-
ARABISK KVINDE: Hvorfor hader mændene os?
-
16.-27. maj 2012: Filmfestival i Cannes - følg med her
-
AD: Her er den blinde passager, du ikke vil have med hjem fra rejsen
-
PLUS: Højbed, mobilt 60x60 cm
Pluspris 535 kr.
Coldframe i cedertræ
Dyrk i dit drivhus - også på altanen eller terassen ! Cedertræ er en fuldstændig vedligeholdelsesfri træsort, der får en smuk grå patina henover årene, og udover det så dufter cedertræ fantastisk og giver varme til omgivelserne.
Pluspris 4495 kr.
Alm. pris 4995 kr
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 150 kr.
Alm. pris 180 kr
|
|
Pluspris 1395 kr.
Alm. pris 1680 kr
|
|
Pluspris 500 kr.
Alm. pris 600 kr
|
|





De anholdte i terrorsag var kun fortrop
Terrormål. Efterretningstjenesten mener, de anholdte i sagen om et terrorangreb på Jyllands-Posten har optrådt som spejdere. Og at andre skulle gennemføre selve angrebet. - Foto: Peter Hove Olesen
Efterretningstjenesterne tror, at nye terrorister skulle i aktion i København. Men der var en plan B.
Seneste Nyt
Mest læste
I går
Seneste uge
I dag
I går
Seneste uge
Send artikel
(E-mail, adskil flere med komma)
Fra (E-mail): Besked:To mænd er anholdt for terrorplaner mod Jyllands-Posten, men der kan være flere involverede i angrebet på den danske avis.
FBI, og Politiets Efterretningstjeneste, PET, arbejder ud fra en teori om, at de to mænd, der nu sidder fængslet i Chicago, kun skulle forberede terrorangrebet mod Jyllands-Posten.
Det erfarer Politiken fra efterretningskilder.
Angriberne skulle komme udefra
FBI og PET anslår, at det formentlig var andre i de to mænds terrornetværk, der skulle tage til Danmark og udføre selve terroraktionen.
»De kunne komme fra USA eller et europæisk land – og ikke nødvendigvis fra Pakistan eller Mellemøsten«, siger en efterretningskilde.
Kan have kontakter i Danmark
De to fængslede i USA havde kontakt til al-Qaeda-relaterede terrororganisationer i Pakistan, som har støtter i en lang række lande, hvorfra man kunne rekruttere folk til at udføre selve terroraktionerne.
Kan have danske hjælpere
Men også Danmark spiller en vigtig rolle i denne efterforskning.
SE TV »De anholdte er meget atypiske terrorister«
FBI og PET vurderer, at der kan være personer i Danmark, som skulle hjælpe terroristerne med at udføre angrebet mod Jyllands-Posten, for eksempel ved at skaffe våben eller sprængstoffer eller på anden måde ’facilitere’ terroristerne, som det hedder på efterretningssprog.
Plan var i sidste fase
Både FBI og Politiets Efterretningstjeneste arbejder på højtryk med efterforskningen.
PET havde i går ingen kommentarer til efterforskningen, mens en talsmand for FBI i Chicago kun ville sige, at »vi følger de spor, vi kender«.
Flere amerikanske medier kunne dog i går føje detaljer til beretningen om terrorplanerne. Avisen Chicago Tribune citerer en såkaldt myndighedskilde for oplysninger om, at »planlægningen af angrebet (på Jyllands-Posten, red.) var i sin afsluttende fase«.
Den anholdte var spejder
Den oplysning stemmer med en udtalelse fra PET tirsdag om, at »terrorangrebet ikke har været umiddelbart forestående«.
David Headley, en af de to fængslede i USA, var først og fremmest – som en kilde siger – spejderen, der skulle skaffe oplysninger til dem, der skulle udføre angrebet mod avisen. Han var to gange i Danmark for at planlægge aktionen.
LÆS OGSÅ Terrormistænkt besøgte Danmark flere gange
Chicagoavisen erfarer desuden, at »myndighederne har identificeret personer, som skulle udføre angrebet«.
Det passer med oplysninger i afhøringsrapporten om David Headleys rolle i terrorplanerne.
»Jeg behøver ikke hjælp«
Da han i august taler i telefon med den anden anholdte i sagen, er Headley utålmodig over, at planen om at angribe Jyllands-Posten ikke skrider frem, tilsyneladende fordi det ikke var muligt at få kontakt til den pakistanske terroristleder Ilyas Kashmiri.
Headley efterlyser en plan B for deres projekt, med henvisning til at han har en reservation til et fly fra USA til København 29. oktober – i dag.
Og da den anden mistænkte svarer, at han må have tålmodighed, siger Headley, at hvis »de ikke vil fuldføre opgaven ... så kan jeg gøre det selv. Jeg behøver ikke hjælp fra andre. Jeg kan let gøre det selv, uden problemer«.
Blev stoppet i lufthavn
Efter telefonsamtalen i slutningen af august fortsætter planlægningen af attentatet mod Jyllands-Posten dog, og 3. oktober skal Headley igen til Pakistan.
Men da han går om bord i en maskine i Chicagos lufthavn, bliver han anholdt af FBI, som i hans bagage finder en forside fra Jyllands-Posten, et kort over København og en såkaldt memorystick med små videoklip fra blandt andet Kongens Nytorv med Jyllands-Postens daværende kontorer og Hovedbanegården.
Politiken har spurgt FBI, hvorfor man ikke lod Headley rejse, så han eventuelt kunne føre efterretningstjenesterne på sporet af andre deltagere i komplottet.
En talsmand for FBI i Chicago siger, at »Headly blev anholdt af tekniske årsager«, men vil ikke uddybe indholdet.
Fare mindsket - ikke fjernet
Det er dog, siger efterretningskilder, sandsynligt, at FBI ville forhindre Headley i at aflevere oplysninger til terroristkredse i Pakistan, så det ville være lettere at gennemføre et angreb i København, selv når Headleys rolle var udspillet.
Både begrundelsen for at anholde Headley og oplysningerne om, at andre skulle udføre terrorhandlingen, passer med det ordvalg, som både FBI og PET brugte tirsdag, nemlig at risikoen for et angreb »er mindsket«, men ikke fjernet.
LÆS OGSÅ PET-chef: Truslen er der stadig
Da PET for eksempel afslørede mordplanerne mod netop Kurt Westergaard, sagde PET, at en terrorhandling var afværget eller forhindret.
Terrorplaner mod JP
David Coleman Headley: 49 år. Født i Pakistan, men flyttede siden til USA. Er i dag amerikansk statsborger.
Har tidligere boet i New York, men har de seneste år boet i en lejlighed i det pakistansk-indiske kvarter i Chicago sammen med sin kone og sine tre børn.
Ifølge FBI besøgte han to gange i år Danmark for at spionere mod Jyllands-Posten. FBI har oplyst, at han ved sin anholdelse tilstod terrorplanerne mod avisen.
Tahawwur Rana: 48 år. Født i Pakistan, men flyttede som voksen til Canada og er i dag canadisk statsborger. Alligevel bor han med sin familie i et hus i det pakistansk-indiske kvarter i Chicago få gader fra David Headleys lejlighed.
De to har kendt hinanden, siden de som unge gik på en militærskole sammen i Pakistan.
Ejer flere forretninger i Chicago. FBI mener, han delvist har betalt Headleys rejser til Danmark og på forskellig vis bistået med planlægningen af terrorangrebet mod Jyllands-Posten.
Udover de to anholdte har tre mænd været involveret i terrorplanerne
Ilyas Kashmiri: En 45 år-årig pakistaner, bosat i Pakistan. Kashmiri er operationschef i organisationen Harakat-ul-Jihad-Islami, der har forbindelse til terrornetværket al-Qaeda. Han er på fri fod og anses for at være blandt de mest eftersøgte terrorister i verden. Der er udlovet en dusør på tre millioner kroner på Kashmiris hoved.
’Medlem A’ fra Lashkar-e-Taiba: Er medlem af den pakistanske terrororganisation Lashkar-e-Taiba, som blandt andet stod bag det blodige terrorangreb i Mumbai i Indien sidste år.
Abdur Rehman Hashim Syed: Tidligere officer i den pakistanske hær. Er nu gået på pension.
Ifølge FBI har han været kontaktleddet mellem Headley og Rana og de to pakistanske terrororganisationer Lashkar-e-Taiba og Harakut-ul-Jihad-Islami i planlægningen af terrorangrebet mod Jyllands-Posten.
FBI mener, at Headley adskillige gange har besøgt ham i Pakistan.
Ifølge Politikens oplysninger er Rehman nu tilbageholdt af de pakistanske myndigheder, men det har foreløbig ikke været muligt at få oplyst, hvordan han forholder sig til sigtelserne imod ham.
Headley besøgte Danmark to gange, i januar og juli 2009.
Under dække af at arbejde for Tahawwur HR's immigrationsbureau besøgte han Morgenavisen Jyllands-Postens kontorer på Kongens Nytorv i København under påskud om at ville annoncere i avisen.
Han har filmet flere bygninger i Danmark. PET oplyser, at det blandt andet drejer sig om bygningerne på Kongens Nytorv samt Hovedbanegården.
Headley har desuden erklæret, at han var parat til at slå tegneren Kurt Westergaard og kulturredaktør på Morgenavisen Jyllands-Posten Flemming Rose ihjel.
I 2005 oplevede forfatteren Kåre Bluitgen, at flere tegnere var bange for at illustrere hans børnebog om profeten Muhammed.
En frygt, der skyldtes, at det ifølge visse fortolkninger af islam er forbudt at tegne profeten.
Som reaktion på dette trykte Morgenavisen Jyllands-Posten 30. september 2005 12 tegninger af profeten. En af disse, tegnet af Kurt Westergaard, forestillede Muhammed med en bombe i turbanen.
Protesterne over tegningerne udviklede sig gradvist, og i løbet af 2006 blussede det op. Flere steder i verden blev danske varer boykottet, danske flag brændt af og ambassader angrebet.
I februar 2008 afslørede Politiets Efterretningstjeneste (PET) at to mænd havde planer om at myrde Kurt Westergaard. Dagen efter var hans tegning af manden med bombe i turbanen i en række danske aviser, herunder Politiken og Berlingske Tidende.
Det fik hadet mod Danmark til at blusse op igen. Al-Qaeda har meget aktivt brugt genoptrykningen til at mobilisere fundamentalister over hele verden.
PET vurderer, at det i særlig grad er den anden trykning af tegningerne, som nu udgør en trussel mod danske interesser.
30. sep. 2005 Muhammed-tegningerne bringes første gang
2006 Daood Gilani skifter navn til David Coleman Headley.
13. feb. 2008 17 danske dagblade genoptrykker Muhammed-tegningerne.
Aug. 2008 - 7. dec. 2008 Headley opholder sig i Pakistan, hvor han udarbejder en huskeliste til sine besøg i Danmark.
15. jan. 2009 Headley besøger Danmark. Han besøger blandt andet Jylland-Postens kontorer på Kgs. Nytorv og i Viby J under påskud af at ville annoncere. Besøget var planlagt af Tahawwur H. Herudover filmer han både Københavns Hovedbanegård og JP’s kontorer på Kgs. Nytorv.
23. jan. 2009 Headley rejser direkte til Pakistan, hvor han møder ’Mellemmanden’ tæt ved grænsen til Afghanistan. Han har kontakt til Tahawwur H i Chicago via email og telefon. Deres korrespondance bliver fulgt af FBI.
26. jul. 2009 Headley besøger igen København og vender tilbage til Chicago for at færdiggøre terrorplanerne.
Sep. 2009 En af bagmændene til terrorangrebene, Ilyas Kashmiri, der opholder sig i Pakistan, bliver dræbt af et førerløst amerikansk fly. Der opstår hektisk korrespondance mellem de øvrige fire. Tahawwur H og Headley er enige om, at missionen skal gennemføres.
30. sep. 2009 Det forlyder, at Kashmiri alligevel ikke er blevet dræbt.
3. okt. 2009 Headley anholdes af Chicagos FBI Joint Terrorism Task Force i O’Hare Lufthavnen i Chicago. Han er på vej til Pakistan, men PET og FBI vurderer, at terrorplanerne er så fremskredne, at de anholder ham. Headley har flybilletter fra Atlanta til København den 29. oktober på sig, da han bliver anholdt.
18. okt. 2009 Tahawwur H anholdes af FBI i sit hjem i Chicago. Myndighederne ransager fire steder. Headleys hjem, Ranas hjem, Tahawwur H's virksomhed, First world immigration service og en gård, som Tahawwur H ejer.
27. okt. 2009 FBI og PET fortæller, at de har anholdt to personer for terrorplaner mod Danmark.
Se også
Suveræn svensk sejr ved Melodi Grand Prix
Svenske Loreen sejrede i Baku. Danmark skuffede fælt med en 23. plads.
Regeringen vil hæve bankskat
Bankerne skal betale mere i skat i den kommende skattereform. Det giver plads til at droppe den forhadte iværksætterskat.
Zornig stopper som børnerådsformand
Danske krigsveteraner skal meditere
Et nyt forsøg med åndedrætsøvelser, meditation og yoga har vist sig at hjælpe traumatiserede krigsveteraner. Omkring 3.000 veteraner skønnes at have psykiske skader.
Så er Danmarks OL-hold på langt over 100 deltagere
Stjerne fra 'Borgen' og 'Forbrydelsen 2' vil helst ikke genkendes i bussen
Mikael Birkkjær ventede med at blive kendt tv-skuespiller.
Romney føler sig »hjemsøgt« af sine egne kommentarer
Efter en række bommerter erkender Obamas udfordrer, at hans egne uheldige udtalelser skader ham.
Lyskunstnere foldede Sidneys operahus sammen
Kæmpesejr sender Pytlicks hold til OL
Seneste nyt
Mest læste i dag
Kultur Seneste nyt
Sport Seneste nyt
IBYEN Seneste nyt
Tjek Seneste nyt
Tophistorier Danmark
Seneste Danmark
Seneste TV Danmark
23. maj. KL. 16.16 TV Se de sultestrejkende iranere blive budt velkommen i Stefanskirken
20. maj. KL. 07.34 Istedgade overgi'r sig aldrig
15. maj. KL. 15.48 TV Marinearkæologer undersøger skibsvrag i Femern Bælt
13. maj. KL. 15.29 TV Se højhusene i Rødovre blive jævnet med jorden
11. maj. KL. 13.37 TV Sådan kan det nye Rødovre komme til at se ud
maj
maj
maj
maj
Nyfortolket klassiker skal ses med et åbent sind
ibyen anbefaler
restaurant & cafe
Filterkaffe er bedst for blodet
Gedekølle med citron og persille
Sareen udgiver kontroversiel børnebog: Fuck og Ludere i Kardemommeby
Modetips