Der er noget galt i toppen af Københavns Kommune.

Det vurderer Gunnar Gjelstrup, der er lektor i forvaltning og politologi ved Roskilde Universitetscenter.

På det seneste har bystyret fået kritik for sin håndtering af en række sager, rækkende fra Ungdomshuset over balladen om skolebudgetterne og operabroen og til den seneste om mulige korruptionslignende forhold i en byggesag.

Dårligdomme på ledelsesniveau belaster
Gjelstrup understreger, at han ikke kender detaljerne i enkeltsagerne.

Men samlet set illustrerer de nogle dårligdomme i det system, der hersker på rådhuset. Og dermed, at det ikke er lykkedes spidserne i borgerrepræsentationen at få gjort op med tidligere tiders problemer i forholdene mellem topembedsmænd og politikere.

Korruptionssagen er blevet afvist af oppositionen i borgerrepræsentationen, der beskylder overborgmester Ritt Bjerregaard (S) for at støbe kuglerne som et led i et beskidt, politisk opgør.

Minder om fortidens sammenstød på rådhuset
De gensidige beskyldninger vækker minder om fortidens besynderlige stridigheder blandt de københavnske beslutningstagere.

»Hvis det her er almindeligt politisk-taktisk spil, så springer det i øjnene, at det ikke er den fornyelse, ledelsen gik til valg på. Vi har set i årtier, at de kaster smuds på hinanden. Så snart vi bevæger os op i det politisk-administrative system er der mere magt på spil og mere nag fra tidligere«, mener Gunnar Gjelstrup.

En stribe sager afslører manglende fornyelse
»Overordnet set skal politikere og topembedsmænd ind og spille roller. Nogle af politikerne har ikke fundet de roller, der skal til for at få det til at køre. Det fungerer ikke så godt som det burde«, vurderer han og peger på, at de seneste tre-fire måneder har ført til flere sager, der har vakt voldsom furore blandt hovedstadens borgere og politikere.

»Det tyder på, at nogle helt grundlæggende ting ikke er i orden endnu. Der er noget relativt alvorligt galt med de politisk-administrative strukturer på rådhuset«, finder politologen.

Svage tegn på bedring i forholdene
Han peger på, at der har været tegn på en ændring af relationerne mellem de til tider stridbare politikere, blandt andet i kølvandet på bydelsforsøgene, hvor der opstod en konsensus-søgende politisk vilje til at finde den bedste løsning i forhold til at styrke de lokales indflydelse på spørgsmål, der vedrørte deres bydele.

»Det er et eksempel på, at en positiv proces var i gang. Men når man uafladeligt får den her slags sager, så bliver det ved«, siger han om de gammelkendte sammenstød mellem borgerrepræsentanterne.

Striden kan svække København
Overordnet set kan det fortsatte fnidder koste København dyrt i kapløbet med andre storbyer i det nordeuropæiske, advarer RUC-forskeren.

»Det er i virkeligheden trist, for københavn har muligheden for at blive en international metropol. Men når man bruger tid på de her sager, så går tiden fra det andet og vigtige. Og de venter ikke på os i Stockholm og Hamburg«, mener han.