Annonce
Annonce
Danmark 16. feb. 2010 KL. 16.36

DR-formand: Jeg blander mig ikke

DR's bestyrelsesformand mener, det er uproblematisk, at han har hørt omdiskuteret lydoptagelse, som holdes hemmelig for offentligheden.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Michael Christiansen er en af de ganske få mennesker i Danmark, der har hørt den omdiskuterede lydfil, der muligvis kan sætte et punktum i lækagesagen.

Danmarks Radios bestyrelsesformand hørte i fredags lydfilen, da DR's generaldirektør, Kenneth Plummer, orienterede ham om DR's rolle i sagen.

Og Christiansen har på ingen måde haft indflydelse på Plummers beslutning om ikke at afspille lydoptagelsen for offentligheden.

Det forsikrer han selv, efter at chefredaktører fra Danmarks største aviser i skarpe vendinger kritiserer, at den politisk udpegede bestyrelsesformand er blevet inddraget i sagen.

LÆS OGSÅChefredaktører: Plummer har klokket i det

»Jeg har ikke hørt lydfilen med henblik på nogen som helst redaktionel indblanding af nogen som helst art«, siger Michael Christiansen.

Christiansen ikke spurgt til råds
At han overhovedet hørte lydoptagelsen, der angiveligt skulle dokumentere, hvem der har lækket hemmelige oplysninger fra forsvaret, skyldtes, at Kenneth Plummer ville orientere ham om situationen, og hans beslutning om at holde optagelsen hemmelig.

»Han fortæller mig, hvad hans beslutning går ud på, sådan at hvis der opstår diskussion, er jeg klar over, på hvilket grundlag den er truffet«, siger bestyrelsesformanden.

»Plummer har ikke spurgt mig til, hvad han skulle gøre - han har orienteret mig«, understreger Christiansen.

Ikke for resten af bestyrelsen
Dermed mener han, at kritikerne ikke kan klandre generaldirektøren og bestyrelsesformanden for at bryde med armslængdeprincippet og inddrage beslutningstagere på politisk niveau i journalistiske vurderinger.

Skal resten af bestyrelsen høre lydfilen?

»Næh, det bliver der ikke anledning til på nuværende tidspunkt. Generaldirektøren kan give en redegørelse om, hvordan sagen hænger sammen«, siger Michael Christiansen.

Foretager du dig yderligere i sagen nu?

»Ikke spor«.

Det har ikke været muligt at komme i kontakt med Kenneth Plummer for at få en kommentar, da han er på vinterferie.

Sagen om forsvarslækagen

Foto: Jægerkorpset
Foto: Jægerkorpset

I 2007 blev fortrolige oplysninger om jægersoldaternes udsendelse til Irak lækket til en journalist på TV 2.

Bagefter forsøgte toppen af forsvaret at bremse, at historien kom ud. De mente, at den kunne bringe danske soldaters liv i fare.

I januar 2010 oplyser filminstruktøren Christoffer Guldbrandsen, at han har en lydfil, der dokumenterer, at det var forsvarsminister Søren Gades pressechef, Jacob Winther, der stod bag lækagen.

Daværende forsvarsminister Søren Gade (V) ønskede ikke at igangsætte en egentlig undersøgelse af sagen. Men sagen undersøges nu af politiet, da SF har politianmeldt lækagen.

Foto: Jesper Stormly Hansen
Foto: Jesper Stormly Hansen

Christoffer Guldbrandsen er manden bag påstanden om, at det skulle være Søren Gades pressechef, Jacob Winther, der har lækket fortolige oplysninger til pressen.

Guldbrandsen har lavet flere politiske dokumentarfilm, blandt andet 'Fogh bag facaden' og 'Lykketoft finale'.

Guldbrandsen står også bag filmen 'Den hemmelige krig', der beskriver, hvordan danske soldater har udleveret afghanske fanger til amerikanske styrker i Afghanistan, der senere udsatte dem for tortur.

Efter lanceringen af filmen fik Guldbrandsen at mærke, hvor stor magt Jacob Winther har, da det lykkedes Winther at dreje debatten fra at handle om danske soldaters ansvar til at handle om Guldbrandsens og DR's troværdighed.

Guldbrandsen startede debatten om lækagen, da han i januar sagde til filmmagasinet Ekko, at det er Jacob Winther, der har lækket de fortrolige oplysninger til TV 2.

Det har fået Jacob Winther til at planlægge en injuriesag mod Guldbrandsen. Guldbrandsen siger, at han går sagen imøde med sindsro. Han har nemlig efter eget udsagn en lydoptagelse, der dokumenterer, at det ér Jacob Winther, der står bag lækagen.

Jacob Winther har været pressechef i Forvarsministeriet i 2004. Her har han navigeret i for eksempel sagen om Thomas Ratsachs bog 'Jæger - i krig med eliten', der endte med, at ministeriet nu selv bliver undersøgt at forsvarets auditører i forbindelse med, at forsvaret fremstillede en falsk arabisk oversættelse af bogen.

Tidligere har Jacob Winther håndteret polemikken om filmen' Den hemmelige krig', som blev sendt på DR. Filmens påstand var, at danske soldater har udleveret afghanske fanger til tortur hos amerikanske styrker i Afghanistan i 2002. Men det lykkedes Winther at få debatten til at handle om noget helt andet: nemlig om DR's troværdighed.

Filmen var instrueret af netop Christoffer Guldbrandsen, der står bag de aktuelle anklager om, at Jacob Winther skulle have lækket fortrolige oplysninger om en kommende jægermission i Irak.

Jacob Winther har meddelt, at han vil anlægge en injuriesag mod Christoffer Guldbrandsen på grund af beskyldningerne.

Winther er 40 år, opvokset i Silkeborg og har en uddannelse som bankrådgiver med sig i bagagen.

Foto: THOMAS SJØRUP (arkiv)
Foto: THOMAS SJØRUP (arkiv)

Det var TV 2's journalist Rasmus Tantholdt, der modtog oplysningen om, at Jægerkorpset skulle sendes til Irak.

TV 2's erfarne politiske journalist Kaare R. Skou siger, at oplysningen kom fra Forsvarsministeriet. Men TV-stationens nyhedschef, Michael Dyrby, hævder, at kun en håndfuld TV 2-medarbejdere ved, hvem kilden til oplysningen er, og at Kaare R. Skou ikke er en af dem.

Michael Dyrby beklager, at Kaare R. Skou vil afsløre hemmelige kilder, og TV 2 sender efterfølgende Kaare R. Skou på tvungen afspadsering.

9. februar meddeler DR, at at en medarbejder i DR Oplysning på eget initiativ har båndet og videregivet optagelser fra en telefonsamtale, som har relation til sagen om den mulige lækage i Forsvarsministeriet.

Optagelsen er angiveligt identisk med den lydoptagelse som ifølge Christoffer Guldbrandsens advokat »utvetydigt dokumenterer«, at forsvarsminister Søren Gades pressechef, Jacob Winther, er ophavsmand til lækket om udstationeringen af jægersoldater i Irak i 2007.

Annonce
Annonce
Annoncer
Medier
27. maj. KL. 00.18 opdateret KL. 00.23
Svenske Loreen satte sig tungt på stemmerne med sangen 'Euphoria'. Hun fik i alt 372 point, mens danske Soluna Samay kun fik skrabet 21 point sammen. - Foto: SERGEY PONOMAREV/AP

Suveræn svensk sejr ved Melodi Grand Prix

Svenske Loreen sejrede i Baku. Danmark skuffede fælt med en 23. plads.

Krigen mod Taleban
26. maj. KL. 22.56
Meditation. Krigsveteraner, der har krigstraumer, har indgået i et nyt banebrydende projekt med meditation, yoga og åndedrætsøvelser. Det hjælper dem til at slappe af, sove om natten og undgå for meget medicin. Forbilledet er et projekt i USA, som har haft store resultater. - Foto: ADRIAN JOACHIM

Danske krigsveteraner skal meditere

Et nyt forsøg med åndedrætsøvelser, meditation og yoga har vist sig at hjælpe traumatiserede krigsveteraner. Omkring 3.000 veteraner skønnes at have psykiske skader.

Kultur
26. maj. KL. 23.38

Stjerne fra 'Borgen' og 'Forbrydelsen 2' vil helst ikke genkendes i bussen

Mikael Birkkjær ventede med at blive kendt tv-skuespiller.

Annoncer
Annoncer

Det sker
natur. 'Stormfulde højder' er en filmoplevelse, der sætter sig i sanserne. - Foto: Fra film
26. maj. KL. 20.00

Nyfortolket klassiker skal ses med et åbent sind

ibyen anbefaler

restaurant & cafe