Hun er formentlig den person, som myndighederne har haft tilknyttet Christiania i længst tid.

I dagens retsmøde i Christianias sag mod staten, var Tine Bryld ikke i tvivl om, hvordan brugsretten til fristaden skulle fortolkes.

»Der var ingen tvivl om, at Christiania havde brugsretten til området, ellers kunne vi jo ikke sidde og tale om en lovliggørelse af værtshusene, som rakte ind i fremtiden«, sagde Tine Bryld.

Hun var indkaldt som Christiania-advokaternes vidne i dagens afhøring i Østre Landsret.

Det sociale eksperiment
Tine Bryld har været tilknyttet Christiania siden 1972.

Dengang bad daværende socialminister Eva Gredal (S) hende om bistand til at løse problemerne med stofmisbruget på Christiania

»Christiania risikerede at ødelægge sig selv indefra, fordi der var så mange stoffer«, sagde Tine Bryld.

Tine Bryld afleverede en redegørelse til socialministeren, som dannede baggrund for den første aftale på Christiania, der i en treårig periode erklærede fristaden for et 'socialt eksperiment'.

Herefter blev Tine Bryld statens socialrådgiver i fristaden, indtil hun trådte ind i Styringsgruppen for Christiania i midten af 1980erne.

Tine Bryld udtrådte af gruppen, da det mere ministerielle Styringsråd blev etableret i midten af 1990erne

Det kan ikke revideres
Sagen i Østre Landsret drejer sig om brugsret. Christianitterne mener, at de med en rammeaftale fra oktober 1991 mellem staten og fristaden har opnået en varig, kollektiv brugsret til området, som ikke kan opsiges.

Det er staten uenig i.

Gennem retsmøderne har Christianias advokater forsøgt at vise, at christianitterne ikke har kunnet få andet indtryk end, at brugsretten var uopsigelig.

Således har de gang på gang fremhævet, at rammeaftalen fra 1991 i punkt 1 bekræfter Christianias »beboeres brugsret til bygningerne og arealet som helhed«.

Ifølge aftalen kan dette punkt ikke revideres.

Hans Engell sagde det fra talerstolen
Allerede i foråret 1982 vedtog et flertal i Folketinget at overdrage fristaden brugsretten på ubestemt tid, mod at Christiania indgik i en proces om lovliggørelse.

I september 1982 tiltrådte en borgerlig regering i Danmark, og Hans Engell (K) bekræftede som forsvarsminister fra Folketingets talerstol, at Christiania uden tidsbegrænsning kunne fortsætte, hvis en række krav blev opfyldt.

Christiania blev taget alvorligt
Under dagen retsmøde ville Christiania-advokaten Knud Foldschack vide, hvordan Tine Bryld opfattede forsvarsministerens tale dengang.

»Jeg tror, at mange christianitterne var meget glade for at blive taget alvorlig. Det betød jo, at de følte, at de kunne blive boende«, sagde Tine Bryld.

Hun tilføjede, at beboerne på fristaden var uvant med at blive taget alvorligt. Men heraf fulgte også, at nu skulle christianitterne til at indgå forpligtende aftaler.

Det var de heller ikke vant til.

Christiania kunne ellers ikke lide aftaler
I Styringsgruppen begyndte man at arbejde med mere langsigtede aftaler med christianitterne. Men det tog tid og var besværligt. Der opstod stillestående perioder.

»Det lyder, som om vi kunne styre alt, men det var ingenlunde tilfældet«, sagde Tine Bryld

Værtshusene skulle momses
Med vedtagelsen af Christiania-loven i 1989 begyndte Styringsgruppen at forhandle en rammeaftale, som fremover skulle regulere forholdene på Christiania.

Det drejede sig om brugsleje, hash-salget og ikke mindst værtshusområdet. Det var ufravigeligt krav fra staten, at der skulle orden på værtshusene.

»Men der var idelig modstand på Christiania imod, at værtshusene skulle have moms-ordning«, sagde Tine Bryld.

Selv fandt hun kravet rimeligt og sagde i retten, at det var et »must« at få en momsordning.

Værtshusene blev lukket
Christianias momsfrie værtshuse tilførte andre restaurationer i bydelen unfair konkurrence. Men også i resten af det danske samfund, var tålmodigheden ved at briste.

»Der tog tid, og til sidst var vi nødt til at lukke værtshusene for at vise, at det var alvorligt ment«, sagde Tine Bryld.

I september 1991 var rammeaftalen om Christiania en realitet.

Aftaler styrer anarkiet
Tine Bryld sagde, at der på Christiania skete en anerkendelse af, at en rammeaftale også var et godt styringsinstrument ind i den anarkistiske fristad.

»Uden leveregler for sameksistensen med det danske samfund havde Christiania ikke en jordisk chance for at overleve«, sagde hun.

Uden brugsret var det latterligt at forhandle
Her ville Christiana-advokat Knud Foldschack vide, om hun opfattede at Christiania med rammeaftalen fik en brugsret.

»Der var en brugsret. Vi i styringsgruppen havde ingen interesse i at få noget til at fungere, uden at brugsretten var der. Ellers ville det jo være latterligt at sidde og forhandle«, sagde Tine Bryld.

Sagen fortsætter mandag med sagsøgernes procedure.