Vi er med på at stramme reglerne for unges omgang med spiritus.

Hele to tredjedele støtter en aldersgrænse på 18 år for køb af alkohol, og en del vil forbyde for eksempel Bacardi Breezers.

Et stort flertal på 77 procent synes også, at lægen skal spørge rutinemæssigt til alkoholforbruget. Og 40 procent mener, at drikkevaner bør være en naturlig del af en medarbejdersamtale.

LÆS ARTIKEL: Vi mangler ord for civiliseret druk

Det viser en undersøgelse med over 3.000 deltagere, som bliver udgivet i dag af Mandag Morgen i samarbejde med TrygFonden og YouGov Zapera.

Formålet er at kortlægge danskernes forhold til fremtidens alkoholpolitik.

Desværre viser undersøgelsen også, at mange er helt i mørket, når det gælder alkohols skadevirkninger. Og at alkohol stadigvæk opfattes som en privat sag, samfundet ikke skal blande sig i.

Bajeren i broderens øje
Forskningschef Anders Hede siger: »Overordnet synes de fleste danskere ikke, at deres eget forbrug af alkohol er et problem. Men man kan sagtens se problemerne hos andre. 86 procent i vores undersøgelse siger, at de kender til personer i deres nærhed, som har alkoholproblemer«.

»Når det er sagt, så tyder vores undersøgelse på, at flere er begyndt at få øje på den skyggeside, som vores alkoholkultur også har. Over halvdelen har konfronteret en partner, en ven eller en kollega med alkoholproblemer, selv om de også siger, at det er svært. Hovedparten af dem, der har handlet, har været kvinder«.

DELTAG I DEBATTEN:Skrappere regler for alkohol?

Hvorfor er det kvinderne?

»Kvinderne bærer en stor del af omkostningerne her. De går og fejer op efter mændene, der drikker for meget, både i familien og på arbejdspladsen«.

Får den nye bevidsthed om skyggesiden folk til at bakke op om restriktioner?

»Jo. Der er et flertal for at lægge mere skat på spiritus og på at begrænse mulighederne for de unge. Og så synes jeg, det er en stor åbning, at man nu mener, at både praktiserende læger og arbejdsgivere skal være på vagt over for dårlige alkoholvaner«.

Dyb uvidenhed
Hvad med regler om alkohol i det offentlige rum i stil med dem, vi nu har fået for rygning?

»Den slags regler bliver kun accepteret på arbejdspladser, når det gælder alkohol. Der er ingen folkelig opbakning til restriktioner i det offentlige rum. Folk er klar over skyggesiden, og man vil godt betale lidt mere for sin rødvin om fredagen, men man vil ikke være med til mistænkeliggørelse. Slet ikke«.

LÆS ARTIKEL:De rige og kloge drikker mest

Hvad har forbløffet dig mest?

»At oplysningskampagnerne overhovedet ikke er lykkedes. En fjerdedel af de adspurgte misforstår genstandsgrænsen. De tror, at Sundhedsstyrelsens absolutte maksimum på 21 for mænd og 14 for kvinder er et helt naturligt grundniveau. Og mange hæger stadig om, hvor godt rødvin er mod blodpropper, og vi ved alle, hvor dejligt det er at falde i søvn på en øl. Ganske få ved, at alkohol kan medføre minimum 22 følgesygdomme. For eksempel vidste kun 6 procent i undersøgelsen, at kvinder kan få brystkræft ved et overforbrug. Og hvem ved, hvor mange af de problemer vi har med søvn, overvægt og immunforsvar, som kan skyldes, at vi har alkohol med i vores kultur hele tiden?«

Viser undersøgelsen et sted, hvor alkoholindsatsen er lykkedes?

»Ja. Man må gerne sige nej til at drikke, hvis man er gravid. Den har befolkningen fanget. At udsætte en gravid for drikkepres, det er ikke accepteret. Vores undersøgelse viser også, at man gerne må sige nej tak, hvis man skal køre bil eller passe sit job. Derimod er det ikke nær så socialt velanset, hvis man siger nej til at drikke på grund af sit helbred«.

Meget sprut – mange problemer
Hvor kunne Danmark søge inspiration?

»Jo mere spiritus man drikker på et år i et samfund, jo flere problemer og afhængige får man. Det er præmissen bag den norske, svenske og canadiske alkoholpolitik. Altså skal man skrue ned på alle de knapper, man har til rådighed. Mange bække små. Det synspunkt anerkender vi ikke i Danmark. Her tænker man i ’os’ med det almindelige muntre glade forbrug – og så er der ’de andre’. Jeg tror, vi skal forstå, at der ikke bare er ’dem’ og ’os’. Det er langt mere gråzone. 12 liter sprit per mand per år sætter sine spor«.

Hvad tænker du selv om alkohol i vores samfund. Er det for meget?

»Jeg er i hvert fald kommet til at overveje min egen indstilling. Jeg kunne jo aldrig finde at anbefale mine børn at ryge. Hvordan er det med alkohol? Er det så noget, jeg gerne vil lære dem?«.