Annonce
Annonce
Danmark 15. feb. 2008 KL. 17.22

DR's vagthund kritiserer udsendelse

Skjult kamera bør kun benyttes i tilfælde, hvor andre muligheder for at dokumentere en historie er udtømt, siger DR's seerredaktør.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Danmarks Radios interne vagthund mener, at kæden endnu en gang er sprunget af for journalisternes brug af skjult kamera.

Kritikken kommer oven på DR's tv-indslag 10. februar om overmedicinering på det socialpsykiatriske bocenter Ringbo i Bagsværd.

»Der er al mulig grund til at lave kritisk journalistik om dette i den bedste sendetid. Men dygtige journalister burde kunne lave historien, uden at man over et halvt år behøvede at anbringe et skjult kamera midt i en så udsat gruppe. Udfordringen er at omsætte sådanne vigtige sager til godt, kritisk og vedkommende fjernsyn - uden at misbruge det skjulte kameras forræderiske dramatiske effekt«, konkluderer Jacob Mollerup, Lytternes og seernes redaktør i Danmarks Radio.

Vidtgående skridt
DR's ombudsmand har tidligere kritiseret public service-stationens brug af skjult kamera for ikke at tage hensyn til de involverede mennesker på de skjulte optagelser. Det skete i forbindelse med DR's reportage om kritisable forhold for beboerne på plejehjemmet Fælledgården. I den forbindelse fik DR også en markant kritik af Pressenævnet.

Men nu begår tv-journalisterne fejltagelsen igen, skriver han i et indlæg.

»Det er først og fremmest afvejningen af de forskellige hensyn, den er gal med: Der skal særligt meget til for at begrunde anvendelse af skjult kamera her. Det handler om psykisk syge mennesker, der bl.a. kan lide af skizofreni. At anbringe en person under dække i et sådant miljø og endda lave skjulte optagelser, der strækker sig over et halvt år, er et vidtgående skridt over for de sårbare beboere«, skriver Jacob Mollerup.

Skjult kamera bør være sidste udvej
Han mener, en række forhold bør opfyldes, før tv-journalister tyer til brugen af skjulte optagelser. Således bør det være stort set umuligt at afsløre problematikken på anden vis end et gemt kamera.

»Det er her, kæden springer af: Der er en stribe andre muligheder for at lave historien - helt uden det skjulte kamera«, skriver Lytternes og seernes redaktør.

Indslaget blev bragt i '21 Søndag' i sidste uge og blev produceret af selskabet Bastard Film for DR. Efterfølgende har den særlige journalistiske metode også fået massiv kritik fra fagfolk. Således har fagforeningen for alt pædagogisk personale i Københavns Kommune, LFS, kaldt indslaget »tendentiøst og uetisk«.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Gældskrisen
13. feb. KL. 10.30
URO. Masser af grækere var på gaden i går i protester mod den sparepakke, som det græske parlament nu har stemt igennem. - Foto: Nikolas Giakoumidis/AP

Ekspert: Det er som at tisse i bukserne for grækerne

Redningspakken sætter ikke gang i hjulene i Grækenland, vurderer lektor.

Debat
13. feb. KL. 11.11
Ryger. Giv os mulighed for at regulere hashhandlen, lyder opfordringen til regeringen fra et flertal af de folkevalgte københavnske politikere. - Foto: SVANE NICOLAI

Må vi få lov at sælge joints?

Flertal i Københavns Borgerrepræsentation beder justitsminister om lov til at regulere hashhandlen.

Musik
13. feb. KL. 09.13
MINDEORD. Vært ved nattens Grammy-fest var LL Cool J, som er en amerikansk rapper. Hans navn står for 'Ladies Love Cool James' - 'Kvinder Elsker Seje James'. - Foto: Matt Sayles/AP

Whitney blev hyldet ved Adeles fest

Den amerikanske sangerinde blev nævnt igen og igen ved nattens Grammy-fest.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Gys! I vinterferien kan du bl.a. tage børnene på Zoologisk Museum, hvor de kan se istidsdyr såsom mammutten. - Foto: MARTIN BUBANDT
11. feb. KL. 11.39

Guide: Gør vinterferien helt vildt kreativ

ibyen anbefaler

restaurant & cafe