En aarhusiansk skoles forbud mod at skjule ansigtet bag en heldækkende muslimsk kvindedragt er i orden.
Det mener byens borgmester, Jacob Bundsgaard (S).
»På den holdningsmæssige bane synes jeg, at det er en fornuftig beslutning, de har truffet. De har haft en pragmatisk tilgang til sagen«, siger han til politiken.dk.
Aarhus Akademi vil forbyde de såkaldte niqab'er som en reaktion på, at en ung kvinde begyndte at møde op i den heldækkende kvindedragt, som blot har en sprække til øjnene.
LÆS OGSÅ Europæere vil forbyde burkaer
Det fik ifølge Aarhus Stiftstidende flere lærere til at meddele stedets rektor, at de ikke ville undervise elever, hvis ansigter var skjult.
»Det er naturligt med regler for, hvad man mener, er fornuftigt i en undervisningssituation. Man må acceptere, at det at modtage undervisning sker i en situation, hvor flere end den pågældende er til stede. Så nytter det ikke noget, at man ikke kan se vedkommendes ansigt«, mener Aarhus' borgmester.
Det er efter min mening langt ude.
Politiker: Rimeligt krav
Hans partifælle Hüssein Arac, der sidder i byrådet i Aarhus og har mange års erfaring med integrationsarbejde i byen, bakker op om hf- og studenterkursusskolens beslutning.
»Skolen er i sin gode ret til at kræve, at man kan se vedkommendes ansigt«, siger han til politiken.dk og kritiserer kvindens valg af beklædning.
Ekspert: Burkadebat skader integrationen»Det er efter min mening langt ude. Jeg har lidt svært ved personer, der finder på et eller andet, så hele verden, hele Danmark, hele skolen skal tage hensyn til dem. Så må man stoppe op og spørge, om det kan være rigtigt«, tilføjer han.
Studerende vil efterleve niqabforbud
Hüssein Arac mener, at kvinder, der har det specielle ønske at skulle bære niqab, må finde en anden skole, hvis deres uddannelsessted ikke vil tillade dragten.
»Hvis man kommer med sådanne - efter min mening - yderligtgående sager, så er det ikke skolens problem. Så er det hendes problem«, forklarer han.
Den studerende har ifølge Østjyllands Radio meddelt, at hun vil opgive at gå med niqab, hvis skolen indfører forbuddet.
fortsæt med at læse


























