Mindst hver anden dansker fødes i dag med brug af medicin eller teknologi.

Det er en kraftig stigning - for blot en generation siden vurderes det, at blot hver fjerde kom til verden på den måde.

Tendensen er klar i hele den vestlige verden.

»I dag ses fødsler som noget, der skal behandles«, siger Kathy Herschderfer. Hun er generalsekretær for The International Confederation of Midwives.

En særkørsel, som Sundhedsstyrelsen har foretaget for Politiken, viser, at 47 procent af alle fødsler sker med medicinsk eller teknologisk hjælp.

Stigning i rygmarvsbedøvelser
Med i det tal er ikke de kvinder, som får ve-stimulerende medicin eller epiduralblokade, som er en slags rygmarvsbedøvelse.

For få år siden fik hver 25. kvinde en epiduralblokade. I dag er det i hovedstaden hver femte kvinde.

»Hvis en kvinde ønsker en epidural, skal hun selvfølgelig have den. Det er en vældig god smertelindring«, siger overlæge på Hvidovre Hospital Peter Hornnes.

Politiken har gennemgået statistisk materiale, som blandt andet viser, at antallet af fødsler, som bliver sat i gang, er det højeste i 25 år. Hver tredje fødende får ve-stimulerende medicin. Hver femte får kejsersnit.

Flere muligheder for undersøgelser
Flere peger på, at teknologien giver lægerne mulighed for at undersøge kvinden mere før fødslen og dermed behandle mere.

»Man plejer for sjov blandt læger at sige, at en rask patient er en, der ikke er undersøgt tilstrækkeligt«, siger lektor og dr.med. Signild Vallgårda fra Institut for Folkesundhed, som kalder stigningen »ret voldsom«.

Kathy Herschderfer understreger vigtigheden af, at læger kan forudse komplikationer.

»Men i stedet kan lægerne og de fødende jo fokusere på chancerne for, at noget går godt. For de overstiger jo langt risikoen for det, der kan gå galt«.

Overlæge: Lavere tærskel for kejsersnit
Overlæge Lone Hvidman, formand for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi erkender, at lægernes tærskel for kejsersnit er blevet lavere, blandt andet fordi det er mindre risikabelt end før:

»Antallet af fødsler med indgreb er tankevækkende, men ingen ved jo, hvad det 'rigtige' niveau er. Vi oplever næsten aldrig, at kvinderne - eller jordemødrene - mener, at vi griber ind for tidligt eller unødvendigt«.

Stigende antal bivirkninger
Indgrebene sker især for at afværge komplikationer, og flere overlever. Mange af indgrebenes andre effekter på fostrene er ikke veldokumenterede.

I takt med at der kommer flere indgreb, stiger antallet af bivirkninger også.

Nogle kunne være undgået, hvis ikke det forebyggende arbejde med gravide var blevet nedprioriteret, mener Lillian Bondo, formand for Jordemoderforeningen.