Stress og udbrændthed får stadigt flere lærere til at gå ned med flaget.

Hos Lærernes Pension er antallet af invalidepensionister eksploderet de seneste fire år, skriver fagbladet Frie Skoler på sit website frieskoler.com .

I 2004 modtog 485 lærere invalidepension, men i 2008 var antallet mere end tredoblet til 1.577 invalidepensionister.

Det er en meget iøjnefaldende udvikling, siger chefaktuar Jesper Brohus i Lærernes Pension, som administrerer pensionen for 115.000 lærere inden for folkeskolen, friskoler, efterskoler og voksenundervisning.

»Vi har pludselig mange flere invalidepensionister end det, der svarer til medlemstallets udvikling. Og andelen, hvor det knytter sig til stressrelaterede lidelser, er oppe på halvdelen, hvor det før nærmere var en fjerdedel« siger han.

En »voldsom og dramatisk« udvikling
Anders Bondo Christensen er formand for Lærernes Pension og samtidig formand for Danmarks Lærerforening. Han kalder udviklingen »voldsom og dramatisk«.

Med enkelte undtagelser har lærere, der får tilkendt invalidepension, samtidig fået bevilget førtidspension eller fleksjob af deres kommune. Det vil sige de har været igennem diverse undersøgelser, arbejdsprøvninger, forsøg på revalidering med mere, uden succes. Han mener derfor ikke, at tallene er udtryk for, at lærerne piber for meget ? snarere tværtimod.

»Vi piber nærmere for lidt. De her mennesker har ikke bare lagt sig syge, de er ganske alvorligt syge. Det er udtryk for, at der skulle have været grebet ind noget før, og det er arbejdsgivernes ansvar«, siger han.

Unge lærere giver op
Pensionsrådgiver Karin Jøker taler med mange af de medlemmer, der henvender sig, fordi de må stoppe med at arbejde før tid. Hun har især bidt mærke i, at de, der henvender sig, bliver yngre og yngre.

»Jeg synes tit, vi oplever, at de yngre lærere ringer efter kort tids ansættelse og føler sig udbrændte og stressede. Man taler med folk og tænker: For pokker, de er jo kun i trediverne og føler sig allerede udbrændte inden for et fag«, siger hun.

Samlet set falder gennemsnitsalderen på invalidepensionisterne. Den faldt på blot et enkelt år fra 48 år og ni måneder i 2008 til 47 år og tre måneder i 2009.

»Nogle er kede af det, andre er helt afklarede om, at de ikke vender tilbage som lærere. Og nogle bliver så hårdt ramt på deres psyke, at de ikke kan komme videre i et andet job«, siger Karin Jøker.

Føler sig kigget over skuldrene
Ude på landets skoler kender man kun alt for godt til medarbejdere, der går ned med flaget og bliver syge, siger formand for skolelederne Anders Balle.

Han mener ikke, at arbejdsmængden for lærerne har ændret sig så meget, at det kan forklare den bekymrende udvikling.

»Men der er blevet mere fokus på effektivitet og konkret output i form af prøver og test. Lærerne føler sig i højere grad kigget over skuldrene«.

Anders Balle ser desuden en del ældre lærere, der har svært ved at klare, at de i den moderne skole ikke længere kan arbejde bag en lukket dør, som de altid har gjort.

»For nogle er det en belastning at skulle arbejde i team, hvis man har været vant til at passe sit eget job og selv kunne bestemme«, siger han. »Hvis man har vanskeligheder, bliver de mere synlige. Men samtidig kan man også få mere hjælp, så langt de fleste har gavn og støtte af det«.

Føler de ikke slår til
Anders Bondo Christensen peger på den såkaldte rummelighed som det, der presser lærerne allermest.

»Oplevelsen af ikke at kunne gøre det godt nok for nogle af de elever, der har brug for særlig hjælp, er en kæmpe stor belastning. Det er det, vi hører mest om fra vore medlemmer«.

Når lærerne samtidig i disse år oplever, at de skal bruge mere tid på papirarbejde og bureaukrati, som de ikke kan se nytten af, øger det følelsen af, at man ikke slår til på sit arbejde, mener han.

Undergravende for deres selvværd
Marianne Bach Lauridsen er erhvervspsykolog i Foreningen af Personalechefer i Danmark. Hun oplever, at mange især unge lærere mangler redskaber til at håndtere de mange krav og vanskelige situationer i arbejdet.

»Mange nyuddannede lærere har svært ved at træde ind og vinde den respekt, de har krav på. Det kan være undergravende for deres selvværd«, siger hun.

Hun synes, det er synd og skam, hvis helt unge lærere bliver opgivet af systemet og ikke kommer tilbage på arbejdsmarkedet. For ødelagt selvværd kan bygges op igen, men det kræver professionel hjælp.

»Selvfølgelig kan man gøre noget. Det kan godt være, de ikke skal være lærere igen, men så er der andre muligheder. Og vi ser direktører, der bliver eksempelvis buschauffør, og trives med det«, siger hun.