Et sted på Strøget i København sidder 56-årige Gustav Öster i sin dagligstue.

Han betragter de travle silhuetter, der målrettet passerer
forbi.

Tophuen er trukket ned over ørerne, og den camouflagefarvede militærsovepose pakket godt omkring livet. Halvtaget til trappeopgangen giver ly fra vind og vejr.

En flaske vodka, to øl, en vandflaske og en fyldt kaffekop står en armslængde væk.

En Blå Kings inhaleres i bund, og et tæt, hvidt røgslør forlader Gustav Östers mund. Det er cigarettens og frostens fælles signatur.

Daglige vandreture
Klokken er 7.30. København sover.

Og på dette tidspunkt af døgnet, såvel som alle andre tidspunkter, er Gustav Öster en af dem, der for nogle kan henføres til kontoen for ’generende og irriterende gadeelementer’.

Men ikke for 57-årige Kim Clemen. Han stopper op, sætter sig på hug og taler med Gustav Öster.

Som sektionsleder i Kofoeds Kælder, der bl.a. laver opsøgende gadearbejde blandt Københavns hjemløse, er Kim Clemen på en af sine daglige vandreture gennem byens gader og stræder.

Hjemløse trodser kulden
På trods af de seneste ugers hårde frostvejr oplever Kim Clemen fortsat hjemløse som Gustav Öster, der overnatter på gaden.

Det samme gør hjemløseorganisationen Projekt Udenfor.

Ifølge Projekt Udenfor er der tale om 25 hjemløse og muligvis flere, der i disse dage kan findes sovende om natten i Københavns gader.

LÆS OGSÅ Syge hjemløse trodser kulden om natten

Ofte psykisk syge
De hjemløse, der i disse dage kan findes sovende på gaden, er oftest psykisk syge, ifølge Projekt Udenfor.

Derfor foretrækker de gaden om natten.

Ifølge Kim Clemen fra Kofoeds Kælder kan en psykisk syg hjemløse f.eks. opleve, at væggene falder sammen, når de falder i søvn inden døre.

Indre kompas
Det er Kim Clemen, der har fået øje på Gustav Öster på Strøget.

Det er ikke butikker eller shoppingtilbud, han ser efter, når han vandrer gennem byen. Det er soveposer, plasticposer og svajende gangarter.

Allerede inden han forlader Kofods Kælder, ved han, hvor han skal lede efter byens hjemløse. Blæsten, regnen, solen og sneen er hans indre kompas.

»Hvis f.eks. vinden kommer nede fra Nyhavn-siden af, så er der ikke nogen hjemløse på Kongens Nytorv. For så blæser det for meget«, forklarer Kim Clemen.

Tæerne blev kørt over
I passagen på Heibergsgade bag det Kongelige Teater stopper Kim Clemen op og peger.

Det er Sørens soveplads. For omkring tre år siden blev Sørens tæer kørt over af en bus.

»Han brokkede sig lidt, og det gjorde ondt, men var ikke på hospitalet eller noget«, siger Kim Clemen.

Efter tre måneder begyndte Sørens kammerater på bænken at brokke sig over lugten. Og så var det de opdagede den betændte væske, der løb ud af hans sko.

»Da der så gik en uge mere, så kørte de på hospitalet for at prøve at tage skoen af. For det havde de ikke prøvet før. Og så viste det sig, at der var gået koldband i det hele. Så han fik fjernet tæerne«, siger Kim Clemen.

Benene brændt af
Det er ikke mere end tre uger siden, at en polsk hjemløs fik brændt benene af, fortsætter Kim Clemen.

Den hjemløse vågnede i kælderlokalet i Københavns gamle kommunehospital. Det var der, hvor han med benene i god behold havde lagt sig til at sove aftenen før.

Da han vågnede, var »benene brændt af«, som Kim Clemen formulerer det.

Ingen ved, hvordan det kunne gå til, tilføjer han. Men måske var det sprit eller ilden fra kogegrej, der antændte den letantændelige nylonsovepose.

»Benene var brændt så meget af, at man på Rigshospitalet måtte amputere dem til op over knæet«, siger Kim Clemen og fortsætter:

»Da han vågnede, forsøgte han at stikke af, fordi han vidste, at han ville blive sendt hjem til et hospital til Polen«.

Et sammenskrab
Over trappenedgangen i en baggård på Frederiksborggade hænger skiltet ’Kofoeds Kælder – En del af Kofoeds Skole’.

Det er her i den tidligere kulkælder og systue, at Kim Clemen har sit lille kontor til højre for indgangen.

Resten af herlighederne folder sig ud omkring en skillevæg i midten.

På den ene side sider de danske hjemløse, og på den anden de udenlandske.

Inventaret, som f.eks. det blå og det røde garderobeskab i metal, er resultatet af et sammenskrab af donationer.

Gullasch og grovkiks
På en væg hænger en kopi af maleriet ’Fiskeren’ med sydvest og pibe.

Det er med alvorsøjne, at den berømte fisker skuer ud i den ukendte horisont og i retning af de to sidste feltrationer, der ligger på et bord.

Vakuumpakket gullasch, plantemargarine på tube, grovkiks, leverpostej og langtidsholdbart rugbrød.

Livet på egen krop
Det er med ryggen til det blå garderobeskab, at Jimmy Jespersen Ahlfors på 47 hælder kaffen op.

Hver eneste dag står han ved Nørreport Station og sælger ’Hus Forbi’. Når han har pause, tager han ned i Kofoeds Kælder.

»Hvis ikke jeg kommer herned, så tror de, at jeg er død«, siger Jimmy Jespersen Ahlfors, mens gadekrydset 'Siki' stirrer forventningsfuldt op.

For to måneder siden droppede han forholdet til en »forhenværende narkoluder«. De var sammen i syv år.

Og fra han var 14 rejste han rundt med et omrejsende cirkus.

»Så jeg har prøvet livet på min egen krop«, siger Jimmy Jespersen Ahlfors.