Den Europæiske Menneskeretsdomstol har godkendt det franske forbud mod burkaer.
Den afgørelse får Dansk Folkepartis integrationsordfører, Martin Henriksen, til at bebude, at partiet nu vil se, om et lignende forbud mod de heldækkende muslimske klædedragter kan indføres herhjemme.
I 2010 drøftede folketingspolitikerne mulighederne for at gøre det ulovligt at færdes ude med niqab eller burka, men da Justitsministeriet vurderede, at det kunne stride mod grundlovens paragraf om religionsfrihed, opgav de tanken.
Kun Dansk Folkeparti var for et forbud, mens blandt andre forslagsstillerne de konservative trak støtten til tanken.
LÆS ARTIKEL
Så blev burkaforbuddet endeligt begravetMed dommen fra menneskeretdsomstolen er de andre partiers bekymring ifølge Martin Henriksens mening gjort til skamme.
»Det er helt oplagt at indføre forbuddet. Så vi vil søge de andre partiers opbakning til det. Nu må de andre partier tone rent flag«, mener han.
Et symbol på isolation
Henriksen ser en vigtig følge af et burkaforbud i Danmark: »Det vil sende et signal om, at vi ikke accepterer parallelsamfund, og at man isolerer sig. Vi opfatter det som en afstandtagen til det danske samfund. Burkaen er et symbol på, at man ønsker at lægge afstand fra det resterende samfund«.
Det franske forbud gælder alle former for maskering i det offentlige rum og er blandt andet begrundet i hensynet til den sociale samhørighed.
»Det er fint nok, at det gælder hele vejen rundt«, siger Henriksen.
LÆS MERE
Menneskeretsdomstol blåstempler kontroversielt fransk burkaforbudModstanden mod et forbud har blandt andet været begrundet med, at det kan opfattes som en basal menneskeret at klæde sig, sådan som ens religion foreskriver.
»Det synes jeg er helt fint. Hvis folk vil det, så kan de gøre det i Saudi Arabien og se, hvor langt de kommer med deres menneskerettigheder dér. Der er grænser for, hvad man kan tillade sig i religionens navn«, lyder reaktionen fra integrationsordføreren.
Vil have burkaforbud diskuteret igen
Han vil nu afkræve de øvrige folketingspartier et svar på, om de bakker op om et forslag fra Dansk Folkeparti om at indføre et forbud mod heldækkende dragter.
Det skal han ikke vente, at Socialdemokratiet gør. Partiets integrationsordfører Mette Reissmann vil ikke gå med til det.
»Jeg respekterer domstolens afgørelse. Men jeg undrer mig over den ud fra et dansk synspunkt om religionsfrihed og sagsøgerens ønske om at bære den beklædning, hun ønsker«, siger hun.
Partiet gik imod i 2010 og vil gøre det igen, understreger folketingsmedlemmet: »Der er ikke ændret i den holdning, socialdemokraterne tidligere har givet udtryk for.«
R: Staten skal ikke diktere påklædning
Samme holdning kommer fra regeringspartnerne i de radikale. Partiets integrationsordfører, Liv Holm Andersen, ser ingen grund til at følge Frankrigs eksempel.
»I Radikale Venstre mener vi ikke, at dommen giver anledning til at ændre lovgivningen i Danmark. For grundlæggende mener vi ikke, at staten bør diktere det enkelte individs påklædning i et samfund, der, som det danske, hylder individets frihed«, oplyser hun i et skriftligt svar til Politiken.
LÆS MERE
Khader fordømte burkaer på CNN»I mange lande, som vi ikke sammenligner os med, har man påklædningspåbud, og jeg synes altså ikke, at Danmark skal gå samme vej og lovgive om påklædning. Heller ikke når det er en påklædning, som mange af os grundlæggende ikke bryder os om«, forklarer integrationsordføreren.
»Det kan være tilfældet, at nogle kvinder bliver presset til at gå med niqab/hijab. Jeg mener bare ikke, at den gode respons på det er, at staten så skal bestemme over individet med omvendt fortegn«, understreger Liv Holm Andersen.
fortsæt med at læse


























