Menneskerettighederne spiller en afgørende rolle i sagen om 11-årige Malak, mener Marokkos ambassadør i Danmark.
Foto: Martin Lehmann

Menneskerettighederne spiller en afgørende rolle i sagen om 11-årige Malak, mener Marokkos ambassadør i Danmark.

Danmark

Marokkos ambassadør i Danmark: »Malak skal have det bedst mulige liv«

Khadija Rouissi har sat sig grundigt ind i sagen om 11- årige Malak, der er født i Danmark og har boet her hele sit liv, men som nu skal udvises. Det vil blive meget vanskeligt at sende pigen til Marokko, mener landets ambassadør.

Danmark

Marokkos 54-årige ambassadør Khadija Rouissi er ikke karrierediplomat. Danmark er det første land, hun er udsendt til, og hun kom først hertil i november 2016. Alligevel mestrer hun kunsten at gøre det klart, hvad hun mener, uden at sige det så direkte, at hun lukker alle døre for forhandlinger.

Hun siger, at sagen om den 11-årige Malak Saidi, som er født og opvokset i Danmark, men som skal udvises af landet, er en vanskelig sag, som Danmark og Marokko må løse i fællesskab. Hun pointerer, at Danmark har en rig og lang tradition for gæstfrihed over for immigranter, og at vi er et af denne verdens foregangslande, når det handler om at respektere menneskerettighederne. Hun siger, at det er hun sikker på, at vi også vil være her.

»Jeg sidder slet ikke i en position til at kunne afgøre denne sag, og naturligvis skal jeg som Marokkos ambassadør følge Danmarks love. Men som ambassadør, menneskerettighedsforkæmper og mor til tre vil det være meget vanskeligt at sende denne lille pige til Marokko. Malak er født her, hun er opvokset her, hun har sine venner her, og hun har gået i dansk skole. Hun har ikke noget marokkansk pas, hun er ikke registreret noget sted i vore papirer, og hun har aldrig været i Marokko, men levet alle sine 11 år i Danmark«, siger Khadija Rouissi.

Politiken har de senere uger skrevet om Malak og hendes mor, Nabila Saidi, der er født i 1988 i Casablanca, Marokko. Hendes forældre blev skilt, da hun var 5 år, og hendes far rejste til Danmark i begyndelsen af 1990’erne. Nabila voksede op på et børnehjem og endte med at leve på gaden. I 2005 inviterede hendes far hende til Danmark på et turistvisum. Der var hun 17 år og gravid med en ukendt mand.

Nabila fik lov til at føde Malak i Danmark, men fik siden afslag på familiesammenføring og asyl. For 5 år siden accepterede Marokko at tage Nabila tilbage, og Rigspolitiet mente, at de kunne få Malak ind i Marokko med hendes mor. Men da politiet skulle hente dem, flygtede Nabila og Malak, og siden har det vist sig umuligt at udsende dem.

En række enkeltpersoner, advokater og Dansk Flygtningehjælp har forsøgt at overbevise Udlændingestyrelsen om, at det vil stride mod barnets tarv og Danmarks forpligtelser at udvise Malak, men styrelsen er uenig.

»Vi anser børn for at have opnået en selvstændig tilknytning til Danmark efter 6-7 års lovligt ophold her i landet, hvor børnene også har gået i dansk institution eller skole. Det er afgørende, at barnet har haft opholdstilladelse i hovedparten af tiden i Danmark. I denne sag har barnet ikke på noget tidspunkt haft en opholdstilladelse. Vores vurdering er derfor, at der ikke kan gives ophold, og Malak må udrejse med sin mor. Det følger ikke af de internationale konventioner og hensynet til barnets tarv, at der – på trods af et ulovligt ophold – skulle være krav på opholdstilladelse alene ud fra opholdets længde og tilknytning i øvrigt«, har kontorchef Lone Zeuner skrevet til Politiken.

Khadija Rouissi har en fortid som menneskerettighedsforkæmper og parlamentsmedlem.
Foto: Finn Frandsen

Khadija Rouissi har en fortid som menneskerettighedsforkæmper og parlamentsmedlem.

»Frygt må ikke styrke sagen«

I en tid med terrorisme og ekstremisme forstår Khadija Rouissi godt den voksende danske bekymring for en ukontrollabel indvandring til landet.

»Men vi må ikke lade denne frygt styre en sag som Malaks. Vi har pligt til at vurdere hver enkelt sag individuelt. Jeg har mødt Malaks mor, og det gjorde stort indtryk at høre denne historie om en mor og hendes barn. Både Danmark og Marokko har ratificeret børnekonventionen, som siger, at barnets tarv kommer i første række ved de her afgørelser«, siger Khadija Rouissi og fortsætter:

»Her må både Danmark og Marokko spørge sig selv: Vil det i denne sag være i overensstemmelse med barnets tarv at sende Malak og hendes mor til Marokko? En pige, der er født og opvokset her og ikke kender til andet«, siger den universitetsuddannede økonom, der begyndte sin karriere som menneskerettighedsforkæmper i 1979. Her stiftede hun organisationen for familier, der havde mistet familiemedlemmer på grund af styret.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Rouissis bror, der selv var aktivist, blev dræbt, uden at man nogensinde fandt ud af, hvem de skyldige var, og både hun og hendes andre brødre har været fængslet og tortureret under det tidligere, brutale marokkanske styre.

Da kong Mohammed VI kom til magten i 1999, var hans førsteprioritet at forbedre menneskerettighederne. I den proces har Khadija Rouissi som medlem og stifter af en række menneskerettighedsorganisationer haft en betydelig rolle. Hun har desuden været medlem af det marokkanske parlament og var vicepræsident fra 2011 til 2014. Kampen for menneskerettigheder har været den vigtigste politiske kamp i hendes liv, og netop de internationale konventioner spiller en stor rolle i sagen om Malak, mener hun.

»Vi skal ikke sætte Danmarks eller Marokkos interesse højest. Det er hensynet til, at Malak kan få det bedst mulige liv, der må veje tungest«.

Venter på ministerens svar

Indtil nu har det vist sig umuligt for de danske myndigheder at udsende mor og datter. Hos Udlændingecenter Nordsjælland (UCN), som har det operative ansvar for gennemførelse af udsendelser fra Danmark, oplyser politiinspektør Claus Birkelyng, at han ikke kan kommentere den konkrete sag, men at det generelt kan oplyses, at danske myndigheder stort set altid har en accept fra udlændingens hjemland, før en udsendelse iværksættes.

Dog kan UCN anvende grænsefremstillinger, hvor den udsendte præsenteres på grænsen i hjemlandet med henblik på forhandling med myndighederne.

Hvis mor og datter skal sendes ud af landet, er det afgørende, at der fremskaffes papirer, som garanterer, at Marokko vil tage imod Malak. Nøglen til de papirer ligger blandt andet hos Khadija Rouissi, men hun ønsker ikke at træffe afgørelsen alene. Hvor sagen om Malak i Danmark afgøres i Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet, har Khadija Rouissi sendt sin opfattelse af sagen til Marokkos udenrigsminister, Salaheddine Mezouar.

Endnu har han ikke svaret, og på det direkte spørgsmål om, hvad hun har anbefalet ham at gøre i sagen, ønsker Khadija Rouissi ikke at svare direkte.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Forhåbentlig kommer svaret snart«, siger hun bare og smiler. Men som hun tidligere har sagt adskillige gange:

»Jeg håber og tror på, at Danmark og Marokko i denne sag i fællesskab træffer en afgørelse, som betyder, at Malak får det bedst mulige liv«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce