Celal Sayir får hovedprisen i dagtilbud i Politikens Pædagogpris for sit arbejde med børnene i Ordrup Hus. Her lærer han blandt andet børnene, hvordan de passer på naturen.
Han vinder en af hovedpriserne: »Jeg siger til forældrene, at de skal investere i en god vaskemaskine, når børnene starter her«
I denne uge handler det om vanddyr i børnehaven. Celal Sayir tager børnene til Onkels Vandhul for at blive klogere på dyrene der. Foto: Janus Engel
Lyt til artiklen
Henter...
Egentlig forstår han ikke, hvorfor han skal hyldes og får en pris. For han passer jo bare sit job.
Men med adskillige indstillinger til Politikens Pædagogpris må han alligevel kunne noget særligt som pædagog for 23 børn i skovbørnehaven Ordrup Hus i Klampenborg.
Det har fagpanelet i hvert fald vurderet, og nu har Celal Sayir fået en af hovedpriserne i den fornemme pris, som han ikke kendte til på forhånd. Han var også svær for Politiken at komme i kontakt med, da nyheden om selve nomineringen skulle overbringes, for han var i gang med at kravle rundt på Stevns Klint sammen med børnene.
»Selvfølgelig blev jeg glad, men jeg laver jo bare mit arbejde. Man behøver ikke en pris for at gøre sit arbejde«, siger han.
Celal Sayir kom fra Tyrkiet til Danmark i 1996. Han søgte job i skovbørnehaven i Klampenborg i 1999 og har arbejdet her lige siden. Nogle børn fra dengang ser han stadig. Nu til konfirmationer og bryllupper.
I børnehaven sætter han pris på, at de kan være ude i naturen hver dag. Han bryder sig ikke om larm eller kontorarbejde. Han vil hellere lære børnene at tage sig af naturen, så størstedelen af arbejdstiden foregår i Dyrehaven.
Kræver en god vaskemaskine
I en rundkreds sidder en gruppe børn og tæller »one, two, three, four« for at se, om alle er dukket op i dag.
»Dagmar, Bea, Otto, William, Aia og Isla« lyder det i kor.
Når tropperne er samlet, skal de med bussen, få stop til Dyrehaven. Ved Onkels Vandhul skal de fiske og lede efter salamandere, igler, skivesnegle, skorpionstæger og dansemyg. Celal Sayir har lært dem skovens dyr at kende. Han forklarer dem også, at de låner dyrenes sted, så de skal være med til at passe godt på naturen.
De synger Povl Kjøllers børnesang i kor, mens de gør sig klar til turen:
»Så tager vi afsted. Der er så fuld af sjov, inde i en skov«.
I skovbørnehaven tager de på tur fire gange om ugen. Så børnene ser det som en luksus, når de endelig får lov at være hjemme i børnehaven. Og at være indenfor, forklarer Celal Sayir.
»Jeg siger til forældrene, at de skal investere i en god vaskemaskine, når børnene starter her«, siger han og fortæller, at de gerne er ude i al slags vejr.
Kun hvis det er uforsvarligt vejr med storm og minus 15 grader, bliver de inde.
»Se, en kronhjort!«, råber de forreste børn i rækken, da de spotter en kronhjort inde i Dyrehaven.
»Kan I se, om det er en hun eller en han?«, spørger Celal Sayir børnene.
»En pige«, råber de i kor.
»Celal, det var mig, der fandt den«, siger den ene dreng, mens han peger.
Om efteråret er børnehaven på »brunsttur«. Der har Celal Sayir lært dem, at de ikke må komme for tæt på kronhjortene.
Igler og store is
Da gruppen nærmer sig Onkels Vandhul, kan man høre frøerne kvække. Børnene efterligner deres lyde, mens de går ned mod søen med fiskenet.
De skal prøve Celal Sayirs »igle-trick«, hvor man fanger en igle fra søen og sætter den fast på underarmen, så den suger blod. Der går ikke mange minutter, før de første igler er fanget og sat på børnenes arme.
»Nu suger den blod«, råber et barn, da iglen har sat sig fast.
»Se Celal, jeg har også en igle, der suger«, siger en anden.
Iglerne efterlader små prikker på huden.
»Celal, nu er det din tur. Du skal have suget dit blod«, siger de.
I denne uge handler det om vanddyr i børnehaven. Derefter følger et cykeltema, hvor børnene lærer at cykle og færdes i trafikken. Så cykler de blandt andet til Eremitageslottet sammen med Celal Sayir. I indstillingerne til Pædagogprisen skriver forældre blandt andet, at det bliver set som ugens højdepunkt, når Celal Sayir lægger ugeplanen frem på Aula hver fredag.
Seksårige Islas yndlingsdyr er kronhjorten, fordi den kan stange. Hun kan godt lide at være i Dyrehaven, men hun kan nu bedst lide, når Celal Sayir tager dem med på Bakken for at købe is.
»Celal er en god pædagog, og jeg kan godt lide ham. Når vi er indenfor, siger Celal nærmest altid, at jeg må være med til at skære vores frugt«, siger Isla.
Aia og Marta på »fire et halvt« og »fem et trekvart år« synes, at Celal er »lidt sød og fjollet«. De er også særligt glade for Celal Sayirs ture til Bakken.
»Så får vi store is med tivolikrymmel på. Og slikkepinde«.
»Vi leger også nogle gange i sneen eller tager til stranden«.
»Når det regner, danser vi regndans«, siger de.
Ifølge pigerne kan han også godt blive sur, hvis de ikke hører efter. Men det sker »ikke så tit«.
Alle vinderne af Politikens Pædagogpris bliver hyldet til prisfest 16. juni.