Næsten 40.000 følger samlet med på hendes sociale medieplatforme, når Mathilde Marott laver sjov med sin hverdag som håndværker, viser sine tidlige morgener, og hvad hun har i sine snedkerbukser.
Nogle gange møder hun fordomme om, at hun som kvinde ikke er stærk eller dygtig nok. På sociale medier har Mathilde Marott observeret en skræmmende og grim kultur blandt nogle af de mandlige håndværkere, der følger hendes profil.