Forfatteren bag den nye ph.d.  understreger, at undersøgelsen ikke dokumenterer, at feedbackkulturen i skriftlig dansk er ukonstruktiv på alle landets gymnasier.
Arkivfoto: Martin Lehmann

Forfatteren bag den nye ph.d. understreger, at undersøgelsen ikke dokumenterer, at feedbackkulturen i skriftlig dansk er ukonstruktiv på alle landets gymnasier.

Svage elever får tynde tilbagemeldinger

En ny ph.d. viser, at elever med dårlige karakterer får færrest konstruktive kommentarer og rykker sig mindst fagligt.

Danmark

Røde streger under sproglige fejl, enkelte kommentarer og en karakter. Det er den typiske tilbagemelding, som gymnasieelever får i dansk stil fra deres lærer.

Den måde at give feedback på rammer især elever, der får karakteren 00 til 4. Når de får feedback fra deres lærer, er den overvejende negativ og består kun i ringe grad af råd til, hvordan de kan forbedre sig. 12-tals eleverne får derimod stort set kun positive tilbagemeldinger.

Det viser en ny ph.d., som Anne Smedegaard ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab under Københavns Universitet står bag.

»De, der får en lav karakter, får ikke mange kommentarer, der er møntet på noget fremadrettet. De overlades til at starte forfra hver gang uden at vide, hvad de skal gøre, fordi de fortrinsvist får negativ feedback. Men de, der får 12, får meget ros«, siger Anne Smedegaard.

Hun har gennem tre år fulgt fire klasser fra tre forskellige gymnasier, indsamlet og gennemgået 630 danske stile og den feedback, eleverne får og dybdeanalyseret et repræsentativt udvalg af højtvurderede og lavtvurderede opgaver.

Undersøgelsen viser også, at de dårligere elever ikke rykker sig fagligt i skriftlig dansk i gymnasietiden frem mod eksamen. Måske på grund af feedbacken. Samlet set bruges 84 procent af feedbacken i de lavt vurderede stile nemlig til understregninger og negative kommentarer. For eksempel som denne danske stil, der efterfølges af et 4-tal:

»En rodet stil med strukturelle og genremæssige problemer. Ærgerligt!«.

I stedet for fokus på fejl og mangler, vil vi gerne have en feedback, hvor man kigger fremad og får at vide, hvad man kan gøre bedre

Anderledes er ordlyden i denne feedback på en 12-tals stil:

»Fin opgave og i forhold til terminsopgaven også en genre, du kan vælge at kaste dig ud i. Mit bedste råd til dig er, at du skal vælge den opgave/genre, som du føler mest for. Du har styr på genrekravene«.

Røde streger er ikke nok

Ifølge Martin Thing, der er formand for Danske Gymnasieelever, bekræfter undersøgelsen den viden, som organisationen allerede har.

»I stedet for fokus på fejl og mangler vil vi gerne have en feedback, hvor man kigger fremad og får at vide, hvad man kan gøre bedre. Vi så gerne, at lærerne havde mere tid, så man kunne lave en plan med opnåelige mål for hver enkelt elev«, siger formanden.

Anne Smedegaard understreger, at undersøgelsen ikke dokumenterer, at feedbackkulturen i skriftlig dansk er ukonstruktiv på alle landets gymnasier. Men hun tolker sine resultater som »udtryk for en generel tendens«, fordi de tre lærere, der underviser på tre forskellige gymnasier, alle har samme feedbackkultur, når de retter danske stile.

Annette Nordstrøm, der er formand for gymnasielærerne, har ikke et klart svar på, hvorfor kritikken ofte er ukonstruktiv, men siger, at »røde streger og en karakter er ikke nok«.

»Får man 4, har man i særlig høj grad brug for at vide, hvordan man kan blive bedre. Vi skal blive bedre til at guide frem for kun at rette«, siger hun og peger på, at mange gymnasier har oplevet nedskæringer, og at uddybende feedback ofte er tidskrævende.

I den nye gymnasiereform, der træder i kraft fra 2017/2018, skærpes kravene til løbende evaluering og feedback. Processen er dog allerede i gang på en række af landets gymnasier, hvor der oprettes skrivemoduler og lægges vægt på mundtlig feedback, påpeger Annette Nordstrøm og Anne-Birgitte Rasmussen, formand for Danske Gymnasier.

Jens Dolin, der er professor ved Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet, forsker i evalueringsformer, roser initiativet i reformen, men mener også, at det kræver ressourcer:

»Det kan godt lade sige gøre, men for mange lærere forudsætter det efteruddannelse. Desuden er det tidskrævende for læreren både at forberede og at gennemføre i undervisningen«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Minister: Ny reform vil løfte niveau

Fra 2017 til 2024 kan gymnasierne søge om at få del i 400 millioner kroner, der skal gå til efteruddannelse. Hvorvidt pengene må bruges til at opkvalificere lærerne i feedback, er endnu ikke blevet afgjort. Ifølge undervisningsminister Merete Riisager (LA) har det danske gymnasielærerkorps allerede generelt et »ganske højt fagligt og didaktisk niveau«.

»Mange vil være i stand til at se, hvilke forskellige udfordringer der er på deres hold og arbejde med faglig progression«, siger hun.

Ministeren ønsker ikke at pege fingre ad de lærere, der giver de dårligste elever negativ feedback.

»Man bliver nødt til som underviser at korrigere til korrekt sprogbrug. En gymnasieuddannelse er en boglig ungdomsuddannelse, og det er vigtigt, at eleverne bevæger sig på et niveau, hvor de skriver korrekt. Derfor bliver det ofte en mere direkte feedback, der handler om fejlrettelser, og det giver god mening«, siger hun.

Hun forventer, at »bundniveauet« i gymnasiet bliver løftet, når reformen træder i kraft, fordi adgangskravet bliver skærpet. Det vil formentlig betyde, at flere elever vil have et »mere korrekt dansk«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce