Som ungt menneske var jeg og nogle af mine jævnaldrende brilleabevenner voldsomt optagede af den filosofiske retning eksistentialismen. For vi havde nemlig haft noget om franskmanden Jean-Paul Sartre i vores gymnasieundervisning og følte os derfor kaldet til at udforske dette fænomen nøjere, i det omfang biblioteket og Gyldendals uglebogsserie tillod det.

Her lærte vi, at valget er intet mindre end grundlaget for den menneskelige tilværelse. Meningen med det hele er ikke forudskikket; det er de valg, vi træffer, der definerer os og skaber vores identitet. Hallo, sifon. Det er sgu da noget. Fingeren til fadervor og forsyn, du bestemmer selv. Lige noget for wannabe-intellektuelle uden de store sportslige ambitioner.