Det har længe været kendt, at de omgivelser, vi vokser op i, påvirker, hvordan vi bliver som voksne.

Men nu kan vi ved hjælp af fakta om vores fødeby, familieforhold og antallet af søskende få et vink om, hvorvidt vi vil blive smedet sammen med en homoseksuel eller heteroseksuel partner.

Det viser en stor dansk undersøgelse.

Groft sagt får forældre, der bliver skilt tidligt, oftere sønner og døtre, der indgår registreret homoseksuelt partnerskab.

Flere enebørn bliver homoseksuelle
Både moderens og faderens alder, når barnet bliver født, har betydning: Ældre forældre giver hyppigere sønner i homoseksuelt ægteskab. Derimod ser det ud til, at kun moderens alder kun påvirker døtrenes tilbøjelighed til homoseksuelt partnerskab.

Forskerne kunne desuden se, at enebørn også har en forhøjet sandsynlighed for senere i livet at vælge en partner af samme køn.

Samlet set er mønstret, at børn vokset op i yngre, stabile kernefamilier med flere søskende i mindre grad får en homoseksuel identitet end børn, der vokser op i sammenhænge med mere ustabilitet.

Og så er der en geografisk sammenhæng: Er man født i hovedstaden, er sandsynligheden for at få en homoseksuel livspartner forhøjet.

Alle 18-49-årige tæller med
Sammen med statistikeren Anders Hviid har overlæge Morten Frisch fra Afdeling for Epidemiologisk Forskning på Statens Serum Institut set på cpr-registrets familiedata for to millioner danskere i alderen 18-49 år. Undersøgelsen er netop publiceret i det anerkendte amerikanske fagtidsskrift Archives of Sexuel Behavior. Ifølge Morten Frisch er materialet »verdens største og datamæssigt mest komplekse undersøgelse« på området.

»Vi har taget udgangspunkt i samtlige danskere født mellem 1952 og 1983 og undersøgt, hvordan deres søskendeforhold og forældrerelationer så ud, og så har vi fulgt disse to millioner mennesker over tid og noteret os deres ægteskaber og registrerede partnerskaber og vurderet, hvad effekten af de forskellige familieforhold var«, forklarer han.

Støtter ikke 'storebror-teorien'
Morten Frisch finder det interessant, at undersøgelsen ikke støtter en af tidens varmeste teorier inden for seksualitetsforskning, nemlig storebror-effekten. Denne teori siger, at sandsynligheden for at udvikle en homoseksuel identitet som mand afhænger af antallet af storebrødre.

Han mener, at der er behov for mere seksualitetsforskning.

»Jeg synes som læge, at der en forbløffende mangel på videnskabelig interesse for og støtte til forskning i samspillet mellem seksualitet, samlivsforhold og sundhed i vores internationalt set frisindede land«, siger han – og henviser til den generelle berøringsangst for forskning i seksualitet.

Morten Frisch understreger, at undersøgelsen ikke er en generel kortlægning af seksualiteten.

»Seksualiteten er andet og mere end det, vi kan se ved at studere danskernes civilstand. Desuden udgør folk i registreret partnerskab kun en lille andel af den samlede homoseksuelle population i landet. Så undersøgelsen skal ikke ses som et studie, der har kortlagt barndomsforskelle mellem alle danske homoseksuelle og alle danske heteroseksuelle. Men vi kan se nogle systematiske forskelle i opvækstforholdene blandt den gruppe homoseksuelle, som indgår registreret partnerskab, og personer, som indgår traditionelt heteroseksuelt ægteskab. Alene det at præsentere kontraster mellem det hetero- og det homoseksuelle ægteskab er noget, som ikke nogensinde er sket før«.

Begejstring
Morten Frisch er ikke ene om begejstringen.

Bo Møhl, ledende psykolog på Rigshospitalets psykiatriske afdeling, har også kun rosende ord tilovers for undersøgelsen, som han kalder »fantastisk flot« og »enestående«. Det er dog ikke statistikken, der interesserer ham mest.

»Det interessante er at reflektere over, hvorfor det er sådan. Selv om man finder nogle statistiske sammenhænge, så er det jo ikke det samme, som at man kan finde en ordentlig forklaring på det«, siger psykologen.

Også Bo Møhl mener, at en undersøgelse som den danske har en stor værdi.

»Jo mere viden vi får, både på det ene, det andet og på det tredje område, jo bedre rustet står vi. Og her synes jeg, at vi kan få en fuldstændig uomtvistelig dokumentation af, at det ikke kun er biologien eller det genetiske, der spiller en rolle på vores valg af partner, men at der også er en række psykosociale faktorer«, forklarer han.

Gode gamle Freuds teorier
Bo Møhl har bud på, hvorfor der er større sandsynlighed for at indgå et registreret homoseksuelt partnerskab, jo tidligere forældrene bliver skilt – eller hvis man er barn af en enlig forælder. Den slags kan, ifølge Bo Møhl, spores tilbage til psykoanalytikeren Freuds teorier om, hvordan en fraværende eller dominerende far eller mor påvirker barnet.

»Grænseoverskridende, dominerende mødre kan skabe homoseksuelle mænd af deres drengebørn«, siger Møhl, »mens den fraværende moder skaber homoseksuelle kvinder af deres døtre, der konstant søger efter sin mor«.

Derudover kan man hos homoseksuelle kvinder ofte se en ufølsom, ikke-respekterende far, forklarer Bo Møhl. Når drengebørn hyppigere bliver homoseksuelt gift, jo ældre moderen er ved fødslen, kan det ifølge ham hænge sammen med, at ældre mødre er mere beskyttende, grænsesættende og dermed også grænseoverskridende over for barnet. På den måde prøver den homoseksuelle mand at ’beskytte’ sig mod at havne i kløerne på endnu en grænseoverskridende kvinde.

Han pointerer, at det er svært at sige noget endeligt om årsagerne til vores seksuelle orientering, da homoseksuelle er lige så forskellige som heteroseksuelle.