Er det vigtigt, om en organisation bekæmper et udemokratisk regime eller bekæmper en besættelsesmagt, når man skal afgøre, om der er tale om en terrororganisation eller befrielsesbevægelse?

Ja, mener justitsminister Brian Mikkelsen i et svar til Enhedslisten, som baserer sig på forarbejderne til terrorloven. Nej, mener anklagemyndigheden.

»I svaret til Enhedslisten modsiger justitsminister Brian Mikkelsen anklagemyndigheden i terrorsagen mod Fighters+Lovers« mener de tiltaltes advokat Thorkild Høyer.

»Anklagemyndigheden har fremført, at det altafgørende er, om der bliver slået civile ihjel eller ej. Det er ikke afgørende, om handlingerne foregår i et udemokratisk samfund eller i et land, der er besat. Men netop de forhold nævner Brian Mikkelsen som vigtige i sit svar«, siger advokaten.

»Det her er en bombe under hele grundlaget for T-shirtsagen«.

Modstrid mellem svar
Professor i strafferet ved Københavns universitet, Jørn Vestergaard, giver advokat Thorkild Høyer ret i, at der er modstrid mellem justitsministerens svar, som baserer sig på forarbejderne til terrorloven, og den vurdering anklagemyndigheden og landsretten har lagt for dagen.

»Landsretten skar igennem og sagde, at når man dræber civile, er man en terrororganisation. Men så enkelt er det ikke ifølge justitsministerens svar«, siger Jørn Vestergaard.

»Der er modstrid mellem det landsretten og statsadvokaten siger, og det som Brian Mikkelsen skriver. For justitsministeren holder sig nemlig til forarbejderne i terrorloven, hvilket landsretten og statsadvokaten ikke gør«.

I svaret til Enhedslisten skriver Brian Mikkelsen, »at terrorisme er defineret i forhold til den legitime stat, der bygger på princippet om demokrati og retsstatsprincippet. Det skal også indgå i vurderingen, om en handling er rettet mod en besættelsesmagt mv.«.

»Vidtgående fortolkning«
Men den sammenhæng er ikke relevant i sagen mod Fighters+Lovers, mener anklagemyndigheden, som fik medhold i landsretten.

»I landsrettens dom siger man, at det afgørende er, om der bliver slået civile ihjel eller ej. Det er ikke afgørende, om det foregår i et udemokratisk samfund eller i et land, der er besat«, forklarer Jørn Vestergaard.

»Men i justitsministerens svar nævnes netop, at demokrati og retsstatsprincippet er vigtigt«.

»Det har da en betydelig vægt, at justitsministeren fastslår, at det er det, man kan udlede af forarbejderne. Han siger indirekte, at landsrettens dom er en meget vidtgående fortolkning, som man ikke bare uden videre kan regne med, at højesteret kan tilslutte sig«, siger Jørn Vestergaard.

Kamp mod besættelsesmagt
Det lykkedes i 2008 anklagemyndigheden at overbevise Østre Landsret om, at Israel og Colombias demokratiske niveau ikke skulle tages i betragtning i bedømmelsen af, om modstandsgruppers handlinger i de pågældende lande er terror eller ej.

Det førte til fængselsstraffe for seks tiltalte i T-shirtsagen.

»Men i justitsministerens svar er det netop pointen, at man skal vurdere, om landene er demokratiske eller ej, og om der er tale om en besættelsesmagt, før man kan vurdere, om der er tale om terror«, siger de tiltaltes advokat Thorkild Høyer.

»Rigsadvokaten sagde, det var ligegyldigt, at Israel er en besættelsesmagt, og Colombia ikke er et demokrati efter vestlige standarder. Men det er netop det, vi har sagt, der skal tages stilling til«.

»Vi mener, konteksten skal tages med. Der skal foretages en proportionalitetsvurdering. Er handlingerne rettet mod civile eller militære mål? Og vi mener FARC og PFLP har militære mål, og at det kun er ved uheld, civile rammes«, siger Thorkild Høyer.

Rigsadvokaten afviste at udtale sig til denne artikel. Han vil først udtale sig efter højesterets dom, som afsiges onsdag kl. 12.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra justitsminister Brian Mikkelsen.