Verdens fattigste betaler i forvejen en dyr pris for den økonomiske krise, og derfor bør de ikke undgælde for de økonomiske kvaler i Danmark.

Sådan lyder det fra en række hjælpeorganisationer, der advarer regeringen mod at skære i udviklingsbistanden for at få sin økonomiske spareplan til at hænge sammen.

»Det er en falliterklæring. I de seneste seks-syv år har vi haft en hidtil uset vækst i Danmark. Vi har klaret os pænt igennem krisen, og så er det alligevel de allerfattigste, der skal beskæres, mens vi i Danmark klarer det ved at fastfryse tingene«, siger Vagn Berthelsen, generalsekretær i IBIS.

Forhandler med DF
Forkvinde i Mellemfolkeligt Samvirke Trine Pertou Mach er enig.

»Det er beskæmmende, hvis man skærer i bistanden på et tidspunkt, hvor der er allermest brug for den. Vi har en tradition for, at det ikke er de fattigste af de fattigste, der skal betale regningen i krisetider, og det princip bør man holde i hævd«, siger hun.

Regeringen fører i disse dage forhandlinger om en omfattende spareplan, der skal bringe dansk økonomi på fode igen.

I første omgang havde regeringen fredet udviklingsbistanden, men Dansk Folkeparti vil hellere skære på bistanden end sende regningen videre til pensionisterne og de danske kommuner, der i forvejen har svært ved at få budgetterne til at hænge sammen.

Talerør for én milliard sultne
Ifølge Dansk Folkeparti vil der kunne spares 2,7 milliarder kroner, hvis den danske udviklingsbistand barberes med fra de nuværende 0,83 procent af det danske bruttonationalprodukt (BNP) til 0,7 procent af BNP.

LÆS OGSÅDF stiller tre krav til regeringens plan

Dermed vil Danmark stadig opfylde det minimumsmål, som FN anbefaler verdens rige lande at bidrage med.

Er det ikke rimeligt, at alle områder må holde for - danskere på overførselsindkomster bliver jo også ramt?

»Vi vil ikke blande os i den danske fordelingspolitik. Jeg er talerør for en milliard mennesker, der hver dag går sultne i seng, mens vi stadig er et af verdens rigeste lande på trods af krisen«, siger Trine Pertou Mach.

Hun peger på, at de 2,7 milliarder svarer til at lukke alle hjælpeprogrammer i de fire store afrikanske lande Ghana, Tanzania, Kenya og Mozambique.

Vagn Berthelsen vurderer, at en så stor reduktion i den danske bistand vil ramme bredt.

»Det er svært at forestille sig, at nogle lande og områder kan friholdes, hvis man skal skære så dramatisk«.

Opråb til Søren Pind
Sammen med en fire andre hjælpeorganisationer har IBIS og Mellemfolkeligt Samvirke skrevet et åbent brev til udviklingsminister Søren Pind (V).

I brevet advarer organisationerne minder organisationerne om, at verdens rigeste lande har forpligtet hinanden på at halvere fattigdommen i verden inden 2015.

LÆS OGSÅUdviklingsstrategi skal gå på to ben

Danmark er sammen med Senegal vært for et stort FN-topmøde i New York om, hvordan målet skal nåes.

»Det er meget uheldigt, hvis vi som formandsskab går ud og skærer i vores bistand. Det kan sende hele udviklingsbistanden i totalt frit fald og blive umuligt at nå 2015-målene. Man skal handle som man taler, det nytter ikke at sige ét og gøre noget andet«, lyder det fra Trine Pertou Mach.

Generalsekretær Vagn Berthelsen fra IBIS er enig:

»Vi vil miste den moralske førertrøje. Vi er jo også formandsland, fordi vi har en særlig status og har bidraget højt og flot i mange år. Hvis vi ender på 0,7 procent, sender vi et signal om, at det i krisetider er i orden at lade det gå ud over de allerfattigste i højere grad end os selv«, siger Vagn Berthelsen.