Oplysninger fra mobilmaster er ofte politiets bedste spor i jagten på kriminelle, nu begrænser en EU-dom brugen af det vigtige redskab.
Foto: JACOB EHRBAHN

Oplysninger fra mobilmaster er ofte politiets bedste spor i jagten på kriminelle, nu begrænser en EU-dom brugen af det vigtige redskab.

Danmark

EU-dom gør det sværere for Danmark at bekæmpe kriminalitet og terror

Justitsminister Søren Pape Poulsen erkender, at danske regler for logning af teleoplysninger skal ændres efter EU-dom.

Danmark

Mordere, voldtægtsmænd og terrorister vil i fremtiden muligvis få lidt lettere ved at undgå at blive afsløret af spor fra deres telefonsamtaler.

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) erkender nu i en kommentar, at regeringen er nødt til at tage højde for en afgørelse fra EU-domstolen, der kort før jul afgjorde, at lagring af teleoplysninger skal »begrænses til det strengt nødvendige«.

Danmark må rette ind

For første gang siden dommen - som Danmark og en række andre lande under retssagen advarede mod de mulige konsekvenser af - har ministeren i en mail udtalt sig om følgerne for dansk lovgivning.

»Det siger sig selv, at Danmark – ligesom de andre EU-lande – hurtigst muligt skal tage stilling til, hvilke konsekvenser dommen bør have for indretningen af de nationale regler om logning«, skriver Søren Pape Poulsen.

Dommen fastslog, at medlemslande ikke kan foretage en »generel og udifferentieret lagring af trafikoplysninger og lokationsoplysninger«. I Danmark har teleselskaberne pligt til netop at gemme alle oplysninger om samtaler og for mobiltelefonis vedkommende, hvilke telemaster, samtalerne og opkald er gået via.

Dansk politi skal have de redskaber, der skal til for at sikre vores tryghed og sikkerhed

Det betyder, at politiet - med en dommerkendelse - har kunnet få at vide, hvem en mistænkt person har talt med, hvornår det er sket, og hvor den mistænkte har opholdt sig i den pågældende periode.

Pape: Politiet skal have nødvendige redskaber

Rigspolitiet og Politiets Efterretningstjeneste og en række erfarne politifolk har tidligere sagt, at disse oplysninger er et vigtigt instrument for politiet, når der skal opklares forbrydelser og terroranslag.

Justitsministeren fastslår også i sin udtalelse, at »Dansk politi skal have de redskaber, der skal til for at sikre vores tryghed og sikkerhed«. Søren Pape Poulsen kommer dog ikke ind på, hvordan det kan ske i praksis, når dansk lovgivning nu skal ændres.

Derimod fastholder ministeren, at han ikke med det samme vil ophæve eller suspendere masselogning, sådan som det er sket i i Sverige efter dommen.

»Vi vil dog ikke ophæve de gældende regler – og dermed fratage politiet et centralt værktøj til bekæmpelse af grov kriminalitet – før vi har et nyt system på plads«, skriver ministeren i sin mail til Politiken.

Den uafhængige juridiske tænketank Justitia har sammen med andre juridiske eksperter været betænkelig ved den massive opbevaring af alle danskeres teleoplysninger.

Der findes mellemløsninger

Ifølge tænketankens direktør, Jacob Mchangama, er det helt forventeligt, at EU-dommen får betydning for dansk lovgivning. Han anerkender, at det kan komme til at betyde lettere spil for grove kriminelle og terrorister. Når regeringen, som allerede planlagt, kommer med et lovforslag om telelogning i løbet af de næste måneder, har den dog en række muligheder for at tage højde for problemerne.

Der er ikke tvivl om, at det her vil betyde, at politiet kan komme til at mangle redskaber i visse tilfælde.

»Man kan forestille sig en løsning, hvor politiet kan sikre sig, at teleoplysninger fra personer med forbindelse til organiseret kriminalitet, terrormistænkte og andre fortsat skal logges. Når der så opstår en konkret mistanke mod en af disse personer, så kan politiet med en dommerkendelse få adgang til de oplysninger«, forklarer Mchangama.

Men det hjælper jo ikke, hvis der er tale om et spontant mord, overfald eller voldtægt?

»Der er ikke tvivl om, at det her vil betyde, at politiet kan komme til at mangle redskaber i visse tilfælde. Men der er også den mulighed, at man forsøger at fortolke afgørelsen, så man for eksempel fortsat opbevarer oplysninger om lokaliteten, så man med dommerkendelse kan se, hvem der har opholdt sig i et bestemt område i et bestemt tidsrum, uden at man kan se, hvem de har talt med eller blot ringet op til«, forklarer Jacob Mchangama.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Overvågningssamfundet mod den personlige frihed

Han peger også på, at et land i tilfælde af en konkret bestyrket mistanke om et forestående terrorangreb, kan vælge at logge alle teleoplysninger i en afgrænset tidsperiode.

»Man skal også huske på, at i næsten alle kendte tilfælde af terrorangreb eller forsøg på det har politiet haft kendskab til personkredsen, i de tilfælde kan man godt sikre, at oplysningerne bliver logget«, siger Justitia's direktør.

Den enorme logning af alle danskeres teleoplysninger er et godt eksempel på de svære dilemmaer, der opstår mellem hensynet til fællesskabets sikkerhed og den enkelte persons ret til ikke at blive overvåget af samfundet.

Men når Justitsministeriets jurister snart har fundet svaret på, hvordan balancen bliver forrykket af EU-dommen, så vil det ikke være det eneste eksempel på, at modstanden mod et fuldstændigt overvågningssamfund i nogle sammenhæng vinder over viljen til at forebygge og opklare kriminalitet og skabe maksimal sikkerhed.

Reglerne om tv- og videoovervågning er et eksempel på det, og trods en vis politisk opbakning har Danmark heller ikke indført et fuldstændigt DNA-register, selv om det givetvis vil føre til opklaring af flere forbrydelser.

Redaktionen anbefaler:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce