Siden selvmordspiloterne for 10 år siden pløjede ind i tvillingetårnene i New York, har den vestlige verden ofret astronomiske summer på at sikre sig mod nye terrorangreb.

Det gælder også i Danmark, hvor ingen hidtil har haft et samlet overblik over prisen for indsatsen.

Men nu viser en beregning fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) op til den runde 11. september-årsdag, at alene det offentlige bruger mellem 3 og 4 milliarder kroner på terrorbekæmpelse.

Det svarer omtrent til de årlige udgifter for 8.900 plejehjemsbeboere eller 45.000 folkeskoleelever. Danmarks deltagelse i krigen i Afghanistan, der sidste år kostede knap 2 milliarder kroner, er vel at mærke ikke regnet med.

Sesam, luk dig op
Ifølge projektforsker ved DIIS Peter Hansen er danskerne normalt optaget af, om det offentlige får nok ud af skattekronerne.

Men når det gælder vores sikkerhed, gør nogle særlige forhold sig gældende, og ordet ’terror’ er nærmest blevet et »sesam«, der får statskassen til at lukke sig op:

»Terrorbekæmpelsen er et af de få offentlige områder, der ikke er udsat for konstante evalueringer.

Selvfølgelig skal der ofres ressourcer på borgernes sikkerhed, men derfor kan man godt diskutere, hvor meget terrorbekæmpelse skal koste samfundet, og om indsatsen nu også altid har en dokumenteret effekt.

Sammenlignet med risikoen for at dø i trafikken eller af kræft er truslen fra terror mikroskopisk lille«, siger Peter Hansen.

LÆS OGSÅ Regeringen svigter i kampen mod terror

I alt er omkring 25 offentlige myndighederne på den ene eller anden måde involveret i kampen mod terror med Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) som de to største aktører.

Begge tjenester er vokset betydeligt siden 11. september 2001 og har nu et samlet budget på over 1,3 milliarder kroner. Men dertil kommer en lang række mindre institutioner og centre, der skal forhindre alt fra angreb med biologiske stoffer til anslag mod danske havne.

Spionchef: Reel trussel
Det har undret Peter Hansen, at ingen offentlige myndigheder tidligere har forsøgt at beregne den samlede pris for terrorbekæmpelsen.

Men når diskussionen er svær at rejse, skyldes det formentlig også, at de færreste politikere har lyst til at forholde sig kritisk til spørgsmålet.

»De bliver let skudt i skoene, at de går terroristernes ærinde. Holdningen er lidt i dag, at alt, hvad der bliver vedtaget inden for terrorbekæmpelse, per definition er fornuftigt. Siden 11. september 2001 er Danmark ikke blevet ramt af terror inden for landets grænser, hvilket kunne tale for, at indsatsen har været en succes. Men dybest set ved vi som befolkning meget lidt om den reelle terrortrussel«, siger Peter Hansen.

Det bedst er at fastholde et åbent samfund
Ifølge chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), Thomas Ahrenkiel, er det i sidste ende et politisk spørgsmål, hvor mange penge samfundet vil ofre på terrorbekæmpelse:

»Men man skal ikke tage fejl af, at Danmark på grund af Muhammedtegningerne ligger forholdsvis højt på listen over lande, som terrorister gerne vil ramme af symbolske grunde. Truslen er reel. Det er lykkedes at forhindre en række angreb herhjemme, hvilket vidner om, at indsatsen har været en succes, og at samfundet får noget for pengene«, siger Thomas Ahrenkiel.

LEDER Det åbne samfund skal stå fast

Spionchefen tilføjer dog, at den bedste reaktion over for terrortruslen er at fastholde et åbent samfund og »insistere på at leve, som vi ønsker«.

»Men det er ikke det samme, som at man ikke skal være påpasselig og bekæmpe de trusler, der kommer til os. Det er derfor, vi har sikkerheds- og efterretningstjenester. Verden er ikke så simpelt indrettet, at man kan gøre ingenting og lade styrken i demokratiet håndtere terrortruslen«, siger Thomas Ahrenkiel.