Burkaen er måske slet ikke så stort et problem i Danmark, som flere politikere sidste sommer gjorde den til.
Antallet af kvinder, der jævnligt tager den muslimske klædedragt på, er nemlig yderst begrænset.
LÆS OGSÅ Løkke nedsætter burkaudvalg
Ifølge en ny undersøgelse som en forskergruppe på Københavns Universitet har lavet for regeringens burkaudvalg, og som Jyllands-Posten har fået indblik i, er der således kun tre kvinder i hele Danmark, der bære burka.
Konvertitter dækker sig til
Derudover er der mellem 150 og 200, som iklæder sig den såkaldte niqab. En beklædningsgenstand, der ligner burkaen, men som ikke har et net for øjnene.
Undersøgelsen viser desuden, at det især er danske konvertitter til islam, der vælger at dække sig til med de religiøse dragter.
Mellem 60 og 80 konvertitter bærer dem ofte.
K: Burkaer er stadig et problem
Det var de konservative, der kort efter Folketingets sommerferie kickstartede debatten om burkaerne, da partiets integrationsordfører Naser Khader foreslog at forbyde brugen af dem.
LÆS OGSÅ Khader: Vi er forud for vores tid
Det bragte blandt andet regerningspartiet på koalitionskurs med partneren Venstre, hvor mange mente, at forslaget var i strid med grundloven. Det samme konkluderede Justitsministeriets jurister.
På trods af de nye tal holder de konservative fast i, at burka og niqab er et problem, som politikerne skal gribe ind overfor:
»Spørgsmålet er, hvorfor de har taget dragten på. Man skal da være lidt underlig, hvis man frivilligt tager burka eller niqab på. Der må stadig være et element af tvang i det, ellers er det en provokation,« siger politisk ordfører Henriette Kjær (K) til Jyllands-Posten.
Regeringen skal diskutere undersøgelse
Også Dansk Folkeparti holder fast i, at klædedragterne skal forbydes:
»Vi er først og fremmest principielle modstandere af, hvad burkaen og niqab står for. Det er vi, uanset om der er tale om 1 eller 5.000 kvinder med niqab«, siger medlem af Dansk Folkepartis gruppeledelse Martin Henriksen.
DF rister Khader i burka-farceUndersøgelsen er blevet forelagt regeringens magtfulde koordinationsudvalg, som i morgen diskutere burkaudvalgets anbefalinger på baggrund af forskernes optællinger.
Ifølge Jyllands-Postens oplysninger er anbefalingerne blandt andet, at der bliver udformet en ny vejledning til statens institutioner og til offentlige arbejdspladser om mulighederne for at bede en kvinde om at tage sin burka eller niqab af og om mulighederne for at nægte at udbetale for eksempel kontanthjælp.
Desuden tager udvalget, der består af en række embedsmænd, også fat på problemstillingen i forbindelse med vidner, der i retten bærer burka eller niqab.
fortsæt med at læse


























