Jacob Mchangama undrer sig over Den Europæiske Menneskeretsdomstols blåstempling af det franske forbud mod at bære niqab eller burka.
Forbuddet kolliderer med hensynet til den religiøse frihed, vurderer juristen, der er kommende direktør for tænketanken Justitia, som skal sætte fokus på frihedsrettigheder og retssikkerhed.
Menneskeretsdomstolen tillader forbuddet med blandt andet henvisning til den sociale samhørighed. Det gør det ulovligt at tildække sit ansigt i det offentlige rum, medmindre der er en god grund til det. Maskeringsforbuddet omfatter også de muslimske kvinders heldækkende dragter, der kun har en smal sprække eller et stofnet foran øjnene.
Sagen er anlagt af en pakistanskfødt kvinde, der ville have lov at bære den dragt, hendes religion foreskriver.
LÆS MERE
Menneskeretsdomstol blåstempler kontroversielt fransk burkaforbud»Det er klart en kontroversiel afgørelse. Jeg synes ikke, at begrundelsen er specielt overbevisende. De henviser til minimumskrav om, at man i samfundet skal leve sammen, men det er et noget uklart begreb og hensynet til, at man vil klæde sig som man vil af religiøse grunde, bør veje tungere«, forklarer juristen.
»Der er mange ting, som er gavnlige i forhold til at leve sammen, men som man ikke lovgiver om«.
Han ser en skævhed i dommens afvejning af hensynene til samfundets interesser over for den enkeltes ret til at have og dyrke sin religion.
»Jeg synes ikke, at man har anlagt en ordentlig balance mellem samfunds- og religionsfrihed«, konkluderer Mchangama.
Dansk forbudsdiskussion stødte mod grundloven
Herhjemme diskuterede politikerne i 2010, om der skulle indføres et lignende forbud. Forslaget faldt, da Justitsministeriet skønnede, at et generelt forbud mod at bære dragterne muligvis strider mod grundloven.
Khader fordømte burkaer på CNNDet vil det imidlertid ikke gøre, hvis forbuddet - som i Frankrig - omfatter alle maskeringer, vurderer den danske jurist.
»Man kan ikke lave et direkte niqab- eller burkaforbud. Men hvis man laver et neutralt ét kan man givetvis gøre det, medmindre det reelt er en indirekte diskrimination, som reelt kun handler om niqab«, siger Jacob Mchangama.
»Hvis man kan argumentere for, at det ikke kun er rettet mod niqab og burka, men også mod andre, kan man komme uden om grundlovens paragraf 70. Den kan forhindre det, hvis den reelle baggrund for at indføre et tilsyneladende neutralt maskeringsforbud reelt kun er rettet mod burka og niqab. Kan man ud af debatterne i Folketinget udlede, at det er rettet mod burka og niqab og ikke alle andre, kan det være et problem i forhold til grundloven«, vurderer den kommende tænketanks-direktør.
Rettens første burkadom
Sagen er ganske vigtig for kommende afgørelser om religiøse hovedbeklædninger. Derfor er den afgjort i menneskeretsdomstolens centrale afdeling, storkammeret.
»Menneskeretsdomstolen har taget stilling til tørklæder, men ikke burka før. Derfor er det afgjort i storkammeret. Det er en principiel dom«, fastslår Mchangama.
DOKUMENTATIONLæs domstolens omtale af afgørelsen om det franske burkaforbud her ( eksternt link - på engelsk)
fortsæt med at læse
