Irene Haffner er nødt til at skrive en fuldmagt til sig selv, når hun skal have udleveret pakker på posthuset.

Pakkerne er nemlig adresseret til Jørgen Irene Haffner. Men Irene Haffner identificerer sig ikke med det mandlige fornavn, som hun blev givet ved fødslen, og hun vil ikke dømmes ud fra sine mandlige kønsorganer.

»Hvorfor må folk ikke bare hedde det, de gerne vil. Jeg lever jo som Irene hele tiden«, spørger Irene Haffner, der er sekretær i Landsforeningen for transkønnede, Transdanmark.

Det er ni ligestillingsordførere og folketingsmedlemmer fra Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og de radikale enige i.

Derfor vil de give Irene Haffner og de andre transkønnede danskere lov til at fjerne de mande- eller kvindenavne fra sygesikringsbeviset, som de ikke identificerer sig med.

Og det er blot et af fire krav, som oppositionen for nyligt har fremlagt i et beslutningsforslag.

Navneskift kræver kønsskifteoperation
Ifølge dansk navnelov kan transkønnede kun skifte navn, hvis de har fået foretaget en fuldbyrdet kønsskifteoperation.

»Det er et meget voldsomt krav at stille«, mener SF's ligestillingsordfører, Kamal Qureshi. Han er den ene af de ni folketingsmedlemmer, der ønsker at lempe lovgivningen, som ifølge oppositionen går ud over flere typer af transkønnede.

Blandt andre Irene Haffner, der beskriver sig selv som en kvinde i en mandekrop. Hun klæder sig og optræder som kvinde 24 timer i døgnet, men hun har ikke lyst til at få fjernet sine mandlige kønsorganer eller tage kvindelige hormoner.

Ifølge Transdanmark findes der ca. 500 danskere, der har det på samme måde som Irene Haffner.

Hurtigere behandling og klagemuligheder
Navneloven rammer også de transseksuelle, som har ansøgt om tilladelse til en kønsskifteoperation. Ikke førend de har fået fuldbyrdet kønsskifteoperationen, må de skifte deres navn.

Og ofte må de vente op til tre år, før Rigshopitalets Sexologiske Klinik, giver afslag eller grønt lys, fortæller Izabella Simonÿ, den anden af de tre transkønnede, som har været med til at udfærdige oppositionens krav til regeringen.

»Det er en meget hård og opslidende proces«, siger Izabella Simonÿ om den uvisse venteposition, som Sexologisk Klinik fastholder de transseksuelle i.

Derfor kræver oppositionen, at Sexologisk Klinik udfærdiger en tidsplan for den sagsbehandling, som transkønnede med ønske om kønsskifte gennemgår.

Irene Haffner kender flere transkønnede mænd og kvinder, der har fået afslag fra Sexologisk Klinik på ønsket om, at skifte køn uden nogen begrundelse.

Af hensyn til dem vil oppositionen oprette et klagenævn, så de transkønnede, der ifølge Kamal Quereshi (SF) og Irene Haffner ofte bliver dårligt behandlet på Sexologisk Klinik.

»Vi får så mange klager over Sexologisk Klinik hos Transdanmark, at vi simpelthen bliver nødt til at reagere«, fortæller Irene Haffner.

»Alle andre patienter i Danmark har mulighed for at klage til hospitalet over dårlig behandling«, tilføjer hun.

»Jeg er ikke psykisk syg«
En af grundene til Irene Haffner og mange af de andre transkønnede danskere ikke ønsker at gennemgå en kønsskifteoperation eller modtage hormonbehandling er, at lovgivningen kræver, at de stemples som psykisk syge af Sexologisk Klinik.

De transseksuelle, som ikke har skiftet køn i civilretlig forstand, skal også forbi Sexologisk Klinik og diagnosticeres, hvis de vil have kønsbetegnelsen 'X' i passet, der indikerer, at de er transkønnede.

»Men det er da ydmygende, at vi skal diagnosticeres som noget sygt«, siger Irene Haffner.

Supplerende ID-kort
Det vil oppositionen også ændre ved at udstyre de transkønnnede med et supplerende identitetskort.

På den måde undgår de transkønnede forvirring og ydmygelse i mødet med forskellige myndigheder, mener oppositionen.

For eksempel på politistationen, i banken og ved forevisning af pas i lufthavnen.

Irene Haffner synes, det er ydmygende gang på gang at stå foran et forvirret lufthavnspersonale med et pas, hvor der står, at hun hedder Jørgen til fornavn, og et M, der indikerer, at hun er en mand.

Derfor har hun skrevet »Transkønnet, tak for diskretionen« i sit pas.

I England fik transkønnede i 2009 mulighed for at få to forskellige id-kort; ét der præsenterer deres nuværende civilretlige køn, og ét som repræsenterer det køn, de normalt optræder som.

Sverige har mere lempelig lovgivning
I forhold til de øvrige nordiske land halter det med rettighederne for transkønnede, mener oppositionen.

Svensk lovgivning rummer i modsætning til den danske ikke krav om, at et fornavn ikke må betegne det modsatte køn.