Der er alt for lidt viden om, hvad der findes af behandlingstilbud til alkoholikere, og hvordan de virker.

Det mener professor Morten Grønbæk, Center for Alkoholforskning på Statens Institut for Folkesundhed. Han er i samarbejde med Center for Rusmiddelforskning ved at lægge sidste hånd på et forslag om en central database, der dels skal registrere de eksisterende behandlingstilbud, dels bruges til at evaluere deres effektivitet.

»Hvis du har blindtarmsbetændelse, forventer du at få den samme behandling, ligegyldigt hvor i landet, du bliver indlagt - nemlig den bedste. Men hvis du er alkoholiker, er der meget stor forskel på de behandlingstilbud, der er til rådighed, og ingen ved, hvad der er det bedste«, siger Morten Grønbæk.

Mangel på objektive evalueringer
Han peger på, at der stort set ikke findes objektive evalueringer af de forskellige former for behandling af alkoholafhængige og dermed heller ikke pålidelige sammenligninger af deres effektivitet.

»Det eneste, vi har, er de målinger, som laves af behandlingsstederne selv. Og det er ikke fordi, jeg beskylder dem for at snyde med tallene, men der er stor forskel på både, hvordan de måler, og på de grupper, som er omfattet af tilbuddene. Derfor kan det være meget svært at bruge disse målinger til at sammenligne udbyttet af behandlingen. Det kunne gøres langt mere effektivt og objektivt ved hjælp af en central database«, siger Morten Grønbæk.

Foreslået allerede for fire år siden
Forslaget om en database er ikke nyt. Allerede i 2000 foreslog en arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen noget tilsvarende, og forslaget var også med, da det såkaldte Kornumudvalg i efteråret 2002 kom med en lang række anbefalinger. Men indtil nu er det strandet på finansieringen.

»Det, vi er i gang med, er et helt konkret forslag til, hvordan sådan en database kan etableres, og hvordan den skal fungere«, siger Morten Grønbæk. »Det er rigtigt, at det vil koste nogle penge, men det er jo peanuts i forhold til, hvad der allerede bruges på behandling - også på måske unyttig behandling«.

Det anslås, at en halv million danskere drikker mere end de ugentlige 21 genstande for mænd og 14 for kvinder, som Sundhedsstyrelsen mener er grænsen for det helbredsskadelige. Og at 200.000 af dem er direkte afhængige af alkohol.

Alligevel var der i 2002 kun cirka 20.000 danskere i behandling for alkoholafhængighed.