.