Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

Radikal politiker drukner i vrede sms'er og opkald

Zenia Stampe har fået tonsvis af rasende beskeder efter politianmeldelse.

Gem til liste

Digitale raserianfald i bunker har præget weekenden for en af landets yngre, stræbsomme politikere.

Næstformand i Det Radikale Venstre, Zenia Stampe, har fået føling med folkedybet.

En bølge af vredesudbrud har ramt den unge politiker lige midt mellem øjnene. I form af sms-beskeder og opkald på hendes mobil.

»115 henvendelser på min mail i løbet af et døgn. Og min mobil-telefon har knapt nok sovet i nat«, sukker Zenia Stampe.

»Enkelte har erklæret sig enige med mig. Langt de fleste er vrede på mig«, tilføjer hun.

Hårde ord om rumænere
Anledningen er drabschef Ove Dahls karakteristik af østeuropæeres og især rumæneres kriminelle adfærd på dansk jord.

»Rumænerne er skrupelløse. De slår ihjel for et par hundrede kroner. Det er en helt anden kultur«, lød det i Politikens lørdagsudgave fra den bramfrie kriminalmand.

Så skred Zenia Stampe til en anmeldelse. For overtrædelse af straffelovens paragraf 266 b - den såkaldte racismeparagraf.

Drabschefen beklager
Ledelsen i Københavns Politi stak hovederne sammen en højhellig søndag formiddag, og så måtte den åbenmundede drabschef krybe til korset:

»Jeg skal beklage, hvis jeg er kommet til at udtale mig specifikt om eksempelvis rumænere, eller at mine udtalelser er blevet tolket i den retning«.

LÆS ARTIKELDrabschef beklager kommentar om rumæneres kultur

Nu er Zenia Stampe særdeles tiltfreds og har trukket sin racisme-anmeldelse tilbage. Men hun er glad for, at hun tog initiativet. De mange vredesudbrud på hendes email og mobiltelefon er et vidnesbyrd om, at Ove Dahls udtalelser allerede har pisket en stemning op, siger hun til politiken.dk.

LÆS ARTIKELR-næstformand trækker politianmeldelse tilbage

»Ove Dahls udtalelser har allerede gjort stor skade, det ændrer beklagelserne ikke på«, understreger hun.

»Jeg er dog alligevel tilfreds med, at ledelsen i Københavns Politi har gjort proces i sagen«, tilføjer den radikale politiker.

PolitikenPlus
  • Nøddeknækker Et simpelt og smart design i silikone. Den tyske designtrio Ding3000 har skabt en nøddeknækker for Normann Copenhagen, som er nytænkende i sit design. Nutcracker ligger godt i hånden og nem at bruge.

    Pluspris 249 kr. Alm. pris 300 kr. Køb
  • Smilet Poul Holck (1939-2002) dansk tegner.

    Pluspris 140 kr. Alm. pris 165 kr. Køb
  • Forbidden Desert Stærkt strategispil for hele familien.

    Pluspris 240 kr. Alm. pris 280 kr. Køb
  • Vinterfrakke til hende Didriksons duffelcoat til damer - designet med typisk svensk omhu for funktionalitet og detaljer.

    Pluspris 1.869 kr. Alm. pris 2.199 kr. Køb
  • DAX skammel DAX er historien om en lille hund som ikke blot er 'Danish design' af navn. Den er rent faktisk fremstillet her i Danmark ? af træ fra bæredygtig skovdrift.

    Pluspris 969 kr. Alm. pris 1.145 kr. Køb