I kampen på grænsen mellem Irak og Syrien skal de danske specialstyrker efter planen bistå den irakiske Al Furat-milits, som netop nu bliver trænet af danskerne på Al Asad-basen.
Foto: Mads Nissen

I kampen på grænsen mellem Irak og Syrien skal de danske specialstyrker efter planen bistå den irakiske Al Furat-milits, som netop nu bliver trænet af danskerne på Al Asad-basen.

Chefen for Jægerkorpset: Vi kan komme i bykrig i Irak og Syrien

De danske specialstyrker i Irak kan havne i kampe i irakisk-syriske grænsebyer senere på året, når krigen mod Islamisk Stat ventes at rykke fra Mosul til det vestlige Irak. Det fortæller chefen for Jægerkorpset, som giver et hidtil uset indblik i specialstyrkernes mission.

Danmark

For første gang fortæller Jægerkorpsets ledelse i detaljer om de kampsituationer, som de danske elitetropper kan havne i på begge sider af den irakisk-syriske grænse.

Jægerkorpsets chef, Kåre Jakobsen, leder de danske specialstyrkers mission fra Al Asad-basen i det vestlige Irak. Han forklarer, at Jægerkorpset som udgangspunkt skal optræde som støttefunktion for en irakisk stammemilits ved navn Al Furat. Den ventes at få en vigtig rolle i kampe mod Islamisk Stat i byerne Al Qaim og Al Kamal senere på året, når tyngdepunktet i krigen mod Islamisk Stat efter slaget om Mosul ventes at bevæge sig mod Iraks vestlige egne. Islamisk Stat kontrollerer de to byer, der ligger på hver sin side af den irakisk-syriske grænse.

Ultimativt kan vi blive indsat i bykamp sammen med de irakiske stamme-enheder

Det er imidlertid ikke udelukket, at specialstyrker fra Jægerkorpset selv kan havne i ildkamp på begge sider af grænsen.

»Ultimativt kan vi godt blive indsat i bykamp der sammen med de irakiske stammeenheder. Men det vil være i en ekstrem situation, hvis der er behov for, at vi støtter dem, hvis de er ved at blive løbet over ende. Så er det intentionen, at vi kan komme ind og støtte dem og gennemføre bykamp derinde sammen med dem«, siger Kåre Jakobsen.

Som Aalborg og Nørresundby

Han understreger, at danskernes opgave som udgangspunkt er at holde sig i baggrunden og rådgive militsens ledelse.

»Det er derfor, vi træner dem i bykamp nu. Fordi de skal ind i det«, siger Kåre Jakobsen.

De danske specialstyrker fik i januar udvidet deres mandat til også at kunne gå ind i Syrien af et flertal i Udenrigspolitisk Nævn i Folketinget med opbakning fra regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet. Ifølge chefen for Jægerkorpset var det afgørende at få mandatet til at kunne gå ind i Syrien.

»Det er som statspolitiet i USA. De skal standse, når de kommer til den linje. Det behøver vi ikke. Nu kan vi sammen med oberst Mussa og hans enheder (i Al Furat-milisten, red.) forfølge Isil (Islamisk Stat, red.) og kæmpe, selv om de kommer på den anden side ind i Syrien. Det vil de gøre, fordi Al Qaim i Irak og Al Kamal i Syrien er to byer, der i bund og grund hænger sammen som Aalborg og Nørresundby«, siger Kåre Jakobsen.

Tidspunktet for et kommende slag om Al Qaim, der har cirka 150.000 indbyggere, og omegn er uvist, men Kåre Jakobsen angiver slutningen af 2017 som et sandsynligt tidspunkt.

Den første fase af kampene om de to byer vil blive udført af den irakiske hær, der trænes og vejledes af amerikanske styrker. Al Furat-militsen, som trænes af danske styrker, får til opgave at fastholde erobrede byområder efterfølgende, hvilket også indebærer stor risiko for alvorlige kampsituationer i små gader i byområder.

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen havde i weekenden partilederne Mette Frederiksen (S), Kristian Thulesen Dahl (DF) og Morten Østergaard (R) med på besøg i Irak hos de omkring 150 danske soldater, hvoraf en del kommer fra Jægerkorpset. Det er ikke kendt, hvor mange specialstyrker der i øjeblikket opererer fra Al Asad-basen. Folketinget har givet mandat til op til 60 specialstyrker.

S og V: Farligt, men nødvendigt

Mette Frederiksen lægger ikke skjul på, at opgaven er farlig.

»Hvis det vurderes at være nødvendigt, og vi har forsvarets ord for, at vi kan løse den opgave, bakker vi op«, siger Mette Frederiksen.

Morten Østergaard fastholder, at der er en række spørgsmål, der er for uafklarede til at lade danske specialstyrker operere i Syrien.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Hvis vi skal bidrage i Syrien ud over de kampflyopgaver og radarbidrag, og hvad vi ellers har, skal man kunne svare på de centrale spørgsmål: Når de irakiske styrker har tænkt sig at stoppe ved grænsen og den her stammemilits, vi træner, i givet fald skal fortsætte, hvem skal så holde den syriske side af det byområde«, spørger Morten Østergaard.

Claus Hjort Frederiksen understreger, at specialstyrkerne ikke er underlagt irakerne.

»Det er jo ikke sådan, at hvis de irakiske styrker begynder på halsløs gerning, at danskerne så er forpligtet til at følge med. Der kan vi sige stop«, siger Hjort Frederiksen.

Som ledsagende soldater er der en mulighed til stede for, at Jægerkorpset kan medvirke til at tage krigsfanger. Men chefen for Jægerkorpset nedtoner den mulighed. I første bølge vil det være den irakiske hær og i den næste Al Furat-militsen.

»Vi har dem forrest, og så forsøger vi at holde os et godt stykke bag de forreste enheder«, siger Kåre Jakobsen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    Farvel til Danmark

    Mazhar Hussain voksede op i Danmark. Han deltog i foreningslivet, aftjente sin værnepligt og blev læge.

    Han gjorde alt for at blive opfattet som dansk og stillede op til Folketinget. Men hans familie blev mødt af afvisninger og respektløshed.

    Det fik ham til at forlade sit hjemland. Nu bor han i Islamabad.

    Læs interviewet med ham her

Annonce