Annonce
Annonce
Danmark 12. nov. 2006 KL. 21.59

Måling: Fogh på kollisionskurs med vælgerne

Kun en tredjedel af Venstres vælgere støtter Foghs politiske midterkurs. Resten vil have liberaliseringer og skattelettelser.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Fem år efter, at Venstre og Anders Fogh Rasmussen overtog magten i Danmark, er der opstået dyb splittelse mellem partiets politik og V-vælgernes ønsker.

Kun en tredjedel af V-vælgerne bakker op om Venstre som midterparti. Resten vil have liberal politik.

Flertallet af Venstres vælgere er uenige i den kurs, som partileder Anders Fogh Rasmussen har sat.

Væk fra liberale holdninger
I de fem år, der er gået, siden Anders Fogh Rasmussen satte sig i statsministerstolen, har han ført partiet længere væk fra de klassiske liberale holdninger.

Men i en ny måling, som Epinion har lavet for Ugebrevet A4 blandt Venstres vælgere, er kun hver tredje enig i Anders Foghs midterkurs. Et solidt flertal på to ud af tre Venstrevælgere kræver, at partiet nu adskiller sig klart fra Socialdemokraterne og kæmper for borgerlige mærkesager som skattelettelser og liberaliseringer.

Uenighed om resultat
En undersøgelse, som Synovate har lavet for Mandag Morgen, kommer dog frem til et andet resultat.

Her er konklusionen, at der er sket et skred blandt Venstres vælgere, når de skal vælge mellem skattelettelser eller velfærd. I 1998 var der en overvægt på 32 procentpoint til fordel for skattelettelser, mens der i dag er størst opbakning til velfærd. I vælgerskaren er der 15 procentpoint flere, der foretrækker velfærd.

Epinions tal viser, at et flertal af Venstres vælgere mener, at der hurtigst muligt skal gives skattelettelser, og to ud af tre V-vælgere giver udtryk for, at ulighed ikke er noget større problem.

Det er ellers politiske emner, som Anders Fogh Rasmussen har gjort alt for at tale ud af den aktuelle politiske debat.

Statsministeren på kollisionskurs
Lektor på Københavns Universitet Kasper Møller Hansen tegner denne profil af Venstrevælgerne:

»En tredjedel er velfærdsnarkomaner. De resterende to tredjedele er klassisk liberale, der savner det gode gamle Venstre«.

Rune Stubager, ph.d. i statskundskab ved Aarhus Universitet, mener, at statsministeren er på kollisionskurs med sine vælgere.

»Venstre har helt bevidst flyttet sig ind mod midten, og det er klart, at et flertal af de gamle Venstrevælgere ikke synes, det er specielt interessant«, siger han til Ugebrevet A4.

Politisk ordfører Troels Lund Poulsen (V) mener ikke, at partiet har problemer med sit vælgerkorps. Han mener, at partiets politik adskiller sig tydeligt fra Socialdemokraternes.

Må fastholde sin midterkurs
Flere eksperter påpeger over for Ugebrevet A4, at Venstres problem er, at vælgergruppen i dag er så bred, at fire ud af ti vælgere er rekrutteret fra partier til venstre for Venstre. For at holde på dem er Venstre nødt til at fastholde sin midterkurs.

Men det er med kernevælgernes loyalitet som indsats.

Ifølge Mandag Morgen siger beskæftigelsesminister Claus Hjorth Frederiksen (V), at det liberale parti har fået et lidt andet nyt syn på velfærd og den offentlige sektor.

»Når vi ser, hvor flot Danmark med en stor offentlig sektor placerer sig i alle mulige internationale sammenligninger, må vi, også som liberale, tage ved lære. En velfungerende offentlig sektor er i dag ikke liberalismens fjende, men en stærk medvirkende årsag til Danmarks fine internationale placering, når det gælder konkurrenceevne, investeringsklima, beskæftigelse osv. Derfor er det også forkert at låse sig fast på, at den offentlige sektor hvert år skal vokse langsommere end den private«, siger beskæftigelsesministeren.

ritzau

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Gældskrisen
13. feb. KL. 06.16

Græsk ja til spareplan løfter aktiemarkeder i Asien

Investorerne i Japan og Sydkorea sender aktiekurserne op, efter det græske parlamentet vedtager spareplan.

Penge & Bolig
13. feb. KL. 03.00

Voldsom forskel på pris og kvalitet af eleftersyn

Det dyreste eleftersyn er mere end tre gange så dyrt som det billigste.

Musik
12. feb. KL. 21.30
Foto: ELISE AMENDOLA/AP

Afstemning: Læserne elsker 'I will always love you'

53 procent har soundtracket fra 'The Bodyguard' som deres Whitney-favorit.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Københavnersmart. Kælen lyssætning. Marineblå modestrik. Delvis frisering. Sådan ser en falstring ikke ud. Og man bliver ikke udkantsdansker med et trylleslag, blot man sætter sig i et uddateret lædertabermøbel, påpeger Djævlens Advokat over for komikeren Mick Øgendahl, der pynter sig med lånte provinsfjer. - Foto: PR-foto
12. feb. KL. 18.00

Mick Øgendahl: Jeg er begyndt at drikke dåsebajere uden at flække et søm i toppen

ibyen anbefaler

restaurant & cafe