Hos familien Trajano finder man 4 iPhones, 2 iPads, 1 bærbar computer, 1 x-box og 1 Apple-tv.
Foto: PETER HOVE OLESEN

Hos familien Trajano finder man 4 iPhones, 2 iPads, 1 bærbar computer, 1 x-box og 1 Apple-tv.

Danmark

Befolkningen - især de unge - vil helst læse på papir

Mens gymnasier fjerner de trykte bøger, og det offentlige kun skriver til dig elektronisk, foretrækker et massivt flertal at læse lange tekster på papir.

Danmark

Stadig mere materiale i undervisningen og stadig mere information fra det offentlige skal læses på en skærm.

Og det er på trods af, at befolkningen som helhed - og i særdeleshed de unge - foretrækker at læse længere tekster på papir.

En ny undersøgelse viser, at 77 procent af danskerne foretrækker at læse længere tekster - en roman, en længere artikel eller en fagbog - på papir.

8 af 10 unge vil læse bøger og lange artikler på tryk

At de unge og såkaldt digitalt indfødte borgere skulle have en forkærlighed for at læse længere tekster på iPads, en bærbar eller smartphone ser ud til at være en myte. I undersøgelsen siger hele 83 procent af de adspurgte 18-29-årige, at de foretrækker at læse de længere tekster på papir.

De 60-69-årige er den gruppe, hvor færrest foretrækker papir, nemlig 73 procent.

Du får ingen dårlige kopier eller slidte bøger på Ørestad Gymnasium. Her får du kun e-bøger

Bjerg Kommunikation, der rådgiver offentlige institutioner om kommunikation, står sammen med analysefirmaet Megafon bag undersøgelsen, der er foretaget blandt 1.036 respondenter.

Kommunikationsrådgiver Kresten Bjerg er særlig overrasket over, at så mange unge har en forkærlighed for det gamle papir, når de skal læse længere tekster.

»Der eksisterer en myte om, at de unge, digitalt indfødte foretrækker at læse digitalt, fordi de er vokset op med det. Men sådan er det ikke. Jeg tager undersøgelsen som udtryk for det, at hjernen har lettere ved at koncentrere sig om informationer på papir, hvilket også andre undersøgelser har vist«, siger Kresten Bjerg, direktør i Bjerg Kommunikation.

Han henviser blandt andet til forskning fra Universitetet i Stavanger.

Den viser, at elever fra 10. klassetrin i Norge har en langt bedre tekstforståelse, når de læser en fag- eller skønlitterær tekst i bogform, end når de gør det på en computerskærm.

Flere kvinder foretrækker papiret

Undersøgelsen viser også nogle kønsmæssige og sociale forskelle i læsepræferencerne. Således er der signifikant flere kvinder (85 procent) end mænd (71 procent), der foretrækker at læse længere fagtekster på papir. Kresten Bjerg tør ikke begive sig ud i nogen forklaring på det.

Ydermere giver 77 procent af de universitetsuddannede udtryk for, at de foretrækker papiret til længere fagtekster, mens det blot er 58 procent af dem med folkeskolen som sidst afsluttede uddannelse.

Gymnasier uden trykte bøger

Som led i den offentlige digitalisering bliver det stadig mere udbredt i uddannelsessektoren, at de unge alene skal læse faglitteratur digitalt. Eksempelvis slår Ørestad Gymnasium sig op på, at al undervisningsmateriale er elektronisk.

»Du får ingen dårlige kopier eller slidte bøger på Ørestad Gymnasium. Her får du kun e-bøger«, som det hedder på hjemmesiden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Og både når det gælder gymnasiernes store SRP-opgave og kandidatspecialer på universiteterne, skal de studerende i dag alene aflevere eksemplarerne i digital form.

Asger Boe Wille er tovholder for digitalisering og digital dannelse i Gymnasieskolernes Lærerforenings hovedbestyrelse. Han fortæller, at både forskning og praksis viser, at ideen om de digitalt indfødte ikke holder vand, og han advarer derfor mod en etøjet fokus på digital indlæring.

»Snart sagt alle undersøgelser viser, at det er lettere for hjernen at arbejde med tekst på papir, og at man får mere ud af at læse tekst på papir. Derfor skal vi naturligvis ikke afskrive det digitale fuldstændig, men jeg er stor fortaler for, at man i fremskridtsbegejstringens navn ikke sætter alt ind på digitalisering - det har der været en tendens til i rigtig mange offentlige tiltag«, siger Asger Boe Wille, der selv underviser i dansk, historie og mediefag på Køge Gymnasium.

Han opfordrer til en mere balanceret tilgang til undervisningen og debatten om digitalisering, så der er fokus på både den elektroniske og mere traditionelle indlæring. Han forklarer, at alle nu og i fremtiden bliver mødt med krav om at skulle læse og forstå digitale tekster, men at det kræver en særlig optræning at forstå digitale tekster på samme niveau som tekster på papir.

»Det er en opgave, som gymnasierne skal tage meget alvorligt. På den ene måde skal de omfavne fremtiden, men de skal ikke smide det klassiske overbord«, siger Asger Boe Wille fra Gymnasieskolernes Lærerforening.

Skal det offentlige sende breve igen?

Stadig mere offentlig kommunikation foregår digitalt, hvor breve de senere år er blevet afløst af skrivelser til den enkelte borgers e-boks.

At så mange giver udtryk for, at de helst vil læse længere tekster og dermed kompliceret information på papir giver det offentlige en stor udfordring, mener Kresten Bjerg.

»Vi har en meget hård digitaliseringsstrategi i Danmark, hvor det er en succes at få skubbet det digitale ud til så mange som muligt. Det har nok været en succes på besparelsesniveau, men nok ikke så meget på forståelsesniveau. En ideel strategi for det offentlige ville nok være at sende nogle informationer ud i brevform igen, og det skulle måske være informationer, der er komplekse for den enkelte borger. Men man kan ikke rulle udviklingen tilbage, og jeg tvivler på, at vi kommer til at se mindre digitalisering«, siger Kresten Bjerg, der i sit arbejde derfor rådgiver det offentlige om at kommunikere digitalt på den rigtige måde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I Digitaliseringsstyrelsen, der står i spidsen for at digitalisere borgernes dialog med det offentlige, har man endnu ikke læst undersøgelsen. Men direktør Lars Frelle-Petersen siger, at digitalisering handler om meget mere end »at sætte strøm til papir«.

»Jeg nyder stadig at læse min avis i weekenden, men det betyder jo ikke, at jeg ikke også får nyheder på mange andre måder i det digitale univers. I de digitale univers kan vi jo for eksempel lave støttetekster, små film og mulighed for at få læst tekster op. Dermed kan vi hjælpe langt flere mennesker til at forstå det, vi gerne vil kommunikere om«, skriver Lars Frelle-Petersen i en mail og uddyber:

»Teknologien udvikler sig med rivende hast. Selvfølgelig er der situationer, hvor det stadig kan være rart at læse på papir, når man er i dialog med det offentlige. Men vi skal til stadighed arbejde med at udnytte de muligheder, som teknologien giver os. Det handler jo om meget mere end blot at læse«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce