I Danmark føler de, der betaler andre for at svinge støvsugeren, endnu større lykke end amerikanere, hollændere og canadiere, der betaler sig fra de sure pligter.
Foto: Ditte Valente

I Danmark føler de, der betaler andre for at svinge støvsugeren, endnu større lykke end amerikanere, hollændere og canadiere, der betaler sig fra de sure pligter.

Danmark

Ny stor undersøgelse: Du bliver lykkeligere af at have en rengøringskone

Personer, som betaler for rengøring, madlavning eller havearbejde og køber sig til mere fritid, er mere tilfredse med livet, viser ny stor undersøgelse.

Danmark

Man kan ikke købe lykke for penge.

Sådan lyder en gammel talemåde. Men et internationalt forskningshold har nu fundet en sammenhæng mellem at bruge penge og føle lykke.

Mennesker, der ikke behøver at iføre sig gummihandsker og forklæde i deres fritid, men i stedet kan smide benene op på bordet, mens andre sørger for, at gulvene bliver skrubbet og maden serveret, er nemlig mere tilfredse med livet end dem, der klarer de sure pligter selv.

Det viser en ny undersøgelse, som forskere fra blandt andet universiteterne Harvard, Columbia og Cambridge har offentliggjort i det amerikanske tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences.

»Vores undersøgelse viser, at der i alle indkomstgrupper er en signifikant sammenhæng mellem det at købe sig til mere fritid og føle lykke. I en tid, hvor vi har mere travlt end nogensinde, får udliciteringen af nogle af hverdagens pligter folk til at føle sig som chefen i deres et liv«, siger undersøgelsens forskningschef Ashley Whillans, der er lektor i socialpsykologi på Harvard Business School.

Mere og bedre fritid

Undersøgelsen bygger på interview med 6.000 voksne i USA, Danmark, Canada og Holland, som blev spurgt, om de betaler andre mennesker for at udføre daglige opgaver, der gav dem selv mere fritid.

Til det svarede 28 procent ja. Disse folk angav, at de i gennemsnit bruger 946,25 kroner per måned på rengøring, havearbejde og børnepasning og andre tjenester, der giver dem mere fritid.

Hvad de taber i valuta, får de til gengæld igen på lykkekontoen. Interviewpersonerne blev også bedt om at angive, hvor glade de er, på en skala fra 1 til 10. En skala, som også FN bruger, og som verdensorganisationen har anvendt, når danskerne flere gange er blevet udråbt som de lykkeligste folk i verden.

Her placerede personer, der bruger penge på tidsbesparende tjenester, sig mellem 0,2 og 0,4 højere på lykkeskalaen end personer, der selv ordner de huslige opgaver.

»Det er således en væsentlig forskel, der er uden for den statistiske usikkerhed. Til sammenligning placerer folk, der bliver skilt, sig gennemsnitligt 0,3 lavere på skalaen umiddelbart efter skilsmissen«, siger en anden af forskerne bag undersøgelsen, Paul Smeets, der er lektor i økonomi på Maastricht Universitetet i Holland, og tilføjer:

»Det er muligt, at det at købe sig ud af sure pligter som rengøring, vasketøj og pendling frigør tid, som man i stedet bruger på at ses med venner, familie og have fritidsinteresser. Derfor handler det ikke kun om at have mere fritid, men også om at have en bedre fritid«, siger han.

Danskere er ekstra lykkelige

Særligt de danskere, der får andre til at svinge støvsugeren, slår ud på lykkeskalaen. I undersøgelsen er 467 voksnedanskere blevet spurgt, om de bruger penge på tjenester, der giver dem mere fritid. Det svarer hver femte ja til og placerer sig gennemsnitligt på 8,4 på lykkeskalaen, mens gruppen med dem, der selv slår græsplænen, gennemsnitligt ligger på 8 på skalaen.

De danskere, der bruger penge på at få deres dagligvarer leveret og andre tjenester, der giver dem mere fritid, bruger gennemsnitligt 957 kroner om måneden på tjenesterne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Undersøgelsen består også af en test, hvor forskerne gav 60 testpersoner i Vancouver, Canada, 255 kroner to weekender i træk. I den ene uge blev testpersonerne bedt om at bruge pengene på et materielt køb. I den anden uge blev de bedt om at bruge pengene på tjenester, som ville give dem mere fritid.

Testpersonerne angav, at de var mindre stressede den uge, hvor de brugte pengene på tidsbesparende ydelser som rengøring, levering af dagligvarer og taxa i stedet for busser, end i ugen, hvor de brugte pengene på materielle goder som tøj, brætspil og god vin.

Testpersonerne havde også flere positive følelser som glæde og entusiasme og færre negative følelser som vrede, frygt og nervøsitet i ugen, hvor de købte sig til mere fritid.

Det giver prestige at klare alt selv

Forskerne var dog overraskede over at opdage, hvor få mennesker der bruger deres penge på tjenester, der giver dem mere fritid. Selv blandt de 850 millionærer, der var en del af undersøgelsen, svarede næsten halvdelen, at de ikke bruger penge på irriterende huslige pligter.

Forskerne lavede desuden en stikprøve, hvor de spurgte 98 voksne i beskæftigelse, hvordan de ville bruge 320 kroner, hvis de fik dem. Til det svarede kun 2 procent, at de ville bruge pengene på noget, der gav dem mere fritid.

Når der ikke er flere, der betaler sig fra de sure pligter, skyldes det ifølge forskerne flere ting.

»Vi ved fra tidligere forskning, at det i Vesten er et statussymbol at have travlt og kunne klare det hele selv. Mange føler, at de skal kunne klare alt selv – både vasketøjet, børnene og deres arbejde, men det er altså et statussymbol, der koster på lykkekontoen«, siger Whillans og tilføjer:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Og så ser vi også, at mange føler sig skyldige over at betale fremmede for at ordne deres egne sure pligter«, siger hun.

Den manglende efterspørgsel på rengøringshjælp og gartnere til private skyldes ifølge forskerne også, at vi er dårlige til at planlægge vores tid.

»Vi tror tit, at vi vil have mere tid i morgen, end vi har i dag. Derfor undervurderer vi ofte, hvor travlt vi vil have i fremtiden, og tænker ikke, at vi vil have behov for at betale for hjælp til ting, der vil give os mere fritid«, siger Ashley Whillans.

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce