-
ARABISK KVINDE: Hvorfor hader mændene os?
-
16.-27. maj 2012: Filmfestival i Cannes - følg med her
-
AD: Her er den blinde passager, du ikke vil have med hjem fra rejsen
-
PLUS: Højbed, mobilt 60x60 cm
Pluspris 535 kr.
Coldframe i cedertræ
Dyrk i dit drivhus - også på altanen eller terassen ! Cedertræ er en fuldstændig vedligeholdelsesfri træsort, der får en smuk grå patina henover årene, og udover det så dufter cedertræ fantastisk og giver varme til omgivelserne.
Pluspris 4495 kr.
Alm. pris 4995 kr
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 150 kr.
Alm. pris 180 kr
|
|
Pluspris 1395 kr.
Alm. pris 1680 kr
|
|
Pluspris 500 kr.
Alm. pris 600 kr
|
|





Mellemøsten tager Muhammedforlig »stille og roligt«
Mellemøstlige medier har ikke voldsomt stor fokus på Politikens undskyldning
Seneste Nyt
Seneste TV
TV Se de sultestrejkende iranere blive budt velkommen i Stefanskirken
TV Istedgade overgi'r sig aldrig
TV Marinearkæologer undersøger skibsvrag i Femern Bælt
TV Se højhusene i Rødovre blive jævnet med jorden
TV Sådan kan det nye Rødovre komme til at se ud
TV Ambulancer kører væk fra Amagerværket
TV Terrorforsker: Det er helt klart organiseret og planlagt
TV Generation glad: Vi går ikke let gennem tilværelsen
I dag
I går
Seneste uge
Send artikel
(E-mail, adskil flere med komma)
Fra (E-mail): Besked:Det forlig, som Politiken har indgået med otte muslimske organisationer om den krænkelse, som avisens genoptrykning af Muhammedtegningerne forårsagede muslimer i 2008, har ikke fået den store opmæksomhed i mellemøstlige medier.
LÆS OGSÅEkspert: Forlig får ikke effekt i Mellemøsten
Det oplyser afdelingslederen for Udenrigsministeriets Public Diplomacy, Klavs A. Holm, som modtager indberetninger om mediedækningen af Muhammedforliget fra de danske ambassader i Mellemøsten.
»Der har været lidt dækning i Saudi-Arabien, men jeg vil kalde det en stille og rolig reaktion, med vægt på det refererende og debatten i Danmark omkring forliget. Der har ikke været skrevet ledere om det«, siger Klavs A. Holm.
Ret til genoptrykning
I Saudi-Arabien har de fire aviser Saudi Gazatte, Asharq al-Awsa, Ar Riyadh og Al-Arabyya dækket Muhammed-forliget. Samtlige aviser lægger stor vægt på, at Politiken stadig forbeholder sig sin ret til at genoptrykke tegningerne, fortæller Klavs A. Holm.
Aviserne lægger også meget vægt på de danske politikere og øvrige mediers kritik af Politikens forlig.
Den engelsksprogede avis Saudi Gazette fokuserer på den kritik, som Politiken har været udsat for af andre danske medier og refererer blandt andet til Berlingske Tidende, Jyllands-Posten og Dansk Journalisttforbunds formand, Mogens Blicher Bjerregårds holdninger.
Politisk kritik af Politiken
I et af Mellemøstens største engelsksprogede medier, Arab News, er det især politikernes kritik, der er i fokus.
»Politikens forlig var et angreb på den danske udenrigspolitiik, sagde tidligere udenrigsminister Per Stig Møller«, skriver 'Arab News' i indledningen af artiklen 'Danish paper criticized over cartoon settlement'. (Dansk avis kritiseret for karikaturforliget, red.).
Arab News præsenterer også Helle Thorning-Schmidt (S) og Pia Kjærsgårds (DF) holdninger til Tøger Seidenfadens undskyldning.
»Helle Thorning Schmidt, leder af oppositionspartiet Socialdeomkratiet sagde, at det var umuligt at komme i dialog med 'folk, der ønsker at kontrollere indholdet i danske medier', mens Dansk Folkepartis leder Pia Kjærsgård sagde, at forliget var 'dybt pinligt', skriver Arab News.
Mulighed for mere dækning
Klavs A. Holm vil ikke afvise, at Politikens Muhammedforlig vil få mere mediedækning de kommende dage.
Men »hvis der kommer nogle reaktioner, vil de komme forholdsvist hurtigt«, vurderer Klavs A. Holm.
LÆS OGSÅKritikken hagler ned over Politiken
Bag om Muhammed-tegningerne
Få overblik over de vigtigste datoer og begivenheder i forløbet om Muhammed-tegningerne.
30. september 2005
Jyllands-Posten bringer 12 tegneres bud på, hvordan profeten Muhammed ser ud. Tegningerne bringes under overskriften 'Muhammeds ansigt'.
8. oktober 2005
Islamisk Trossamfund forlanger, at Jyllands-Posten giver alle muslimer en undskyldning og ligeledes trækker flere tegninger tilbage.
12. oktober 2005
Ambassadører fra 11 muslimske lande skriver et brev til statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og anmoder om et møde for at diskutere smædekampagnen i den danske offentlighed mod islam og muslimer
14. oktober 2005
Omkring 3.000 muslimer demonstrerer i København mod tegningerne.
15. oktober 2005
Politiken bringer tegningerne for første gang. Fem af de 12 tegninger trykkes i avisen, deriblandt Kurt Westergaards tegning med bomben i turbanen. Siden har Politiken bragt denne tegning ni gange.
21. oktober 2005
Anders Fogh Rasmussen afviser at mødes med ambassadørerne. Ytringsfriheden er selve det danske demokratis fundament. Ytringsfriheden er meget vidtrækkende, og den danske regering har ingen mulighed for at påvirke pressen, skriver statsministeren i sit svar.
28. oktober 2005
11 muslimske organisationer politianmelder Jyllands-Posten for at have overtrådt såvel blasfemi- som racismeparagraffen.
December 2005
En delegation af muslimer bl.a. med deltagelse fra Det Islamiske Trossamfund og imamerne Ahmed Akkari og Kasem Ahmad rejser til Mellemøsten for at vinde støtte til en kritik af Jyllands-Posten og Danmark.
20. januar 2006
En sms- og emailkampagne for boykot af danske varer breder sig i Saudi-Arabien.
29. januar 2006
Libyen lukker sin ambassade i Danmark.
29. januar 2006
Dannebrog afbrændes under demonstrationer på Vestbredden og i Gaza og det meste af Mellemøsten.
30. januar 2006
Jyllands-Posten udsender en erklæring på internettet på dansk, engelsk og arabisk og i avisen til 'Ærede medborgere i den muslimske verden'. Her skriver JP blandt andet: De 12 tegninger var efter vores opfattelse sobre og var ikke tænkt som krænkende. De var ikke i strid med dansk lovgivning, men har uafviseligt krænket mange muslimer, hvilket vi skal undskylde. Dokumentation: Jyllands-Postens undskyldning i 2006
31. januar 2006
Demonstranter i Gaza råber ’Død over Danmark’, kræver handelsboykot og sætter ild til portrætter af Anders Fogh Rasmussen.
2. februar 2006
Under et interview med den arabiske tv-station Al Arabiya undskylder statsminister Anders Fogh Rasmussen ikke for tegningerne, men understreger, at han personligt »er dybt bedrøvet over, at mange muslimer opfatter tegningerne i den danske avis som en krænkelse af profeten Muhammed«. Dokumentation: Interview med Fogh i arabisk tv 2006
3. februar 2006
En lille gruppe demonstranter trænger ind på den danske ambassade i Indonesien, men fjernes hurtigt fra ambassaden. En uges tid senere forlader personalet ambassaden pga. trusler.
4. februar 2006
Demonstranter sætter ild til den danske ambassade i Damaskus, Syrien.
5. februar 2006
Det danske konsulat i Beirut, Libanon, angribes af demonstranter, der sætter ild til konsulatet.
6. februar 2006
I Irans hovedstad stormer demonstranter den danske ambassade og forsøger at stikke den i brand.
28. februar 2006
En opgørelse viser, at en eller flere af de omstridte Muhammedtegninger har været publiceret i 143 aviser i tilsammen 56 forskellige lande. I Pakistan afbrændes dukker af den danske statsminister under voldsomme demonstrationer.
Ultimo februar 2006
Ifølge bogen 'Profet-affæren' udgivet af Dansk PEN er 89 mennesker blevet dræbt i forbindelse med optøjer under karikaturkrisen.
14. marts 2006
Rigsadvokaten beslutter, at der ikke skal rejses tiltale mod Jyllands-Posten for at have bragt 12 tegninger af Muhammed.
26. oktober 2006
Jyllands-Postens chefredaktør og kulturredaktør frifindes i byretten i Århus i en civil sag om avisens tegninger af Muhammed. Det Islamiske Trossamfund har sagsøgt de to redaktører for injurier og bagvaskelse af muslimer. Tidligere har både statsadvokaten i Viborg og Rigsadvokaten afvist at rejse straffesag mod Jyllands-Posten. Vestre Landsret stadfæster dommen 19. juni 2008.
28. september 2010
Norsk efterretningstjenste offentliggør, at en 37-årig mand har tilstået, at han i samarbejde med andre havde planer om at sprænge Jyllands-Posten i luften. Den 37-årige blev sammen med to andre varetægtsfængslet 8. juli. Ifølge det norske sikkerhedspoliti havde manden planlagt at slå en af muhammedtegnerne ihjel.
10. september 2010
Der sker en mindre eksplosion på et toilet på Hotel Jørgensen i Rømersgade i det indre København. Eksplosionen sker i forbindelse med konstruktionen af en bombe, som politiet mener skulle være sendt til Jyllands-Posten. Bombemanden - en etbenet tjetjener bosiddende i Belgien - er endnu ikke sigtet efter terrorparagraffen.
Sommeren 2010
Tre personer, der stod bag tegningerne af Muhammed i Jyllands-Posten, optræder på en officiel dødsliste i Al-Qaedas første engelsksprogede magasin, Inspire, der udgives på internet. Ialt ni personer optræder på listen, heriblandt Jyllands-Postens kulturredaktør Flemming Rose, avisens tidligere chefredaktør Carsten Juste og tegneren Kurt Westergaard, som lavede den famøse tegning af profeten Muhammed med en bombe i turbanen.
12. februar 2008
PET anholder om morgenen tre mænd, som menes at planlægge et mord på tegneren Kurt Westergaard.
13. februar 2008
17 danske aviser genoptrykker en eller flere Muhammedtegninger.
28. august 2009
En saudiarabisk advokat, Faisal A.Z. Yamani, sender et krav til flere danske dagblade om, at de i avisen bl.a. bringer en uforbeholden undskyldning for at bringe Kurt Westergaards karikaturtegning.
2. september 2009
Politiken offentliggør brevet fra advokat Faisal A.Z. Yamani og Tøger Seidenfadens svar.
27. oktober 2009
PET offentliggør, at der i Chicago, USA, i løbet af oktober er anholdt to personer, som planlagde et terrorangreb mod Jyllands-Posten. Planen blev kaldt 'Mickey Mouse-projektet'. Ingen danske aviser bringer Kurt Westergaards Muhammedtegning i den forbindelse. En af de sigtede tilstår i marts 2010, at han ville begå et terrorangreb mod Jyllands-Posten.
1. januar 2010
En 28-årig somalier trænger ind i Kurt Westergaards hjem med en økse. KW skjuler sig i et sikringsrum, og politiet anholder den 28-årige. Ingen aviser bringer hans karikaturtegning i den forbindelse. Somalieren sigtes efter terrorparagraffen.
19. januar 2010
Jyllands-Posten bringer en meningsmåling, der viser, at 84,2 pct. er enige i samtlige betydningsfulde danske mediers beslutning om ikke at bringe Kurt Westergaards karikaturtegning efter attentatet på Kurt Westergaard 1. januar 2010.
Research: Politikens Bibliotek
Se også
Suveræn svensk sejr ved Melodi Grand Prix
Svenske Loreen sejrede i Baku. Danmark skuffede fælt med en 23. plads.
Regeringen vil hæve bankskat
Bankerne skal betale mere i skat i den kommende skattereform. Det giver plads til at droppe den forhadte iværksætterskat.
Zornig stopper som børnerådsformand
Danske krigsveteraner skal meditere
Et nyt forsøg med åndedrætsøvelser, meditation og yoga har vist sig at hjælpe traumatiserede krigsveteraner. Omkring 3.000 veteraner skønnes at have psykiske skader.
Romney føler sig »hjemsøgt« af sine egne kommentarer
Så er Danmarks OL-hold på langt over 100 deltagere
Stjerne fra 'Borgen' og 'Forbrydelsen 2' vil helst ikke genkendes i bussen
Mikael Birkkjær ventede med at blive kendt tv-skuespiller.
Lyskunstnere foldede Sidneys operahus sammen
Kæmpesejr sender Pytlicks hold til OL
Seneste nyt
Mest læste i dag
Kultur Seneste nyt
Sport Seneste nyt
IBYEN Seneste nyt
Tjek Seneste nyt
Tophistorier Danmark
Seneste Danmark
Seneste TV Danmark
23. maj. KL. 16.16 TV Se de sultestrejkende iranere blive budt velkommen i Stefanskirken
20. maj. KL. 07.34 Istedgade overgi'r sig aldrig
15. maj. KL. 15.48 TV Marinearkæologer undersøger skibsvrag i Femern Bælt
13. maj. KL. 15.29 TV Se højhusene i Rødovre blive jævnet med jorden
11. maj. KL. 13.37 TV Sådan kan det nye Rødovre komme til at se ud
maj
maj
maj
maj
Nyfortolket klassiker skal ses med et åbent sind
ibyen anbefaler
restaurant & cafe
Filterkaffe er bedst for blodet
Gedekølle med citron og persille