Annonce
SENESTE NYT:
FOKUS
Annonce
Danmark 26. sep. 2009 KL. 08.28

Flere lækager fra forsvaret i jægersag

Forsvaret bliver ved med at lække informationer i sag om jægerbog. Nyt tilfælde handler om tophemmelige FE-oplysninger.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
Foto: PR FOTO

Foto: PR FOTO

Jæger - i krig med eliten

  • Thomas Rathsacks bog blev standset 14. september, da Forsvarskommandoen begærede fogedforbud.
  • Politiken udgav bogen 16. september.
  • Københavns Byret afviste et fogedforbud 21. september, fordi teksten allerede var tilgængelig.
  • Forsvarsminister Søren Gade oplyste efter et møde i Udenrigspolitisk Nævn 24. september, at der findes en arabisk oversættelse af bogen.

Blot fire dage efter forsvaret med en fogedsag forsøgte at stoppe den omstridte bog ’Jæger – i krig med eliten’, kritiseres forsvaret nu for i mindst to tilfælde selv at have lækket oplysninger om sagen.

Dels lækkede forsvaret en arabisk oversættelse af bogen, dels har forsvaret videregivet topfortrolige oplysninger om Forsvarets Efterretningstjenestes (FE) spionmissioner i Afghanistan. I begge tilfælde er oplysningerne havnet i formiddagsbladet B.T.

LÆS MERE Forsvaret: »Uheldigt« at B.T. fik bog

»Det er meget, meget alvorligt det her. For nu ligner det et mønster. Vi bliver nødt til at få en forklaring fra forsvarsminister Søren Gade«, siger SF’s forsvarspolitiske ordfører, Holger K. Nielsen.

Oversættelse var volaypyk
Det var forsvarsminister Søren Gade (V), der torsdag som den første omtalte den arabiske oversættelse som et eksempel på den sikkerhedsrisiko, ’Jæger’-bogen ifølge forsvaret udgør for danske soldater.

Et kvarter senere offentliggjorde B.T. oversættelsen, der dog hurtigt blev fjernet igen, efter det viste sig, at teksten var oversat i et gratis program på nettet og reelt var volapyk.

FOKUS Læs hele politiken.dk's dækning af jægersagen

Nu spekuleres der i, at forsvaret selv har oversat Thomas Rathsacks bog til arabisk for at bekræfte påstanden om, at den skader rigets sikkerhed:

»Der er mange, som spekulerer i, om det har været et stunt, hvor forsvaret selv har lavet den arabiske oversættelse for at vise: Her er en af årsagerne til, at den her bog skal forbydes«, siger Shehzad Ahmad, chef i Cert, som vejleder ministerier i it-sikkerhed.

Oplysninger forsvinder ikke igen
Han siger, at når først informationen har været på nettet, er det næsten usandsynligt, at den kan forsvinde igen. Derfor undrer det ham, at kun forsvaret har kunnet finde den arabiske version på nettet.

Det samme siger Henrik Thostrup Jensen, ph.d. i datahåndtering i store systemer, fra Aalborg Universitet:

»Hvis ikke man kan finde det på nettet, så er det nok, fordi den ikke har ligget der. Det er ufatteligt svært at få ting væk fra internettet, når først det er ude. Det er nærmest umuligt«.

Forsvaret afviser mistanke
Oversættelsen har ligget i en USB-nøgle hos chefen for Forsvarskommandoens cyperkrigsafdeling, Jesper Britze.

LÆS MERE Militær cyberchef samlede arabisk jægerbog

Ifølge forsvaret afleverede han onsdag aften et tekstdokument med oversættelsen til Forsvarskommandoens ledelsessekretariat. Siden er den havnet hos B.T.

»Vi indskærper nu over for personalet, at den slags ikke må ske«, siger kommunikationsmedarbejder i FKO John Nielsen, der på det skarpeste afviser, at det skulle være forsvaret selv, der har oversat bogen til arabisk.

I går bad Politiken Forsvarskommandoen om at offentliggøre en såkaldt it-log, der ifølge it-eksperter kan dokumentere, at forsvaret har fundet den arabiske oversættelse på nettet. Men det afviser Forsvarskommandoen:

»It-loggen kan vi ikke at udlevere af hensyn til vores egen sikkerhed«, siger John Nielsen.

B.T. fortalte om hemmelige missioner
Men sagen stopper ikke her.

I lørdags skrev B.T., at FE »løbende« har foretaget hemmelige agentmissioner i Afghanistan for at skaffe oplysninger om vejsidebomber, skoleafbrændinger og Talebans bevægelser i området.

I sin bog beskriver Thomas Rathsack selv en mission, hvor han hjælper en agent med at indhente oplysninger fra Taleban. Og ifølge B.T., som blandt andet har oplysningerne fra et lukket retsmøde i fogedretten, er det disse missioner, som bringer soldaterne i fare.

Holger K.: »Det er helt vanvittigt«
»Det her er jo meget værre, end hvad Rathsack har beskrevet. Han taler jo om overståede missioner, mens forsvaret nu har lækket oplysninger om operationer, der foregår her og nu. Det er helt vanvittigt«, siger Holger K. Nielsen.

Han får opbakning af Socialdemokratiets forsvarspolitiske ordfører, John Dyrby Paulsen, som nu har bedt forsvarsministeren om en redegørelse i sagen:

»Hvis jeg var forsvarsminister, ville jeg være meget, meget rød i toppen. Jeg har aldrig været ude for noget lignende«.

Ifølge Ritzau kalder Gade det »helt ude i hampen« at forestille sig, at forsvaret selv skulle have oversat bogen til arabisk.

Balladen om Jæger - i krig med eliten

Foto: CARSTEN SNEJBJERG
Foto: CARSTEN SNEJBJERG

Den tidligere jægersoldat Thomas Rathsack har skrevet bogen ’Jæger – i krig med eliten’ om sin tid i jægerkorpset.

Bogen skulle udgives af forlaget People’s Press i slutningen af september, men Forsvarskommandoen begærede 14. september 2009 bogen standset via fogedforbud.

Begrundelsen var, at bogen udgjorde en sikkerhedsrisiko for danske soldater og rigets sikkerhed.

16. september udgav Politiken Rathsacks bog som et tillæg til avisen.

21. september afsagde Københavns Byret kendelse i fogedforbudssagen.

Der blev ikke nedlagt fogedforbud, idet bogen allerede er offentliggjort i sin helhed.

Tidslinje over jægerbogsagen

Foto: FRANDSEN FINN
Foto: FRANDSEN FINN

Thomas Rathsack:

Portræt af jæger nummer 229

»Det har været noget rod«

Foto: Sara Galbiati
Foto: Sara Galbiati

Tim Sloth Jørgensen:
Forsvarschefen kæmper for åbenhed

Ny forsvarschef:
Militærmand til benet

Foto: Niels Christensen
Foto: Niels Christensen

Forlagsdirektør Jakob Kvist:

»Jeg kan fortryder intet«

Foto: JACOB EHRBAHN
Foto: JACOB EHRBAHN

Chefredaktør Tøger Seindenfaden:

(16.9.9) Derfor trykker vi bogen

(21.9.9) Bogkendelse er sund fornuft

Nyhedschef Anders Krab Johansen:
Politikens nyhedschef svarer på læsernes spørgsmål

Anmeldelse:
Terrorekspert Lars Erslev Andersen anmelder:

Jæger - i krig med eliten


 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Økonomien i krise
12. feb. KL. 23.50
Uro. Flere bygninger blev stukket i brand under gadekampene i Athen. - Foto: KOSTAS TSIRONIS/AP

Grækerne stemmer ja til sparepakke

Det græske parlament har godkendt kontroversiel sparepakke.

Penge & Bolig
13. feb. KL. 03.00

Voldsom forskel på pris og kvalitet af eleftersyn

Det dyreste eleftersyn er mere end tre gange så dyrt som det billigste.

Musik
12. feb. KL. 21.30
Foto: ELISE AMENDOLA/AP

Afstemning: Læserne elsker 'I will always love you'

53 procent har soundtracket fra 'The Bodyguard' som deres Whitney-favorit.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Københavnersmart. Kælen lyssætning. Marineblå modestrik. Delvis frisering. Sådan ser en falstring ikke ud. Og man bliver ikke udkantsdansker med et trylleslag, blot man sætter sig i et uddateret lædertabermøbel, påpeger Djævlens Advokat over for komikeren Mick Øgendahl, der pynter sig med lånte provinsfjer. - Foto: PR-foto
12. feb. KL. 18.00

Mick Øgendahl: Jeg er begyndt at drikke dåsebajere uden at flække et søm i toppen

ibyen anbefaler

restaurant & cafe