Siden midt i 1990’erne er antallet af psykisk syge, der bliver dømt for vold og trusler mod sygeplejersker, politibetjente og socialrådgivere, eksploderet. Blot 15 psykisk syge blev i 1995 dømt for at slå, sparke eller true offentligt ansatte. Det tal var sidste år steget til 104, hvilket svarer til en syvdobling. Dermed udgør den type domme nu en fjerdedel af det samlede antal behandlingsdomme rettet mod psykisk syge. »Vi tager de psykisk syge væk fra gaden – blandt andet fordi de er farlige. Men når de så opfører sig sindssygt på den psykiatriske afdeling, så giver vi dem et ordentlig slag i baghovedet med en baseballkølle og melder dem til politiet. Det er ikke rimeligt«, siger jurist Dorthe Neergaard, der i foreningen Bedre Psykiatri taler med pårørende, som er dybt fortvivlede over dommene.
Dømt til psykiatrisk behandling
Gerningsmændene bliver ikke sat i fængsel. De er i en tilstand af sindssyge i gerningsøjeblikket og er derfor ifølge lovgivningen straffri. De psykisk syge bliver derimod dømt til psykiatrisk behandling for deres forseelse. Dommen har i langt de fleste tilfælde en længstetid på fem år.
Udviklingen får en række psykisk syge og deres forening til at slå alarm:
For det første er vi ikke voldspsykopater, men bliver drevet til vores strafbare handlinger af en mangelfuld psykiatrisk behandling, der i alt for høj grad bygger på tvang og medicin. For det andet er det udtryk for klokkeklar forskelsbehandling, at vi bliver straffet med behandling i årevis for overtrædelser af loven, som raske får få måneders straf for, lyder opråbet.
»Vi bliver diskrimineret i en helt urimelig grad«, siger Karl Bach, stifter af Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere, LAP.
Skubbede overlæge omkuld
Flere psykisk syge fortæller i dag i Politiken historien om, hvordan de fik behandlingsdomme for vold og trusler mod ansatte på psykiatriske afdelinger.
En af dem er skizofrene 'Hans'. Han fik en behandlingsdom på fem år for med et kraftigt skub at vælte en overlæge omkuld på den lukkede psykiatriske afdeling, hvor han opholdt sig mod sin vilje.
»Dommen satte mig helt i stå, for jeg kunne ikke få noget job. Jeg havde et papir med mig, hvor der stod, at jeg var voldspsykopat«, siger han. 48 sager kulegravet
Kritikken af de lange behandlingsdomme bliver bakket op af Institut for Menneskerettigheder, der for et par år siden kulegravede 48 sager, hvor psykisk syge blev dømt til behandling for vold og trusler mod tjenestemænd, tyveri og andre overtrædelser af loven.
Mere end halvdelen fik dom til behandling med en længstetid på fem år, mens hver tredje fik en behandlingsdom uden længstetid. Raske fik langt kortere straffe for tilsvarende forbrydelser, og det fik instituttet til at konkludere, at både lovgivning og praksis »er i strid med det menneskeretlige diskriminationsforbud«.
De ansatte finder sig ikke i tæsk
Tilbage i 1980’erne blev vold og trusler set som en naturlig del af hverdagen på de store psykiatriske hospitaler.
Men kulturen har ændret sig, så de ansatte ikke længere finder sig i at blive tæsket løs på, og det er en sund udvikling, mener overlæge Anders Fink-Jensen, der er formand for Dansk Psykiatrisk Selskab.
»Personalet har krav på retssikkerhed ligesom alle andre«, siger han.
Dommerformand: Det er et politisk spørgsmål
