Fortid. Syrienskrigere er storbydanskere med kriminel fortid. Her ses et billlede fra Hama i Syrien, hvor redningsarbejdere prøver at rydde op efter et luftangreb.
Foto: Uncredited/AP

Fortid. Syrienskrigere er storbydanskere med kriminel fortid. Her ses et billlede fra Hama i Syrien, hvor redningsarbejdere prøver at rydde op efter et luftangreb.

Syrienskrigere er storbydanskere med kriminel fortid

En kortlægning af 77 syrienskrigeres baggrund tegner for første gang en profil af de rejsende.

Danmark

De er mestendels unge mænd, produkter af det danske samfund, bosat i og omkring København og Aarhus, og så har mange en fortid i det kriminelle miljø.

Visse aspekter af ekstremistiske miljøer appellerer specifikt til konvertitternes psykologiske behov for anerkendelse

Sådan lyder hovedlinjerne i en stor kortlægning af de danske syrienskrigere, som Politiken har lavet i samarbejde med DR.

I alt 77 personer er blevet identificeret ved hjælp af sociale medier, geolokation, offentlige registre og kilder i det militante islamistiske miljø. Kortlægningen indeholder oplysninger om alder, køn, bopæl, etnicitet og andre demografiske parametre. Dermed tegner undersøgelsen for første gang en overordnet profil af en stor del af de fremmedkrigere fra Danmark, som ifølge Politiets Efterretningstjeneste (PET) i alt tæller mindst 135 personer og udgør en sikkerhedstrussel mod Danmark.

Kortlægningen bekræfter langt hen ad vejen PET’s vurdering af, at der primært er tale om unge mænd fra storbyområderne, som rejser ned til borgerkrigen i Syrien og Nordirak; 62 af de 77 identificerede syrienskrigere er mænd, størstedelen er under 30 år, og langt de fleste bor i eller uden for København og Aarhus.

Men undersøgelsen blotlægger også andre og hidtil ubelyste forhold omkring dem, der drager i såkaldt hellig krig: Et bemærkelsesværdig stort antal syrienskrigere – 11 ud af de 77, svarende til godt 15 procent – er etnisk danske konvertitter, hvilket gør danskere til den næststørste etniske gruppe i kortlægningen. Det betyder, at andelen af udrejste konvertitter er højere i Danmark, end tilfældet er i en række EU-lande, viser en nylig rapport fra International Centre for Counter-Terrorism.

Man skal ikke undervurdere, at konvertitter »har en bestemt psykologisk profil« og et behov for at »overkompensere«, siger postdoc ved Uppsala Universitet i Sverige Milan Obaidi, der forsker i sammenhængen mellem psykologi, personlighed og terrorisme.

»Visse aspekter af ekstremistiske miljøer appellerer specifikt til konvertitternes psykologiske behov for anerkendelse, mening, spænding, social accept eller udsigt til en ny identitet«, siger Obaidi og henviser som eksempel til den tidligere PET-agent Morten Storm, der forinden havde været først rocker og siden militant islamist.

Danskfødte føler mere vrede

Debatten om radikalisering har i de senere år flydt sammen med debatten om strømmen af flygtninge. Men ser man på de etniske minoritetsdanskere, som er rejst i krig, er de i langt overvejende grad født og opvokset i Danmark og altså hverken indvandret eller flygtet hertil.

Milan Obaidi har tidligere undersøgt, hvordan henholdsvis danskfødte og indvandrede muslimer i Danmark har reageret på eksempelvis Vestens krige i Mellemøsten. Den »kollektive vrede«, som Obaidi kalder det, viste sig overraskende nok at være størst blandt de muslimer, som var født i Danmark og slet ikke havde mærket krigen på egen krop.

Derfor er det heller ikke overraskende, at så mange syriensrejsende er produkter af det danske samfund, siger han. For det er netop de minoritetsdanskere, som er født her, der har forventninger om de samme privilegier som det omgivende samfund, men som oplever forventningerne briste og derpå kan føle uretfærdighed og frastøde sig selv fra majoritetssamfundet siger Milan Obaidi.

»Selv om mange måske kommer fra et pænt samfund og har gode uddannelser, sammenligner de på et tidspunkt sig selv med etniske danskere, der som grupper har bedre forudsætninger – lettere ved at få et arbejde, eksempelvis – end de har«.

Den anden årsag til de herfødte minoritetsdanskeres rejselyst er et forhold, forskeren selv er stødt på i sit feltarbejde.

»De personlige oplevelser og følelser, som danskfødte muslimer har i Danmark om at blive holdt nede og uretfærdigt behandlet, minder meget om den fortælling, der hersker om, hvordan muslimer politisk behandles ude i verden, eksempelvis i Syrien. For eksempel fokuserer IS’ og al-Qaedas propaganda ofte på at skabe en fælles oplevelse blandt muslimer som en gruppe af mennesker, der bliver holdt nede af de vestlige lande. Danskfødte muslimer spejler sig selv i det billede og handler på det. Derfor ser vi, at der kan være en sammenhæng mellem dem, der er født her, og dem, der rejser«, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Artiklen fortsætter under den interaktive grafik

Kriminel fortid

I beslægtede undersøgelser af hollandske og britiske syrienskrigeres socioøkonomiske baggrund går et lavt uddannelsesniveau igen som et kendetegn. Men hos de danske syrienskrigere, som Politiken og DR har identificeret, er billedet et lidt andet. Mange har påbegyndt eller gennemført videregående uddannelse til eksempelvis ingeniør eller maskinmester, og flere har tidligere været aktive i demokratiske foreninger som fodboldklubber eller sågar politiske ungdomspartier.

Kortlægningen af de danske syrienskrigere føjer også nyt til det såkaldte crossover-fænomen: overlappet mellem det kriminelle miljø og det militante islamistiske miljø. Netop nu er flere tidligere kriminelle bandemedlemmer tiltalt for at have været i Syrien for at tilslutte sig IS, og da Omar El-Hussein i februar 2015 gennemførte sine attentater i København, gik der ikke lang tid, før det stod klart, at han havde en længere historie i det kriminelle miljø bag sig. På samme måde valgte bandelederen fra Nørrebro Abderrozak Benarabe, også kaldet ’Store A’, i 2013 at rejse til Syrien for at deltage i kampen imod præsident Bashar al-Assads regime.

En betydelig del af de identificerede i Politikens og DR’s kortlægning er tidligere eller nuværende kriminelle. Det giver god mening, siger senioranalytiker ved Strategic Policy Institute i Australien Anthony Bergin, som har forsket i netop crossover-fænomenet.

»Fremmedkrigere er ofte tiltrukket af voldelig adfærd, og det overlapper med regulær kriminalitet«, siger han og påpeger, at forbindelsen mellem de to adfærdsformer ofte sker i fængslerne, hvor kriminelle kan blive radikaliseret i det eksistentielle møde mellem desillusion og en motivation til at ændre livsbane.

Joseph Braude, forsker ved Foreign Policy Research Institute i USA og crossover-ekspert, er enig.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»De data, I har samlet, understreger, at denne sammenhæng mellem kriminalitet og terrorisme ikke er et marginalt fænomen. Tværtimod, faktisk; det er snarere diskussioner om islam, der er fraværende i de unge radikaliserede omgangskredse«, siger han og henviser til et studie, hvor 45.254 tweets af militante jihadister blev analyseret.

Næsten 80 procent rummede ingen referencer til islam eller religion, og blandt de 20 procent, der gjorde, handlede halvdelen udelukkende om at kalde omverdenen for vantro.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce