Trafikken på lufthavnen i Kastrup er en af de store kilder til NOx-forurening i København.
Foto: Joachim Adrian

Trafikken på lufthavnen i Kastrup er en af de store kilder til NOx-forurening i København.

Danmark

P-pladser og fliser spiser forurening

Nyt projekt bekræfter, at det er muligt at nedbringe luftens indhold af de stærkt sundhedsskadelige kvælstofilter gennem en særlig belægning på p-pladser, veje og fortove.

Danmark

Det har lange udsigter at få sænket luftens indhold af de sundhedsfarlige kvælstofilter, også kaldet NOx’er, gennem indgreb overfor dieselbiler, sådan som Københavns overborgmester Frank Jensen (S) har foreslået.

I mellemtiden er det imidlertid muligt at tage toppen af forureningen ved at lade flader i byen som p-pladser, fortove, facader og tage fungere som renseanlæg.

Forudsætningen er, at de dækkes med en belægning, der kan fungere som fotokatalysator og uskadeliggøre en del af de skadelige stoffer.

Ved forsøg med fotokatalysatorteknologien på en p-plads i lufthavnen i Kastrup kunne den fjerne op til 24 procent af NOx'erne i dagtimerne. Og nu har en test på to p-pladser i Roskilde vist, at fjernelse af en del af NOx-forureningen på denne måde vil kunne betale sig for samfundet. Testen gør også klart, at katalysatoreffekten holder efter flere vintres saltning og snerydning.

Teis Nørgaard Mikkelsen, seniorforsker i luftforurening ved DTU Miljø, peger på et af de problematiske aspekter ved NOx-forurening: At grænseværdierne, som Danmark har haft problemer med at overholde, er ikke nogen garanti mod sundhedsskader.

Forsker: godt at reducere NOx i luften

»Så det er god ide at reducere NOx i luften, så meget som man kan. Det bedste vil være at fjerne selve udledningen, men det er ikke nemt. Vi kommer nok til at leve med NOx-forurening i mange år endnu«, siger Teis Nørgaard Mikkelsen og fortsætter:

»De niveauer, vi har mange steder, påvirker folks helbred. For i modsætning til grænseværdier for for eksempel drikkevand er NOx og anden luftforurening også skadelig, selv om grænseværdierne er overholdt«.

Luftforurening er ifølge den seneste opgørelse fra DCE skyld i mindst 3.500 for tidlige dødsfald om året i Danmark. Dertil kommer et stort antal sygedage og forringet livskvalitet. Det koster hvert år samfundet adskillige milliarder kroner, og NOx'er tegner sig for op mod halvdelen af skaderne. NOx’er påvirker bredt, men er især et problem for mennesker, der har luftvejslidelser som astma eller problemer med hjertet.

Biler, skibe og fly er den største kilde til NOx-udslip i Danmark. En stor del af forureningen kommer fra udlandet, ligesom den danske NOx-udledning bliver spredt til andre lande.

Det er Roskilde-firmaet Photocat, som står bag den teknologi, der er blevet afprøvet i lufthavnen og i Roskilde. Det er en væske baseret på stoffet titandioxid, som kan påføres p-pladser og veje omkring et halvt år efter, at de har fået ny belægning.

Fotokatalysatoren virker ved dagslys – jo mere lys, jo bedre – hvor den omdanner NOx fra luften til nitratsalt.

Katalysatoren nedbrydes ikke af brug. Men væsken vil blive slidt væk sammen med overfladen, og der skal føres et nyt lag på, når overfladen er nedslidt eller skal udskiftes, typisk efter 10-15 år.

Behersket interesse i Danmark

Teknologien, der findes i forskellige varianter, kan også anvendes på bygningsfacader og tage. Det har været standard ved nybyggeri i Japan i en årrække. Titandioxid er hvid og bruges blandt andet i maling og tandpasta. Brug af fotokatalysatorteknologien forudsatte længe, at overfladen var hvid, men det er ikke længere nødvendigt, hvilket gør teknologien mere anvendelig.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Thomas Becker, partner i Photocat, peger på, at teknologien efterhånden bruges i en række europæiske lande. Photocat er selv involveret i projekter i Norge og Tyskland, men i Danmark har det hidtil knebet med interessen.

»Vi har ellers alvorlige problemer med NOx i Danmark. København har både en stor lufthavn tæt på, skibstrafik og vejtrafik, og EU har åbnet en sag mod Danmark for overskridelse af grænseværdierne. Vi påstår ikke, at fotokatalysatorteknologien kan redde os fra luftforureningen, for det kan den ikke. Men den kan begrænse forureningen i byerne, og den virker umiddelbart der, hvor folk opholder sig«, siger han.

NOx-udslippet fra trafikken er værst i myldretiden. På det tidspunkt er der også flest folk på gader og veje på cykel og til fods.

Roskilde-politiker er overbevist

I Roskilde vil Peter Madsen, medlem af kommunalbestyrelsens plan- og teknikudvalg for Venstre, gerne fremme brugen af fotokatalysatorteknologien, siger han efter at have læst rapporten om forsøget på to af kommunens parkeringspladser.

»Rapporten ser overbevisende ud. Da vi satte forsøget i gang, var der ingen erkendelse af, at NOx var et problem, man kan gøre noget ved ad denne vej. I udvalget syntes vi, at der var spændende perspektiver i det, og måske også arbejdspladser. Jeg vil sørge for, at vi får det på dagsordenen igen nu«, siger Peter Madsen.

Det nationale center for miljø og energi – DCE ved Aarhus Universitet anslår samfundets omkostninger for hvert kilo NOx i luften til 184 kroner om året. Beregninger fra Norge og Storbritannien tyder på, at omkostningen per kilo er væsentligt højere i de byer, hvor NOx-koncentrationen er størst.

»Klare og synlige gevinster«

De samfundsøkonomiske beregninger i rapporten om forsøget i Roskilde bygger på DCE’s skøn. Seniorrådgiver Henning Otte Hansen, Københavns Universitet, mener, at beregningerne holder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Han påpeger dog, at de samfundsøkonomiske fordele ikke nødvendigvis tilfalder dem, der har udgiften til at etablere den fotokatalytiske behandling, som koster 10-11 kroner per kvadratmeter.

»Omkostningerne er forholdsvis lave, og teknologien har nogle klare og synlige gevinster for samfundet. Men det burde måske ikke bare være en lokal omkostning«, siger han.

En anden udgave af fotokatalytiske overflader blev testet i Danmark for nogle år siden i et projekt støttet af EU. Det drejede sig blandt andet om fortovsbelægning på en gade i København, hvor man opnåede at fjerne op til 19 procent af NOx’erne.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce