»Hvis ingen kommer og hjælper mig, så dør jeg«, tænker Lillan, da en ung mand presser sit knæ ind i munden på hende, og to andre sparker hende overalt på kroppen.

»Jeg troede de ville slå mig ihjel«, fortæller 23-årige Lillan, der natten til lørdag den 21.marts i år blev offer for et voldeligt overfald på Vesterbro.

»Fede lebbesvin«
Da hun røg en cigaret udenfor baren Vela - det mest populære mødested for lesbiske i København - bad tre unge mænd hende om en lighter.

Den måtte de gerne låne, men mændende ville ikke aflevere den tilbage. Da Lillan insisterede, råbte mændene: »Fucking lebbe«, »sure kælling« og »fede lebbesvin« til hende.

Da Lillans veninde bad dem klappe i, spyttede de hende i ansigtet, og den ene skubbede hende bagover.

I chok løb veninden ind af døren til Vela. Men Lillan blev stående.

»Stop det der«, sagde hun, gik frem mod dem og spurgte, om de ikke kunne holde op.

Mændene »overdængede hendes hår og ansigt med spyt«. I desperation skubbede hun den ene af dem tilbage.

»Og så brød helvede løs«, fortæller Lillan.

Manden greb fat om hendes hår og slæbte hende ind gennem svingdørene til 'Hotel Touche', som er nabo til Vela.

Han smed hende i hjørnet af den støvede reception, der er tom og under renovering. Den ene pressede sit knæ ind i munden på hende, mens de andre slog og sparkede hende.

»Det lød som om mit kranie blev knust«, fortæller Lillan og sætter lyd på den knasen, som hun hørte indvendig, da mandens knæ pressede hendes mund åben.

Hvor lang tid, der gik, inden en gruppe piger fra Vela kom hende til undsætning, husker Lillan ikke. Mændene slap hende lige inden, politiet dukkede op.

Med blod i munden, smerter og hævet ansigt udpegede hun sine overfaldsmand, der ikke nåede at flygte, til politiet.

To dage efter meldte hun dem for hadforbrydelse. For Lillan er ikke i tvivl om, at mændene overfaldt hende, fordi hun er lesbisk.

Slag er synligere end ord
De fleste af Lillans lesbiske veninder og bekendte har været udsat for overfald.

Men de færreste er som Lillan blevet efterladt med blå mærker og har mistet følelelsen i hele den venstre side af ansigtet.

I langt de fleste tilfælde nøjes overfaldsmændene med at spytte og råbe »lebbesvin«. Og derfor melder størstedelen det aldrig til politiet, viser flere undersøgelser.

Selvom spytteri er vold, og verbale overgreb også er strafbart.

Hvis mændene havde nøjedes med at kalde Lillan lebbesvin og spytte på hende, ville hun heller ikke have meldt det til politiet.

Voldsoffer for anden gang
I første omgang tvivlede Lillan på, om hun skulle anmelde det. For sidste gang hun blev udsat for vold og meldte det, henlagde politiet sagen.

Sidste sommer kaldte en taxachauffør hendes homoseksuelle ven og Lillan »homosvin« under en køretur på Vesterbro.

Lillan undrer sig ikke over, at det var hende, der blev overfaldet. Ifølge Lillan går overfaldene oftest ud over lesbiske, der har et mere 'maskulint' udseende.

»Jeg er ikke særlig feminin«, siger hun og kigger ned af sig selv. Hun er bredskuldret, bærer flade sko og en sort habitjakke over en hvid skjorte.

Frygter overfaldsmændene
Efter overfaldet for 11 dage siden lader vennerne ikke Lillan gå alene på gaden om aftenen.

De sidste to døgn har hun knap lukket et øje. Om natten tænder hun for underholdende 'tv-sitcoms'.

De overdøver den knaselyd fra mandens knæ i hendes mund, som stadig larmer i hovedet på hende.

Ejeren af Vela er rystet over, at overfaldet fandt sted foran hendes bar, der er velbesøgt af kvinder fra det lesbiske miljø i København. Det er aldrig sket før.

Lillan er bange for at møde sine overfaldsmænd igen, men ikke for at vende tilbage til Vela, hvor hun hænger ud med sine veninder hver eneste uge.

Veninderne og ikke mindst Velas ejer har været en stor støtte efter overfaldet.