Fremtiden er meget usikker for landets 8.700 postmedarbejdere. PostNord har siden 2009 været ejet af den danske og den svenske stat i fællesskab. Danmark ejer 40 procent, Sverigeejer 60 procent. Michael Madsen er pakkeomdeler i københavnsområdet. Post, pakkeboks.
Foto: Andreas Haubjerg

Fremtiden er meget usikker for landets 8.700 postmedarbejdere. PostNord har siden 2009 været ejet af den danske og den svenske stat i fællesskab. Danmark ejer 40 procent, Sverigeejer 60 procent. Michael Madsen er pakkeomdeler i københavnsområdet. Post, pakkeboks.

Danmark

Danskere skubbet ud: Svenskere kupper magten i toppen af PostNord

Svensk fagforening har smidt to danskere ud af koncernbestyrelsen. Dermed er de danske interesser i klart undertal, når bestyrelsen skal træffe væsentlige beslutninger i nær fremtid.

Danmark

Uenigheden og mistilliden mellem Danmark og Sverige om staternes fælles postselskab har bredt sig fra politikerne til postmedarbejderne. Det fører nu til, at magten forskubbes i koncernens bestyrelse til ulempe for danske interesser og potentiel skade for danske arbejdspladser.

De to danske medarbejderrepræsentanter fra 3F i koncernbestyrelsen er således blevet skubbet ud af deres svenske søsterorganisation, SEKO Posten.

»Det er dybt beklageligt, at vores ellers udmærkede søsterorganisation SEKO Posten vælger et sådant formelt skridt i den nuværende krise«, lyder det i en intern skrivelse til danske tillidsfolk, som Politiken har set.

Fra 7-7 til 4-10 i bestyrelsen

Da fusionen blev dannet i 2009 bestod PostNords bestyrelse af 7 svenske og 7 danske repræsentanter.

I 2015 blev en dansk fagforeningsmedlem skubbet ud, og i og med, SEKO Posten nu med øjeblikkelig virkning har skubbet yderligere to danskere ud af bestyrelsen, er fordelingen 10-4 i svensk favør i bestyrelseslokalet.

Der er således tre medarbejdervalgte medlemmer og tre suppleanter med om bestyrelsesbordet; ingen af dem er danske, og dermed er de danske postarbejderes interesser ikke længere repræsenteret i bestyrelsen.

Den nu tidligere suppleant i koncernbestyrelsen, Peter Madsen, bekræfter de svenske postkollegers dramatiske skridt:

»Det er frustrerende at blive kørt ud på et sidespor på denne måde. Der er desværre en landskamp i gang mellem de to ejere og stater, som det her er led i. Det betyder så, at hvis det kommer til afstemning, så er der et andet stemmeforhold end før. Og det betyder, at de danske postarbejdere ikke længere har adgang til centrale informationer om virksomheden, og at vi ikke længere kan løfte den faglige kasket, når det er påkrævet«, siger fællestillidsmand Peter Madsen fra 3F-Post.

Svensk regering: Et dansk problem

Konflikten mellem landene er således sivet ned fra regeringsniveau til medarbejderniveau.

Det danske datterselskab er i alvorlig økonomisk krise, og koncernen bad i marts om 2,3 milliarder i kapitaltilførsel fra staterne for at kunne omstille virksomheden til igen at blive profitabel med tiden. Men den svenske regering har lige siden hårdnakket afvist at ville bidrage med statskroner til et selvskabt dansk problem forårsaget af digitaliseringen og den økonomiske byrde i de mange tidligere tjenestemandsansatte.

Det kriseramte selskab er ejet 40 procent af den danske og 60 procent af den svenske stat. Men ved fusionen blev parterne enige om, at der på generalforsamlingen er en 50-50 fordeling af stemmerne.

Ligevægten skulle også afspejles i bestyrelsen. Ifølge Politikens oplysninger er der således i ejeraftalen mellem Danmark og Sverige skrevet, at »staterne støtter i aktionæroverenskomsten, at medarbejderne i begge lande er repræsenteret i bestyrelsen for PostNord«.

Det svenske kup i bestyrelsen har, ifølge Politikens oplysninger, skabt bekymring i den danske regering. Men finansminister Kristian Jensen har ingen kommentarer til sagen, da der er tale om fagforeningsforhold.

Med samme argument ønsker bestyrelsesformanden, danske Jens Moberg, heller ikke at kommentere udviklingen.

Den svenske regering og fagforeningen SEKO Posten har tidligere ytret ønske om at skrotte fusionen og splitte selskaberne i to. Til det siger Jens Moberg:

»PostNord er et integreret selskab, og vi driver det som et integreret selskab i dag. Jeg er sikker på at vore to ejere kommer frem til en løsning meget snart. Jeg ønsker ikke at spekulere i en opsplitning, for det ser jeg ikke som noget alternativ«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Den svenske regering har indkaldt til pressemøde fredag klokken 15.00. Her vil en politisk løsning på PostNords kvaler formentlig blive fremlagt.

I strid med ånden i fusionen

På den anden side af det skal PostNord-bestyrelsen træffe en lang række væsentlige beslutninger. Men det bliver altså uden danske medarbejderrepræsentanter.

Professor i økonomistyring med ekspertise i PostNord, Per Nikolaj Bukh, ser kuppet i bestyrelsen som et alvorligt krisetegn for samarbejdsklimaet mellem landene og internt i selskabet.

»Det er imod ånden i fusionen, og det er imod ånden i de aftaler, der er indgået og i aktionæroverenskomsten. Det gør det her skridt særligt prekært«.

»Normalt støtter man hinanden op i fagbevægelsen og står skulder om skulder, så det eksempelvis ikke underminerer strejkevåbnet. Hvis det svenske synspunkt nu er at beskytte svenske arbejdspladser for enhver pris, og så må danskerne sejle deres egen sø, så ville jeg da sidde som postarbejder i Danmark og føle mig meget lidt solidarisk med svenskerne«.

Historisk uhørt

I 2015 blev HK’s fællestillidsmand Eigil Johannesen frataget sin suppleantpost i koncernbestyrelsen af HK’s svenske søsterorganisation. Han er rystet over, at PostDanmarks interesser nu ikke længere overhovedet er repræsenteret i selskabets koncernbestyrelse:

»Årtiers tradition for et tæt samarbejde mellem fagforeningerne er smidt ud med badevandet, så det her trækker spor, som er historisk uhørte. Når der ikke er danske medarbejdere i bestyrelsen, ja så er der kun svenske medarbejderes synspunkter med om bordet, når de store beslutninger skal tages. Det er en klar svækkelse af de danske interesser i selskabet, og for de danske medarbejdere er det udtryk for en endnu mere isoleret position i koncernen. Vi er taget som gidsler i den nuværende krisesituation«, siger Eigil Johannesen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Årsagen til, at den svenske fagforening kan skubbe sine danske kolleger ud er, at moderselskabet PostNord AB er et svensk indregistreret selskab. Ifølge svensk lov skal svenske fagforeninger udpege medarbejderrepræsentanterne til bestyrelsen, men fra fusionens start i 2009 har de svenske fagforeninger delt deres mandater med danskerne.

Tidligere på året indsatte Kristian Jensen højst usædvanligt en embedsmand i PostNord-bestyrelsen for at matche den svenske ditto, som har siddet der siden 2009.

Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra den svenske fagforening SEKO Posten, som altså har skubbet danskerne ud af bestyrelsen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce