Annonce
Annonce

Mest læste

Danmark 6. okt. 2009 KL. 09.27

Svage patienter presses til at smugle stoffer

Psykisk syge risikerer dummebøder, hvis de nægter at arbejde for de stærke patienter.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Patienter på de lukkede retspsykiatriske afdelinger presser andre indlagte til at smugle stoffer ind på afdelingen, når de har været på udgang.

Ligesom i fængslerne er der et skarpt hierarki blandt patienterne på de psykiatriske sygehuse, hvor de stærke har magt til at tvinge de svage til at gøre sig tjenester som for eksempel at hente speed, hash og kokain, gemme det på kroppen og bringe det ind bag de låste døre.

Det fortæller læger og ledere på flere retspsykiatriske afdelinger, og de bliver bakket op af Folketingets Ombudsmand, der kender til hierarkiet fra sine inspektioner på sygehusene.

LÆS ARTIKELPsykiatriske afdelinger flyder med narko

»De mest ihærdige misbrugere på afdelingen presser andre patienter til at tage stoffer med ind«, siger overlæge Thomas Morin, der arbejder på retspsykiatrisk afsnit R1 på Risskov Psykiatrisk Hospital.

Patienter smugler i stor stil speed, hash og kokain ind på de retspsykiatriske afdelinger, hvor der er et omfattende stofmisbrug blandt patienterne, til trods for at såvel sygehuse som centrale myndigheder i årevis har kæmpet for at holde stofferne ude. Patienterne er hele tiden et skridt foran personalet, når det gælder om at udtænke nye metoder til at smugle stofferne ind. De skjuler narko i kondomer, som bliver proppet op i endetarmen, ligesom stofferne bliver gemt i mad, tøj, elektronik og andre ting.

Som beskrevet i Politiken sætter stofmisbruget sit store præg på dagligdagen bag de sikrede døre.

Patienterne bliver mere aggressive, paranoide og psykotiske af stofmisbruget. Det betyder, at det bliver stort set umuligt for lægerne at lave aftaler med patienterne om behandlingen af deres sygdom, typisk skizofreni.

LÆS ARTIKELPsykiatriske afdelinger flyder med narko

Det betyder, at de er længere tid indlagt end ellers, og dermed lægger de beslag på den type sengepladser – de retspsykiatriske – som der er allerstørst mangel på i den danske psykiatri.

Ofte har patienterne kun udgang i 30 minutter om dagen, og ofte må de ikke forlade hospitalets område. Derfor foregår der en omfattende handel med stoffer på nøje aftalte steder på sygehusenes matrikel. Typisk ved hovedindgange, kiosker og andre steder, hvor mange mennesker er samlet. Her kommer pusherne.

Slipper for at blive visiteret
Men det er langtfra alle patienter, der smugler stoffer ind med deres gode vilje. De presses til at være kurerer for misbrugere, som på grund af mistanke om smugleri ikke selv får lov at forlade de lukkede afdelinger. På den måde bliver visitationen snydt, forklarer lægerne.

»Det er et særligt problem, at nogle patienter kan presse andre til at smugle stoffer ind til dem. Så opdager vi det måske ikke, fordi de, der så smugler, ikke selv har et misbrug«, siger Tina Gram Larsen, der er ledende overlæge af retspsykiatrisk afdeling på Aalborg Psykiatrisk Sygehus.

Personalet skal nemlig ifølge psykiatriloven have en begrundet mistanke, før de kropsvisiterer en patient. Når en patient, der ikke selv ryger hash eller sniffer speed, har været på udgang, må de ansatte som udgangspunkt ikke visitere vedkommende.

»Visitation er et voldsomt indgreb, så derfor er intentionen med loven faktisk udmærket. Men konsekvensen er, at det bliver vanskeligt at gennemføre en effektiv kontrol, og at der dermed kan slippe stoffer ind på afdelingerne«, siger Lennart Frandsen, inspektionschef hos Folketingets Ombudsmand.

De retspsykiatriske afdelinger kan beskrives som en mellemting mellem et fængsel og en almindelig psykiatrisk afdeling.

De indlagte patienter behandles for en sindssygdom, men samtidig er afdelingerne fysisk indrettet, så patienterne ikke bare kan forlade dem.

Yderdørene er låst, vinduerne kan kun åbnes en smule, og et flere meter højt hegn – eventuelt med pigtråd – forhindrer, at patienterne stikker af. De indlagte er dømt til behandling, og flere af dem har på grund af deres sindssygdom begået vold, drabsforsøg og anden personfarlig kriminalitet.

Stærke patienter styrer de svage
Regionernes formand Bent Hansen (S) lægger nu op til at skærpe kontrollen for at dæmme op for stofmisbruget på de retspsykiatriske afdelinger, men spørger man hos Folketingets Ombudsmand, så ligger der også en stor opgave i at ændre den kultur, der er bygget op inde på afdelingerne, hvor svage patienter er afhængige af de stærke patienter og risikerer trusler og dummebøder, hvis de ikke gør som befalet.

»Vores opgave er at sikre, at svage patienter ikke bliver tvunget til at gøre ting mod deres vilje. Afdelingerne gør, hvad de kan, for at stoppe det, men om de gør nok, vil jeg ikke gøre mig til dommer over. Men patienterne er indlagt for at blive behandlet og blive raske. Derfor skal alt, der trækker i den anden retning, forhindres«, siger Lennart Frandsen.

Annonce
Annonce
Annoncer
Medier
27. maj. KL. 00.18 opdateret KL. 00.23
Svenske Loreen satte sig tungt på stemmerne med sangen 'Euphoria'. Hun fik i alt 372 point, mens danske Soluna Samay kun fik skrabet 21 point sammen. - Foto: SERGEY PONOMAREV/AP

Suveræn svensk sejr ved Melodi Grand Prix

Svenske Loreen sejrede i Baku. Danmark skuffede fælt med en 23. plads.

Krigen mod Taleban
26. maj. KL. 22.56
Meditation. Krigsveteraner, der har krigstraumer, har indgået i et nyt banebrydende projekt med meditation, yoga og åndedrætsøvelser. Det hjælper dem til at slappe af, sove om natten og undgå for meget medicin. Forbilledet er et projekt i USA, som har haft store resultater. - Foto: ADRIAN JOACHIM

Danske krigsveteraner skal meditere

Et nyt forsøg med åndedrætsøvelser, meditation og yoga har vist sig at hjælpe traumatiserede krigsveteraner. Omkring 3.000 veteraner skønnes at have psykiske skader.

Hjemsøgt. Mitt Romney ærgrer sig over, at flere af hans egne udtalelser skader hans valgkamp. - Foto: ZEUS

Romney føler sig »hjemsøgt« af sine egne kommentarer

Efter en række bommerter erkender Obamas udfordrer, at hans egne uheldige udtalelser skader ham.

Annoncer
Annoncer

Det sker
natur. 'Stormfulde højder' er en filmoplevelse, der sætter sig i sanserne. - Foto: Fra film
26. maj. KL. 20.00

Nyfortolket klassiker skal ses med et åbent sind

ibyen anbefaler

restaurant & cafe